Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Bland billeder for at skabe stjernespor

Mens jorden drejer, ser stjernerne ud som om de flytter sig. De bevæger sig graciøst over nattehimlen og står op og går ned lidt ligesom solen og månen.

Af Mette Eklund Andersen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Hvis du vil fange denne bevægelse, skal du bruge et kamera, der har mulighed for lang lukketid –15 eller 30 sekunder – uden en overdreven mængde støj. Du skal også bruge et rimeligt “hurtigt”– eller med bred blænde – vidvinkelobjektiv. Det er længden på lukketiden, der vil fange stjernernes bevægelse, men en bred blændeåbning vil lukke mere lys ind og give en stærkere effekt, og muligheden for lave ISO-følsomme indstillinger vil reducere elektronisk støj. Objektivet skal være vidvinkel, da himlen er stor, og vi gerne vil fange så meget af den som muligt.

Placer dit kamera på et stativ på en skyfri nat, vendt mod nord (syd, hvis du befinder dig på den sydlige halvkugle), og ret det direkte mod himmelpolen – der findes mange smarte mobil-apps, der kan finde den for dig. Brug en time på at tage billeder med 30 sekunders lukketid og importer dem i Photoshop.

1 Få skuddene i kassen

At få data fra en hel time med skud kan være svært. Hvis du bruger et spejlreflekskamera, kan du indstille det til 30-sekunders lukketid og bruge en fjernbetjening – skyder-knappen på disse kan tit låses i position, og kameraets motor vil sørge for, at du får et skud hvert 30 sekund. Hvis du prøver at gøre det med en smartphone eller kompaktkamera, skal du forvente lidt mere arbejde, da du manuelt skal trykke på knappen 120 gange. Der findes en masse apps, der kan hjælpe dig, hvis du bruger en smartphone, og hvad angår kompaktkamera, kan en smule gaffa-tape bruges. En time er det absolutte minimum, som vi kan anbefale for at opnå denne effekt. Hvis du er tålmodig, så tag flere, og du vil få flere stjernespor. Tag et par testskud på forhånd, så du kan finde de rette indstillinger. Vi brugte ISO 200 og f/2.8.

2 Fremkald

Hvis du har valgt at skyde i raw eller jpg, skal du sikre dig, at alle dine filer bliver behandlet på samme måde. Importer dem i Lightroom (som kun findes på engelsk), og rediger hvert foto, så det ser ud, som du vil have det [Billede A]. Medmindre du bor i et telt i en nationalpark, har du sikkert fået lidt lys-forurening fra gadebelysning med. Dette gullige skær kan finde vej til alle billeder, du tager af nattehimlen, og det kan være svært at fjerne helt, selvom effekten kan blødgøres.

AOD11_stjernespor01

3 Afmætning

Siden skæret fra lys-forurening ofte er gult (selvom blå er en anden farve, der kan opstå), kan du fjerne meget af det ved at skrue ned for den gule farvemætning i Lightrooms Develop-
modul [Billede B]. Det fjerner desværre også farverne fra alle de gule stjerner, som du har skudt. Hvis det påvirker stjernerne for meget, viser vi dig en anden måde i slutningen af denne guide.

AOD11_stjernespor02

4 Kopier og indsæt

Når du har fået et billede til at se ud, som du ønsker, så gå til Library-modulet, højreklik på billedet og kopier Develop-indstillinger, vælg derefter resten af billedet og kopier indstillingerne [Billede C]. Alle billeder skulle nu gerne se ens ud, men med stjernerne i forskellige positioner. Hvis du åbner et billede, så hold højre-pilen nede, så kan du se skyen bevæge sig som en slags stop-motion animation.

AOD11_stjernespor03

5 Eksporter

Hvis du eksporterede disse billeder og åbnede dem i Photo-shop (som findes på dansk), ville de åbne som en række af individuelle filer. Vi vil have dem til at være i samme dokument, men på forskellige lag. Så vælg billederne, gå ind i Lightrooms “Photo”-menu og vælg “Edit In > Open as Layers in Photoshop...” Afhængig af størrelsen på filerne og hastigheden på din cpu, skal du måske vente lidt.


6 Blend

Vælg alle lag i “Lag”-paletten og vælg “Lysere” i blandingstilstand [Billede D]. Det burde gøre dit stjernespor tydeligt med det samme. “Lysere” fjerner mørke pixels, men lader de lyse være uændrede, og det får en serie af lyse prikker til at fremstå som streger. Længden af disse spor eller streger afhænger af den lukketid, som dit kamera var sat på – mere tid vil give dig længere spor og bedre effekter.

AOD11_stjernespor04

7 De sidste penselstrøg

Beskær dit billede – vi havde lidt bygning med på vores, som vi ikke ønskede – og flet lagene [Billede E]. Gem en PSD-version, før du fletter, hvis du vil have mulighed for at re-redigere senere.

 

AOD11_stjernespor05
8 Fjern lys-forurening

For at fjerne besværlig lys-forurening uden at påvirke stjernesporene, kan du kopiere dit flettede lag og placere kopien i toppen af “Lag”-paletten. Når du har valgt dette lag så gå til “Filter”-menuen og vælg “Gaussisk sløring.” Sæt dette filter på en “Radius”-indstilling på omkring 50 pixels eller lignende – så ingenting kan ses på billedet. Sæt blandingstilstanden for dette lag til “Subtraher” [billede F], og stjernesporerne skulle kunne ses igen, mens lys-forureningen forsvinder. Du kan justere på “Opacitet” for en mere diskret effekt f.eks. 50 %. “Subtraher” fjerner pixelværdier i et lag fra det andet og viser sort, hvis det returneres som et negativt tal. Heldigvis er himlen sort, så vi får et naturligt udseende resultat. Du kan prøve at justere og eksperimentere. ”Blød lys “eller “Punktlys” kan også se godt ud.

 

AOD11_stjernespor06

Fortsæt eksperimenterne

 

Når du har fået de perfekte stjernespor, kan du bruge teknikken til alt andet, der bevæger sig og har lys. Prøv det med biler, der kører på en bro om natten. Eller hvis du er heldig at se ildfluer eller et show med ild-kunstnere. Ild vil næsten komme til at se flydende ud på denne slags billeder. Rent held er en vigtig del af al fotografering. Det er en kunst mere end en videnskab, på trods af dens oprindelse indenfor kemi og fysik. Prøv digitale redigeringsteknikker på nye objekter, og du vil blive overrasket over resultatet.

AOD11_stjernespor07