Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Bluetrace giver lasermusen baghjul

Bluetrace-teknologien kan sende lasermusen på pension. De nye mus er ekstremt præcise og virker på alle overflader – også på glas, tøj og sågar tæpper, hvor lasermusen må give fortabt. Targus er klar med to nye modeller.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

De fleste kender problemet med mus, der ikke manøvrerer præcist eller virker dårligt, når de skal bruges på glas- eller granitbordplader, eller hvis de kommer ud over musemåttens kant. Til dem lancerer Targus nu to nye mus, Compact Laptop Mouse og Wireless Optical Mouse, som kan fungere effektivt på alle typer overflader, og som tilmed holder strøm længere end de hidtidige modeller.

Begge er de udstyret med den nye bluetrace-teknologi, der kombinerer den optiske mus’ ydeevne med lasermusens præcision og dermed giver en mere effektiv mus end den traditionelle lasermus.

Længere batterilevetid

I stedet for lasermusens røde led-lys benytter den nye musetype blåt led-lys – deraf navnet bluetrace. Det blå lys har en kortere bølgelængde end det røde, og det betyder, at sensoren opfanger mere information, når musen bevæger sig på underlaget, og det giver bedre styring og præcision.

Targus’ Compact Laptop og Wireless Optical Mouse leverer et overbevisende resultat selv på barske og ujævne underlag som for eksempel granit, tøj og sågar tæpper. De virker også på glasoverflader, hvor lasermus og traditionelle optiske mus kan have problemer, fordi lyset reflekteres.

Derudover hjælper det blå lys også på et andet velkendt problem ved den traditionelle lasermus, nemlig at den løber tør for strøm forholdsvis hurtigt. Det blå lys bruger mindre strøm og forlænger dermed musens batterilevetid.

Sæt kulør på musen

Undersøgelser viser, at ligesom mange i dag vælger en laptop, der skiller sig ud, efterspørger Targus’ kunder mus, der hverken er kedelige eller farveløse. Targus har derfor ikke blot fyldt de to mus med moderne og effektiv teknologi, de kommer også i to nye bemærkelsesværdige design – henholdsvis et sort/rødt look og et moderne mønstret design i hvid, grå og mørkerød. Der er altså nu mulighed for at vælge en mus, der skiller sig ud fra mængden.

En praktisk mus til rejsen

Begge mus har to knapper og et scroll-hjul. Targus Compact Laptop er en lille kompakt mus, som er nem at have med i tasken og bruge, når pladsen på bordet er trang. Den måler kun 7,6 cm og er dermed ideel, hvis man skal have en mus med til et møde eller på togturen. Derudover er den velegnet til små barnehænder, som kan have svært ved at styre en almindelig størrelse mus.

Den tilsluttes computeren med en justerbar usb-ledning, der automatisk kan rulles ind eller ud via et let træk i ledningen. Dermed undgås unødigt kabelrod, og der spares plads både på bordet og i tasken.

Den anden nyhed er storebroren Targus Wireless Optical Mouse. Det er en trådløs mus med en god ergonomi og praktiske detaljer. Musen har for eksempel et skjult opbevaringsrum til den lille usb-modtager, der forbinder musen med computeren. På den måde ved du altid, hvor modtageren er, når du tager musen med dig.

De to bluetrace-mus er kompatible med såvel pc, netbook og Mac.

Targus Compact Laptop koster 129 kroner, mens Targus Wireless Optical Mouse koster 249 kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere