Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Hvadenten det drejer sig om Blu-ray, gaming eller anden HD-underholdning, burde der være grafisk valuta at hente med HIS Radeon HD 5570. Grafikkortet kan fås til 649 kroner, og til den pris skulle du ifølge producenten få såvel en enestående Windows 7 oplevelse, mulighed for at afvikle de populære onlinespil og se HD-video med fantastisk realisme.
Alle disse herligheder sikres blandt andet med ATI Stream teknologi, fuld DirectX 11 understøttelse og 1GB indbygget DDR3 ram. Et strømforbrug på mindre end 75 Watt ved fuld belastning gør desuden, at du slipper for en ekstern strømforsyning og får en ukompliceret installation.
Kortet er udformet i lavprofil enkelt-ports-design med både ATX og lavprofil beslag vedlagt, så det er muligt at installere det i et fuldhøjde eller halvhøjde kabinet med PCI-Express.
Kortet er ude nu og kan blandt andet købes her.