Bliv god til Linux

Af Torben Okholm, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Vi elsker vores Windows-pc’er, bestemt. Men når man begynder at pusle med hardwaren, får man lyst til også at rode lidt med ope-rativsystemet. Og eftersom Windows fraråder sådan noget, og Mac er helt ude af billedet, fører det os til den klare konklusion, at vi må blive klogere på den tredje mulighed – Linux.

Det er grunden til, at vi har lavet denne guide: Vi giver dig al den viden, du skal bruge for at komme i gang med Linux. Vi ser først på, hvad Linux er, og på grundene til at bruge det.

Dernæst viser vi, hvordan du uden risiko kan begynde at få dyppet tæerne, før vi forklarer, hvordan du installerer Linux og kommer i gang med at bruge det til daglig.

Til sidst i artiklen ser vi på, hvordan du kan lære, hvad der foregår bag kulisserne. Dette af-snit er ikke nødvendigt for at bruge Linux som en afslappet platform, men det er viden, der bliver stadig vigtigere, efterhånden som digitale teknologier bliver mere udbredte. Vi synes også, at det er vældig sjovt at lære, hvordan computere fungerer, og en ny hobby kan al-drig skade. Vi håber, at du med denne guide i hånden vil begynde at bruge Linux og måske endda blive ved med at bruge det.

Linux er et operativsystem, ligesom Windows, Mac OS X, iOS og Android alle er operativsystemer. Operativsystemets opgave er at levere en platform til alt det øvrige, som skal køre på din computer.

Denne platform består af en masse forskellige dele. Nogle af dem sørger for, at hardwaren fungerer, andre fremviser brugerfladen, og nogle dele sikrer, at applikationerne kan arbejde sammen med hardwaren og med hinanden.

Linux håndterer alle disse funktioner, ligesom andre operativsystemer gør det. Nu spørger du måske: »Hvis Linux gør det samme, som Windows og Mac OS X gør, hvorfor så skifte?« Svaret er, at Linux har sin egen måde at gøre tingene på, og nogle mennesker kan bedre lide netop den måde.

Sikker, fleksibel, stærk

De ting, som Linux gør anderledes, kan deles op i to kategorier. Den første omfatter alle de tekniske aspekter, der ad-skiller Linux fra andre operativsystemer. Det drejer sig blandt andet om følgende: En stærkt reduceret risiko for at få virus – så stærkt, at kun meget specialiserede brugere har brug for at køre anti-virussoftware.

Det er modulopbygget og umådelig fleksibelt. Med Windows er man begrænset til en enkelt brugerflade (sådan som systemet ser ud), men med Linux kan man vælge mellem et dusin forskellige muligheder. Det kører lige fint på meget gammel og langsom hardware og på supercomputere og moderne bærbare (nogle mener, at 90 procent af verdens supercomputere i øjeblikket kører en Linux-variant).
Det er udviklet med tanke på sikkerhed og har funktioner som stærk kryptering som standard.

Der er et forbehold, man skal huske, når det gælder Linux’ tekniske særpræg: Det har en helt anden tilgang til det at få hardware til at virke. Det betyder, at Linux’ udviklere selv må tilføje understøttelse af hardware. Det gør de aldeles glimrende, og du vil konstatere, at næsten alle tænkelige former for hardware virker uden videre tilpasning.

Der er dog undtagelser, især når hardwareproducenter hemmeligholder måden, hvorpå deres enheder fungerer. I disse tilfælde må udviklerne selv finde ud af, hvordan en enhed fungerer, og derefter skrive softwaren, så den virker. Det svarer omtrent til at lytte til et stykke musik for at kunne skrive partituret.

Det gælder i de fleste tilfælde for grafikkort og trådløse kort, men de er efterhånden næsten fuldstændig under-støttede. Senere i artiklen viser vi, hvordan du ser, om din hardware virker, og hvordan du får hjælp, hvis den ikke gør.

Frihed

Den anden kategori kan man kalde “ideologisk”. Linux er kendt som fri software. Det betyder ikke nødvendigvis, at det er gratis (selvom det ofte er det), men at enhver må studere dets funktioner, dele det med venner, ændre det og bruge det, som man vil.

Det lyder lidt luftigt, men det er faktisk en meget vigtig egenskab ved Linux. Til at begynde med betyder det, at det ikke er udviklet af en enkelt virksomhed eller nation, men i stedet af et omfattende miljø, der spreder sig over hele verden.

Det betyder, at du ikke skal bekymre dig for, at en virksomhed går rabundus og tager dine fotos, dokumenter og andre data med i faldet. Du skal heller ikke være bange for, at din computeraktivitet bliver registreret i det skjulte eller på anden måde påvirket, fordi en ukendt gruppe vil pleje sine egne interesser. Med fri software arbejder din computer for dig.

Når man kombinerer denne frihed med Linux’ enestående tekniske egenskaber, får man interessante resultater. For eksempel spiller det en rolle, at Linux virker fint på ældre hardware: Det bliver ofte brugt til billige, men effektive computerløsninger i udviklingslande, på skoler og hos velgørende organisationer.
Eftersom man kan iagttage kildekoden, giver det et nyttigt skub til mange studerende, der ellers ikke ville kunne få god, teknisk undervisning.

Sådan virker det

Naturligvis bruger nogle Linux af helt andre grunde. – De kan blot lide den måde, det virker på. De er ligeglade med, at de kan bruge det til at lave det næste Wikipedia, eller med at det er et herligt undervisningsværktøj, og de er ikke interesserede i at sende gamle computere til ulandene. De konstaterer blot, at blandt alle de operativsystemer, der findes, passer Linux til dem. Desuden skal vi snart se, at man kan prøve Linux helt uden risici og uden at skulle ændre computerens nuværende indhold. Derfor bør du i det mindste give Linux en chance. Uanset hvad du synes om Linux’ øvrige egenskaber, er det måske lige sagen for dig.

Nu da du har besluttet at prøve Linux, skal du først tage backup af dine data. Ikke fordi det er farligt at bruge Linux – det er som nævnt bogstavelig talt risikofrit – men der kan altid ske uheld. Og man bør i øvrigt altid tage regelmæs-sig backup.

Junglens herre

Hvis du endnu ikke har en backup-løsning, kan vi anbefale Jungle Disk. Den fungerer under Windows, Mac OS X og Linux, og den koster i grundudgaven blot 2 dollars om måneden. Nok så vigtigt er det, at den bruger Amazons cloudlager til at tage backup af dine filer: Det betyder, at dine filer bliver gemt et andet sted end på din computer, hvilket sikrer, at de er i sikkerhed, selv hvis der skulle udbryde brand eller indtræffe andre fysiske katastrofer.

Hvis du har travlt eller har begrænset båndbredde, kan du naturligvis overveje at brænde dine data på en dvd eller lægge dem på en bærbar harddisk. – Husk blot at opbevare dem et andet sted.

Når dine data er i sikkerhed, er vi klar til at komme i gang og indlæse Linux for første gang. Vi anbefaler en Linux-version, der hedder Ubuntu (se boksen Distributioner til venstre). Som andre Linux-versioner er denne udgave meget raffineret, idet man kan bruge den som live-cd. Download blot operativsystemet som en iso-fil, og brænd det på en disk – der er udførlige anvisning på
www.ubuntu.com.

“Live-cd” betyder, at man kan køre hele operativsystemet fra dis-ken uden at ændre på computeren. Hvis du finder, at du kan lide Linux, kan du installere det ved hjælp af den samme disk. Hvis du ikke gør det, kan du blot genstarte computeren og tage disken ud. Så er alt, som det var før. Det er den ideelle måde at prøve Linux på uden at løbe no-gen som helst risiko.

Det eneste, du skal huske, er, at live-cd’er kører langsommere, end hvis operativsystemet var installeret på harddi-sken. Det er en praktisk måde at lære Linux at kende på, men lad dig ikke forlede til at tro, at Linux altid er så langsom.

Når du bruger din live-cd, skal du sætte disken i maskinen og genstarte. Når det første skærmbillede kommer frem, som regel med producentens logo, skal du trykke på en tast for at fortælle computeren, at den skal starte fra disken og ikke fra harddisken. Forskellige computere har forskellige taster, men det er som regel enten [F2], [F12] eller [Dele-te]. Man er nødt til at prøve forskellige taster, indtil en af dem udløser en bootmenu. I denne menu skal du vælge den tekst, der svarer til dit dvd-drev.

Gennemgå de forskellige skærmbilleder, indtil maskinen indlæser Linux og præsenterer dig for desktoppen – ho-vedbrugerfladen. Fint. Det er bare så sejt. Hvad nu? Først skal du lære brugerfladen at kende. Før vi viser dig rundt, skal du lige huske, at Linux hverken er Windows eller Mac OS X. Ligesom der er tekniske og ideologiske forskelle, adskil-ler Linux’ brugerflade sig også fra de to andres. Det betyder, at det vil tage nogen tid, før du vænner dig til den, men hvis du holder ud, vil du blive forbavset over, hvor hurtigt du bliver fortrolig med den nye brugerflade.

Det er en hjælp, at visse af de mest grundlæggende ideer såsom musen virker helt ligesom i andre operativsyste-mer. Du bruger den venstre knap til at vælge ting, og nogle af dem kræver et dobbeltklik. Den højre museknap udlø-ser ofte en menu med flere handlinger, som man kan foretage. Og lad os så se os om på desktoppen.

Du har forhåbentlig bemærket, at Linux har en tiltrækkende desktop, og der medfølger en masse applikationer, der er installeret som standard. Det betyder, at du kan komme i gang med at arbejde med dit nye operativsystem, så snart du har tændt for det.

Nogle få applikationer vil være bekendte for brugere af andre platforme, idet de kan fås til alle operativsystemer; nogle af applikationerne er dog Linux-specifikke og ikke så velkendte (selvom de som regel er lige så gode, om ikke bedre!).

Du får fodfæste

For at gøre det lettere for dig har vi sammensat den ovenstående tabel, der sammenligner Ubuntus standardapplika-tioner med de tilsvarende applikationer på andre operativsystemer.

De fleste standardapplikationer giver stort set sig selv og kræver ikke megen tid, før man har opdaget de grund-læggende funktioner. I de tilfælde, hvor du alligevel ikke er helt sikker på, hvordan du skal gøre det, du vil, kan du søge til de onlineguider, vi har linket til.

Det vigtigste på dette stade er at lege med det hele. Det er næsten umuligt at ødelægge noget, og hvis det alligevel sker, kan du blot genstarte computeren og fjerne disken.

Glem ikke at starte System Settings-dialogboksen fra bruger-menuen, for her finder du alle mulige funktioner, herunder udskiftning af baggrundstapet, tastaturlayout og meget mere.

Du afprøver sagerne uden at ødelægge noget. Nu er tiden inde til at teste hardwaren. Hvis du har startet Ubuntu korrekt og har udforsket
desktoppen, kan du trygt regne med, at alle de vigtigste dele virker – også grafikkortet.

Test kortene

Når det er sagt, må vi nævne, at en bestemt form for hardware af og til giver problemer i Linux, nemlig trådløse kort. Det kan derfor betale sig at sørge for, at de virker.

Den nemmeste måde at gøre det på består i at sikre sig, at computeren kan se nogle nærliggende trådløse net-værk: Klik på det lille computer-ikon i højre side af feltet. Hvis alt er godt, bør du kunne se ordet “Wireless” efter-fulgt af alle de nærliggende netværk.

Hvis du ikke kan se det, er der ikke nødvendigvis den store grund til bekymring. Med Linux findes der næsten al-tid en løsning; det kræver sommetider blot vedholdenhed og en hjælpende hånd.

Foreløbig ser sagerne ret godt ud. Du har med held startet din computer med Linux i stedet for dit normale operativsystem, du har udforsket brugerfladen og har prøvet nogle af standardapplikationerne. Du har endda sikret dig, at det fungerer med din vigtigste hardware.

Hvis du nu vil udforske den nye verden yderligere, er tiden inde til at installere Linux på din pc og lære mere om systemet. Det giver dig mulighed for at lære, hvordan du kan justere systemet, hvor hurtigt det kører i den virkelige verden, og hvordan du bruger det med dine egne filer i din hverdag.

Det er her, din backup er vigtig, for vi skal indføre ændringer i din computers harddisk. Det er nemt, men hvis der sker fejl, bør du vide, at dine data er i sikkerhed. Hvis du ikke tog en backup før, bør du gøre det nu. Du starter installationsprocessen ved at gå til desktoppen med live-cd’en som før.

Dobbeltklik på ‘Install’-ikonet på desktoppen. Fra nu af får du enkle spørgsmål om sprog, tidszone, tastaturlayout og den slags. Der er imidlertid et eller to skærmbilleder, som kræver lidt mere forklaring.

Det tredje skærmbillede giver nogle valgmuligheder vedrørende installation af Ubuntu – om det skal installeres side om side med dit eksisterende operativsystem, om det helt skal erstatte det eksisterende system, eller om du selv skal bestemme.

Dette skærmbillede spørger i virkeligheden, hvordan din computer skal partitioneres. Din computer gemmer alle sine oplysninger på harddisken, og den kan man underopdele i bestemte “partitioner”, der bliver behandlet som selvstændige enheder.

Ved at reducere en partition, nemlig den, dit eksisterende operativsystem ligger på, og oprette en ny kan Ubuntus installationsprocedure lade dig beholde det eksiste-rende system og samtidig gøre Ubuntu tilgængelig.

Det er det, funktionen ‘Install Alongside’ gør, og det er det sikreste valg, når du lige er kommet i gang. Hvis du vælger den, kommer der en menu, hver gang computeren starter. Den spørger, om du vil starte Ubuntu eller dit forrige system – dual-booting. Hvis du stadig skal bruge det gamle operativsystem, enten til spil eller til noget andet bekendt, kan du blot genstarte og vælge dette menupunkt.

Du kan også partitionere computeren på mange andre måder, for eksempel ved at oprette separate partitioner til vigtige steder på computeren. Det kan være en fordel, når det gælder om at sikre dine data og din computer, men det må vi se på en anden gang.

Sikkerhed

Det andet skærmbillede, som du skal lægge særlig mærke til, kommer mod slutningen. Du bliver bedt om brugernavn, computernavn og kodeord. Det er ligegyldigt, hvad du kalder din computer eller bruger, men du bør tænke dig godt om, når du vælger et godt kodeord. Det hjælper gevaldigt på sikkerheden.

Som vi før har været inde på, er det bedst at sammensætte nogle få vilkårlige ord såsom “AODelskerlyserødeponyer” for at lave noget, der er til at huske, og som er svært at cracke. Prøv at bruge store og små bogstaver, og inddrag også nogle få punktueringstegn.

Dette skærmbillede giver også mulighed for at kryptere din hjemmemappe (den vender vi tilbage til). Det giver ekstra beskyttelse, hvis du glemmer din bærbare i et tog – eller i en anden situation, hvor ondsindede folk kan få fysisk adgang til din computer.

Genier uden (Apples) Genius Bar

Efter at du har installeret Ubuntu, genstartet din computer og valgt dit splinternye operativsystem fra boot-menuen, skal du som det første gøre alle dine eksisterende data tilgængelige. Det er enkelt nok. Start Activities, og vælg her arkivskab-ikonet forneden. Det starter Nautilus, som er Ubuntus standard-filmanager.

Til venstre i dette skærmbillede er der et felt, og oven over alle de markerede steder såsom Home, Pictures og Downloads bør der være en plads til et xxxGB-filsystem. Det er den partition, som dit tidligere operativsystem bor i, og som indeholder alle dine gamle filer og mapper. Dem får du adgang til ved blot at dobbeltklikke, så kommer det hele frem i vinduets hoveddel.

De fleste brugerdokumenter og indstillinger på Windows 7 og Vista ligger i mappen Brugeredirectory, på XP i Dokumenter og Indstillinger, mens de på Mac OS X er i mappen /Brugere/ . Hvis du ikke kan finde denne mappe, skal du se, om der er opført mere end en partition i sidefeltet. Nogle producenter leverer deres computere med en separat datapartition som standard, og du kan derfor få brug for at lede efter dine filer i disse partitioner.

Kopiering og links

Når du har fået adgang til dine filer, vil du måske kopiere dem til den rette mappe på din Ubuntu-partition. Det virker ligesom på alle andre operativsystemer: Brug musen til at trække en boks rundt om alle de filer, du ønsker at kopiere, gå til Edit-menuen øverst i vinduet, og vælg Copy (eller tryk [Ctrl]+[C]).

Gå dernæst til det sted på din Ubuntu-partition, hvor du vil gemme filerne, sandsynligvis i din hjemmemappe, men måske i undermapperne Documents, Music eller Pictures, og vælg ‘Paste’ fra Edit-menuen. Det virker naturligvis bedst, hvis du ikke konstant skifter mellem operativsystemer. Hvis du gør det, ender du måske med at have filer, der ikke er synkroniseret med hin-anden. Den situation undgår man bedst ved at arbejde på filerne direkte fra Windows-partitionen.

Hvis du gør det, skal du huske, at du skal åbne Filhåndte-ring og klikke på partitionen, hver gang du vil bruge den. Det kan man automatisere, men det falder uden for denne artikels rammer. Se boksen Få hjælp til Linux på forrige side, hvis du vil vide, hvordan man gør.

Import af data

Det sidste du skal gøre for at gøre dit nye operativsystem tilstrækkelig hjemmevant og indbydende, er at importere nogle af dine filer til de rette applikationer. Du kan for eksempel importere dine musikfiler til Banshees database, der derefter automatisk downloader pladeomslag og sørger for, at hele historien bliver organiseret for dig.

Når du vil importere dine musikfiler til Banshee, skal du starte Activities og begynde at skrive Banshee. Efter nogle få tegn bør Banshee-ikonet komme frem og blive markeret. Når du trykker [Enter], bliver programmet startet. Gå nu til ‘Media > Import Media’, og vælg ‘Choose Folders…’ i det vindue, der kommer frem.

Det starter en filbrowser, hvorfra du kan browse til din Windows-partition eller til det sted på din Ubuntu-partition, hvor dine musikfiler ligger. Vælg mappen med dine musikfiler, og klik ‘Import’ nederst i filbrowseren. Nu klarer Banshee alt andet for dig (bemærk, at import af dine fotos til Shotwell inddrager en tilsvarende proces).

Det er også værd at lægge mærke til, at Banshee omfatter understøttelse af adskillige onlinemedier, og de er som standard slået til. Det vil sige, at man kan downloade ny musik fra Amazon, hente podcasts fra Miro, og man kan udvælge klassiske videoer og lydfiler fra Internet Archive. Alle disse sager kan man få adgang til på bunden af Banshees sidepanel.

Det næstsidste skridt på din rejse består i at vise, hvordan du installe-rer nye programmer og opdaterer de gamle.

Dette er et område, hvor Linux har været foran i årevis. Linux-distributioner forventer ikke, at du går til tredjeparts-websites og downloader eksekverbare filer (.exe i Windows, .dmg i Mac OS X). De leverer pakkelagre, der rummer al den software, man kan installere på den pågældende distribution.

Det er langt mere sikkert, idet pakkerne i disse lagre alle har digital signatur, der garanterer deres oprindelse. Det betyder, at man kan være sikker på, hvem der leverer pakken, og på at den ikke er blevet ændret af folk med onde hensigter. På Windows og Mac OS X er der ikke meget, der garanterer programmernes autenticitet.

Det indebærer også den store fordel, at al software på din computer kan holdes automatisk ajour. Hver gang der kommer en opdate-ring, får du besked om den og kan installere den. Det er et glimrende system.

Installation og opdatering

På Ubuntu får man adgang til lagrene via Software Centre. Hvis du starter det fra Overview-tilstand, får du Software Centres skærmbillede. Det minder meget om iTunes’ app-store. – Her kan man se applikationer, lede efter kategori eller søge efter applikationer.

Når du har fundet en, du kan lide, kan du klikke på den, hvorefter du bliver ført til en mere detaljeret beskrivelse af programmet. Denne side omfatter brugervurderinger, versionsdetaljer og en knap, der hedder ‘Install’. Denne installations-knap installerer ikke overras-kende programmet for dig. Installerede applikationer er markeret med en grøn cirkel med et hak. I stedet for at have en installationsknap har de en ‘Remove’-knap.

Opdatering af applikationer inddrager et andet program. I Overview-tilstand skal man starte Update Manager. Du kan klikke på ‘Check’, hvis du vil lede efter nye opdateringer, og derefter på ‘Install Update’, hvis du vil installere dem.
Du kommer kun sjældent ud for at skulle genstarte computeren, for at opdateringerne skal virke, men hvis det er nødvendigt, får du besked.

Kommandolinjen

Nu er vi ved slutningen af vores introduktion til Linux. Før vi siger farvel, vil vi lige nævne kommandolinjen.

Kommandolinjen er endnu en brugerflade til din computer. I stedet for at satse på musen, der kikker på grafiske elementer, tolker den de ord og bogstaver, du skriver på den. Det er takket være kommandolinjen, at Linux har fået ry for at være svært.

På trods af dens effektivitet er den nemlig ikke særlig intuitiv. Som du har set i denne artikel, kan du imidlertid bruge Linux til en masse forskellige ting uden at røre kommandolinjen. Men når du begynder at lære mere om Linux og justerer indstillinger og måske skriver kode eller blot bliver en bedre “powerbruger”, kan kommandolinjen sommetider være det bedste valg. Den kan også være sjov at lære at kende.

Genier uden (Apples) Genius Bar

Hvor skal man gå hen, når man har et spørgsmål om Linux, eller hvis der er noget galt, og man skal have hjælp?

I de fleste situationer er der ingen hotline, og der er heller ikke nogen Genius Bar som hos Apple. I stedet udnytter Linux det venlige og hjælpsomme miljø af brugere og udviklere, som i det store og hele øser gratis af deres tid. Spørgsmålet er, hvor man finder dette miljø. Der er to hovedkilder til hjælp, og valget afhænger simpelthen af, hvor travlt du har.

Fora
Hvis det ikke er akut, og du kan vente et par timer eller dage, anbefaler vi Linux Format-foraene (http://linuxformat.com/forums) og Ubuntus officielle fora (http://ubuntuforums.org). Her kan du skrive en besked i det rette underemne, så ser andre brugere den og kan svare. Du får en e-mail, når der kommer et svar på dit spørgsmål.

IRC
Hvis problemet er mere påtrængende eller kompliceret, kan du få brug for mere interaktiv hjælp. I den sammenhæng satser de fleste Linux-brugere på Internet Relay Chat (IRC), der er et system, som giver adgang til live-chatrum. Man kommer nemmest ind på disse chatrum ved at gå til http://webchat.freenode.net. Derefter kan du skrive et kælenavn og et passende rum, og så kan du chatte via din webbrowser. Ubuntu har sit egen support- og diskussionsrum (eller kanal) ved navn #ubuntu. Hvis du skriver det i kanalboksen, kan du chatte med folk, der ved en masse om Ubuntu, og som gerne vil hjælpe brugere i nød.

God karma
Du skal huske en ting, når du bruger disse ressourcer: Det er vigtigt, at du også opfører dig som en god borger. Hvis du følger disse enkle retningslinjer, bliver dine oplevelser i foraene og chatrummene langt mere positive:

Vær altid høflig
Lav noget research, før du stiller et spørgsmål. Du kan ofte finde svaret på dit spørgsmål ved at søge efter dit problem i forummet eller på Google. Hvis dit spørgsmål allerede er blevet besvaret masser af gange, er der ingen mennesker, der har lyst til at gentage sig selv.

Oplys så mange relevante detaljer som muligt, når du beskriver dit pro-blem. Vær åben og ærlig, når det gæl-der dit kendskab til Linux. Så får du mere relevant assistance, der svarer til dit vidensniveau. Efterhånden som tiden går, og du bliver mere kyndig på dette område, kan du sagtens få lyst til at gøre gengæld over for miljø-et ved selv at hjælpe nye brugere.

Alt det, du bør vide

Linux er modulopbygget (brugerflade, hardwareinteraktion og så videre er alle adskilt fra hinanden), og der er mange måder at kombinere de forskellige elementer på. Man bruger aldrig blot “Linux”. Man bruger en distribution af Linux. Hver distribution samler forskellige kombinationer af de tilgængelige komponenter.

I denne artikel fokuserer vi på en generelt anvendelig distribution ved navn Ubuntu. Den betragtes som den nemmeste distribution at komme i gang med, og den har mange brugere, der kan hjælpe, hvis man går i stå.

Når du har læst denne artikel og har lært Ubuntu at kende, skal du ikke føle dig henvist til denne distribution alene. Mange brugere synes, at det er sjovt og lærerigt at prøve masser af forskellige distributioner, og de opmuntrer derfor nye brugere til at eksperimentere så meget som muligt.

Gør det selv

Hvis du ligner os, er en af de vigtigste grunde til at bruge en computer nydelsen af multimediemateriale. Det er alt lige fra videoer af hunden Benton, der jager hjorte gennem parken, på YouTube, til at læne sig tilbage med et par hovedtelefoner, mens man lytter til Händels Messias.

Derfor har du sandsynligvis opbygget en samling af multimediefiler, der ligger gemt i dit eksisterende operativsystem, og du vil også gerne nyde dem på din nye Linux-maskine.

Det er bestemt muligt, men du skal være opmærksom på et lille forbehold. De fleste har deres musik i mp3-format og deres videoer i mp4, og de kan lide at se på YouTube og iPlayer, der i øjeblikket bruger flash til at afspille deres indhold.

Der er tale om patenterede teknologier, og distribution af dem kræver licens (selvom de er gratis til personlig brug). De fleste Linux-distributioner omfatter dem ikke som standard, fordi de ikke har råd til det. Det betyder ikke, at du ikke kan nyde medier i disse og andre patenterede formater; det betyder blot, at du selv skal skaffe support til dem.

I Ubuntu skal man blot installere en enkelt pakke, der hedder “restricted-extras”. Det forklarer vi senere, men du skal vente, indtil du har installeret Ubuntu på din harddisk, og ikke gøre det, mens systemet kører fra en live-cd.

Hvor der er hjerterum ...

Linux’ filsystem er kendt for at være kryptisk med mappenavne som etc, var, usr, bin og tmp. Der er heldigvis ingen grund til, at du behøver beskæftige dig med dem, i hvert fald ikke til daglig. Det skyldes, at der foruden de kryptiske mapper er en, der hedder home, og som rummer en undermappe for hver bruger på systemet.

Meningen med disse mapper er, at de gemmer alle de filer og indstillinger, der hører til den enkelte bruger. Når du arbejder på et dokument, gemmer du det i din hjemmemappe; når du overfører filer fra dit kamera, går de til hjemmemappen; og når du henter lyd fra en cd, kommer den også i din hjemmemappe.

Bemærk, at hver brugers hjemmemappe er forbeholdt den enkelte bruger – med undtagelse af rodbrugeren kan ingen andre læse dens indhold (se boksen Brugere og rettigheder).

Hvis du vil vide mere om Linux, skal du pusle med filer og mapper, men det er ikke nødvendigt for en normal bruger. Tag dig ikke af detaljerne.

Har du tilladelse?

Linux er udviklet med tanke på flere brugere. Meningen er, at hver fil på systemet tilhører en bestemt bruger.

Det indebærer en masse fordele. Til at begynde med betyder det, at en hel familie kan dele en enkelt computer, mens alle har deres private filer. Det betyder også, at systemet er mere sikkert, end det ellers ville være. Hvis en bruger kommer til at downloade en virus eller skriver en forkert kommando, påvirker det kun den pågældende brugers filer. – Alle andre og systemet som helhed er i sikkerhed.
Når en bruger har adgang til at læse eller ændre en bestemt fil, siger vi, at personen har “rettigheder” til det. Hver fil kan have individuelle rettigheder, og man kan angive, om en enkeltbruger, en gruppe af brugere eller alle brugere på systemet kan læse eller redigere filen. Der er dog en bruger, der har tilladelse til at læse og ændre enhver fil.

Denne bruger er roden eller superbrugeren, og den skal bruges med varsomhed. Da du installerede Ubuntu, oprettede du en enkeltbrugerkonto til dig selv. Denne konto er ikke roden, men den har stadig tilladelse til at udføre visse opgaver, der normalt kræver, at man er roden, såsom at installere og opdatere applikationer.

De nøjagtige detaljer i denne forbindelse er ikke afgørende nu, men det er vigtigt, at du ved noget om rodbrugeren og hele ideen bag begrebet rettigheder. Det vil i det mindste forklare, hvorfor du ikke kan læse indholdet af andres hjemmemapper. Det er deres egne filer, og kun de (bortset fra roden) har tilladelse til at redigere dem.

Toptips