Husk
Ny bruger: Opret dig her
Glemt adgangskode: Klik her
Køb dit magasin her
Find vej til en bladbutik med det nyeste magasin, skriv din adresse eller postnummer herunder, og se på kortet hvor din nærmeste bladbutik ligger
LEDIGE STILLINGER
SPONSOR
Nyt domæne? Automatisk backup med Cloud Drive

Tagget med: 

Nyhed:

Blu-ray-afspillere gør dit fjernsyn til et Smart TV

LG lancerer en ny designserie af blu-ray-afspillere med to tunere, harddiskoptager og understøttelse af 3D og smart-tv

Af Rasmus Elm Rasmussen

LG er klar med en ny serie af blu-ray-afspillere. De to topmodeller i den nye serie – HR929N og HR925N – er udstyret med harddisk og to tunere, så det er muligt at optage en film eller et tv-program, imens du ser et andet, og alternativt kan du optage to programmer samtidigt. Med en lagerkapacitet på op til 1TB kan du optage dine yndlingsfilm og -serier, uden at harddisken fyldes op for hurtigt.

Desuden kan disse to modeller afspille 3D-blu-ray og er udstyret med smart-tv og to digitale hd-tunere.

Samlet set består LG’s nye blu-ray-serie af seks nye modeller og spænder fra topmodellen HR929N til den mere enkle model BP120N. Fire af disse modeller kan tilsluttes dit hjemmenetværk og fungere som medieafspiller og kan desuden forvandle ethvert tv til et fuldt funktionelt smart-tv. LG’s smart tv-platform giver brugere adgang til film, serier og sport on demand via de velkendte premiumtjenester såsom Headweb, SF Anytime og Viaplay.

Med understøttelse af dlna får brugeren let adgang til alle medier i sit hjemmenetværk og eksterne harddiske. LG’s smarte søgefunktion SmartShare giver brugere muligheden for nemt at søge efter indhold på internettet, afspillerens harddisk eller computere og smartphones på netværket. Søgeresultaterne præsenteres samlet for optimal tilgængelighed.

Læs mere om:  


Er dit domæne ledigt?
Powered by  
Tilmeld dagligt IT-nyhedsbrev
Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Tilmeld dig  her:
 
Gør den bedste handel

Powered by