Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Bliv sikker og fleksibel online

Med gratis software kan du nemt blive fri for trusler og lette vejen for dig selv på nettet.

Af Torben Okholm, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

VPN-teknologi har eksisteret i lang tid. Med den kan man sende krypterede data over et ukrypteret netværk, men det bliver som regel snarere brugt på arbejdspladser end derhjemme. Det laver den gratis Hotspot Shield-software om på, for den giver langt større sikkerhed, end når man bruger en almindelig proxyserver til at surfe anonymt.

Med Hotspot Shield kan man også fjerne blokeringen fra stort set et-hvert website, der begrænser adgang på baggrund af ip-adresse, og omgå filtre, så man kan opsøge sine yndlingssites når som helst. Det gør softwaren ideel til begrænsede offentlige Wi-Fi-hotspots eller til at se Let’s Play-videoer på YouTube, mens man er på arbejde (men lad være med at sige til din chef, at det var vores idé).

Læs også: Guide: Bliv anonym online

Man kan også browse fuldstændig anonymt, og ens ip-adresse er konstant skjult. Når man går på nettet med Hotspot Shield aktiveret, får ens pc en ny ip-adresse, der skjuler den oprindelige, og derfor kan man surfe privat. Programmet kan endda finde og blokere malware, før den når frem til ens pc.

1. Beskyt alle dine enheder

Download Hotspot Shield ved at gå til www.hotspotshield.com og klikke ‘Free download’. Mens filen bliver downloadet, bliver du opfordret til at beskytte andre enheder end kun den Windows-pc, du bruger i øjeblikket. Skriv dit mobilnummer, vælg dit land, og klik ‘Send SMS’, hvis du også gerne vil have et direkte link til mobiludgaven af programmet.

Læs også:Guide: Surf under radaren

Find exe-filen i din downloadmappe, og installer Hotspot Shield ved at køre den. Denne proces tager et stykke tid, og mens du venter, kan du se nogle af programmets funktioner i en introsekvens. Når programmet er installeret, ser du dets ikon dukke op på dit skrivebords meddelelsesområde. Programmet anbringer også et ikon på dit skrivebord, så du nemt kan komme i gang.

Nu får du lov at se Hotspot Shield Elite i aktion, og du kan bruge menuen til at vælge det land, du vil bruge som din virtuelle placering. Du kan bekræfte, at det virker, ved at kikke på knappen ‘Test protection’. Nu kommer der en test-webside, der viser din aktuelle ip-adresse og det land, din pc påstår at være fra. Er det ikke imponerende?

Hvis du vil bruge Hotspot Shield Elite i mere end et par dage, skal du oprette en konto. Tag det roligt, det koster ingenting lige nu, men det giver dig adgang til alle programmets funktioner. Besøg www.hsselite.com/account. Her møder du et vindue, der opfordrer dig til at lade dig registrere. Skriv din e-mailadresse og et kodeord, så kommer du videre til Dashboard.

‘Time left’ angiver, hvor lang tid der er tilbage på din Elite-tjeneste. Man kan købe yderligere tid; genoptage en licens, man har købt; og se sin kontohistorik. Ved siden af kan du se alle de enheder, der i øjeblikket bliver beskyttet af dit Elite-abonnement. Du kan tilføje op til fem enheder – blandt andet pc’er, tablets og smartphones – der kører Windows, OS X, iOS eller Android.

Statistics Report-området viser det arbejde, Hotspot Shield Elite udfører for at beskytte din pc, mens det kører i baggrunden. Når du browser på internettet, scanner Hotspot de websites, du besøger, for potentielle trusler. Du kan se tallet stige i realtid, mens det finder sted. Nedenunder er der et meddelelsesområde, hvor vigtige beskeder fra udviklerne kommer frem.

Hvis du er i Danmark, kan du bruge Hotspot Shield Elite til at få adgang til USA-baserede sites, der normalt ville være lukket land. Klik på ‘Virtual location’, og vælg ‘United States’ for at omgå de sædvanlige lokale restriktioner på for eksempel Netflix. Det amerikanske indhold på www.netflix.com er normalt ikke tilgængeligt fra Danmark, og du vil her finde helt andre tv-udsendelser og film.

Du vil måske ikke gå på internettet via en proxy hele tiden. Hvis du beslutter dig for atter at se Netflix på normal vis, skal du slukke for Hotspot Shield, således at din ip-adresse vender tilbage til den oprindelige. Du går simpelthen tilbage og vælger din oprindelige position i rullemenuen under ‘Virtual location’.

Når du installerer den mobile version af Hotspot Shield, bliver du bedt om at installere en profil til iOS-enheder. Det betyder simpelthen, at visse ekstra filer kræver din verifikation. Når installationsprocessen er færdig, starter applikationen. Dens interface er meget enkelt, men det omfatter de fleste af standardfunktionerne, herunder muligheden for at skifte land, hvis du installerer en anden landeprofil.

Du kan altid stoppe Hotspot Shield ved at vælge ‘Stop maximal protection’ og derefter klikke ‘Pause protection’ nederst til venstre, men du forbliver i et vpn til din valgte ip-adresse (for eksempel USA). Vær opmærksom på, at hver gang du skifter ip-område, bliver din adgang til visse former for indhold begrænset. Vi er for eksempel ikke i stand til at få adgang til HBO Go fra Danmark.

Her kan du se den mængde data, Hotspot Shield har sikret for dig, mens du browser på nettet.

Virtual Lokation

Her kan du etablere en virtuel forbindelse til et andet land og få adgang til lokalt indhold, for eksempel Netflix’ amerikanske site.

Sign in

Med denne knap kan du gå ind på Hotspot Shield Elite fra Kontrolpanelet. Hvis du logger ud, kører din pc stadig Hotspot Shield, men ikke i den kraftigere, reklamefri version.

Prøv beskyttelsen

Med sitet www.findipinfo.com kan du bekræfte, at din browsing er blevet gjort privat ved maskering af din rigtige ip-adresse.

Stop/Pause Protection

Pausebeskyttelse starter automatisk tjenesten efter 15 minutter, en time eller hvad du nu selv vælger.

[themepacific_accordion]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Projektets mål

[/themepacific_accordion_section]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Krav

[/themepacific_accordion_section]
[/themepacific_accordion]