Af Torben Okholm, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Vi graver i vores mine dagen lang, sang de syv små dværge. Vi har ikke tradition for miner her i landet, men en ny form for minedrift har udløst en virtuel guldfeber. Det prøver man i det mindste at overbevise os om. Bitcoin blev præsenteret for offentligheden i april, da vi så Bitcoin-boblen tage form og briste indenfor en enkelt uge. Du har måske allerede læst en artikel eller to om fænomenet, men her har vi tænkt os at fortælle, hvad det betyder for dig som computerkyndig læser. Vi beskriver virtuelle valutaer og deres fremtid og vurderer, om du kan eller bør tjene penge på dem.
Begejstringen over Bitcoin tager nok af, nu da boblen stort set er bristet, men der bliver stadig gravet og handlet muntert over hele verden. Når Bitcoin er mest kompleks, kan man karakterisere det som en “decentraliseret, virtuel, kryptografisk valuta”.
Med andre ord er det en onlinevaluta. På trods af den ydmyge oprindelse og distribuerede og uorganiserede onlineinfrastruktur har Bitcoin på blot et par år etableret sig som en ægte valuta. Du spørger måske dig selv, hvad der skal til, for at man kan tale om en valuta. Det er et godt spørgsmål, og vi skal nok tage stilling til det, men hvis et kriterium er, at valuta er noget, der bliver handlet og brugt til at købe varer og tjenester, så består Bitcoin testen.
Bitcoin og de nye virtuelle valutaer, det har affødt, forsvinder ikke, og vi fortæller derfor, hvordan du graver mønter frem, handler med valuta og undgår at brænde fingrene. Sådan kommer du i gang.
Historien bag Bitcoin er lige så sælsom som selve konceptet. Det blev udtænkt i en akademisk publikation, og det blev skabt og lanceret af en person eller en gruppe mennesker, der arbejdede under navnet Satoshi Nakamoto (der sandsynligvis er et pseudonym). Nakamoto hævdede at være fra Japan, men ingen meddelelser eller kode var på japansk, og kommunikationen med gruppen blev mere og mere sparsom, indtil den var begrænset til Bitcoins hovedudvikler.
Efter at en sidste e-mail fra april 2011 bad om, at folk undgik at viderebringe myten om den “mystiske grundlægger”, forsvandt Nakamoto og har ikke givet lyd siden. Det er irrelevant for Bitcoin, for systemet er ikke lagt an på at fordre en central møntudsteder eller kontrollerende myndighed. Det kører mellem folks systemer som et peer-to-peer-netværk i et fuldstændig anonymt og autonomt system.
Det finder nogle særdeles tiltrækkende, fordi det er uden for juridisk kontrol fra noget land, og alle transaktioner er umulige at spore. Det har udløst kritik af den potentielle mulighed for at købe ulovlige genstande, omgå internationale embargoer og muliggøre hvidvaskning af penge. Disse ting har imidlertid altid forfulgt de “rigtige” valutaer, så der er ikke meget at komme efter her.
Hvad gør, at noget er en valuta? For at forstå det må man vide noget om penge. Det lyder ret enkelt, men penge er et begreb, der opstod i de første civilisationer i Mesopotamien omkring 3000 f.Kr. De, der kan huske historietimerne, vil vide, at den første valuta var en form for skaller. Men der gik ikke lang tid, før de blev erstattet af mønter, der var lavet af sølv eller guld. Det var der en indlysende grund til. Det duer ikke, at folk kommer anstigende med en kasse fuld af skaller og køber det hele, for det underminerer valutaen og gør den i det lange løb værdiløs.
Man kan forestille sig en fantasisituation som i Fallout, hvor sodavandskapsler bliver brugt som valuta. Hvorfor ikke? De repræsenterer blot en vilkårlig mængde velstand. De er sjældne, og man kan ikke lave dem længere, og derfor beholder de deres værdi. Hvis man kunne fremstille sine egne kapsler, ville man blive rig, ikke? Nej – man ville få en galoperende inflation, som det skete i Zimbabwe.
Den ægte vare
Valutaens første regel er altså, at den skal være svær at forfalske, eller den skal bygge på noget, der er svært at finde eller nemt at regulere. Det gælder for de penge, man bruger i den virkelige verden, herunder værdier som guld og aktier, der bliver stramt reguleret. Det, der beskytter Bitcoin, er kompleks kryptografisk rutine, der er umulig at bryde.
Minedriften svarer til de krypterings-algoritmer, man bruger til at beskytte onlinetransaktioner. Oprettelse af et Bitcoin kræver en computer eller et netværk af systemer, der kan afdække en passende enhed, som, når den bliver kombineret med SHA-256-algoritmen, genererer et hash, der begynder med et defineret antal nuller, der kan cracke et SHA-256-krypteret tal. Det snedige er, at den indsats, der kræves for at cracke dette hash, stiger eksponentielt i takt med antallet af nuller i hashets begyndelse.
Denne fremgangsmåde har en række nyttige bivirkninger, og den bliver kaldt et proof-of-work-system. Når man opretter et Bitcoin, skal der genereres et hash, og det fordrer en investering i computerkraft og tid. Når et hash er blevet afdækket, bliver der verificeret og føjet til systemet af det decentraliserede Bitcoin-netværk. Det kommer vi nærmere ind på om lidt.
Hvis man har nogle få ledige kvantecomputere liggende, burde de i teorien kunne generere lige så megen computerkraft som alle de systemer, der indtil nu er blevet brugt til at generere alle Bitcoins. Så ville man kunne undergrave systemet og generere sin egen tilsyneladende verificerede kæde af Bitcoins og injicere den i systemet. Men det kommer ikke til at ske foreløbig, medmindre nogle i CIA får gode idéer.
I sin kerne er Bitcoin-minedrift søgningen efter disse hashes, og det decentraliserede Bitcoin-system vil udstede 25 Bitcoins til den heldige vinder, der finder en verificeret 64-bit-hash. Med en Bitcoin-værdi fra 40 dollars op til 250 dollars kan en hash reepræsentere en værdi på mellem 1000 og 6000 dollar.
Systemet har passeret sit højde-punkt. Bitcoin er beregnet til at udstede højst 21 millioner mønter, og i skrivende stund er systemet nået mere end halvvejs, idet der er 11 millioner i omløb. Systemet er udviklet til at undertrykke hashenes kompleksitet, og derfor er det over ni millioner gange sværere at finde den næste hash, end det var, da den første Bitcoin blev skabt i 2009.
Antallet af Bitcoins, der er lagt ud til opdagelse, er også blevet halveret i takt med den stigende blokstørrel-se. Gevinsten forventes igen at blive halveret til 12,5 pr. opdagelse omkring 2017 og hvert fjerde år derefter. Denne undertrykkelse vil føre til opdagelsen af den sidste Bitcoin i 2140. Det, der hidtil har taget blot fire år at beregne, bliver nu strakt ud over 130 år.
Selv med fremskridt indenfor GPGPU-acceleration er Bitcoin-minearbejdere blevet tvunget til at slå sig sammen i grupper i takt med, at jagten på mønter bliver intensiveret. Det er en kamp om hashet, og den første, der når frem, får guldet, mens alle de andre blot kan se tilbage på en bunke spildt computerarbejde.
Ned i skakten
Er det umagen værd, og hvordan kommer man i gang i Bitcoins rige? Bitcoin er en åben online-valuta. Det betyder ikke, at der ikke er nogen barrierer for begynderen, men de fleste af dem knytter sig til eksisterende internationale
valutaer og til det sted på Jorden, hvor man befinder sig.
Lad os begynde med begrebet Bitcoin-minedrift. På dette tidspunkt har du sikkert forstået, at ingen enkeltperson har en realistisk chance for selv at fremgrave mønter. Et forsøg på ene menneske at komme først til et hash er praktisk taget umuligt, men som vi skal vise, gør kravene til at finde det hash hele historien temmelig diskutabel, selv hvis man arbejder i en gruppe.
Et systems evne til at cracke et hash bliver målt i megahashes pr. sekund (MH/s). Det viser sig, at AMD-grafikkort er de mest brugte og blandt de bedste mineenheder, der findes. Sært nok varierer effektiviteten kun ganske lidt fra den ene generation til den næste. Derfor opnår billigere modeller som 5770, 6770 og 7770 mellem 300 og 450 MH/s, mellemklassekort som 5870, 6870 og 7870 når mellem 300 og 450 MH/s, og topkortene – her taler vi om 5970, 6990 og 7970 – kan nå op på 750 MH/s. Nvidia-kort døjer derimod med at nå op på 100 MH/s. Selv Titan-kortet kan kun klare 300 MH/s, hvilket omtrent svarer til Radeon HD 6950.
Almindelige processorer kan også prøve at cracke koden, men et AMD Phenom II X6 kommer højst op på 24 MH/s. De nyere A8/10-processorer når lige akkurat 100 MH/s, men det skyldes de integrerede OpenCL-kompatible gpu’er. Hos Intel kan en Core i5 2500K klare 20 MH/s. Interessant nok kan PS3 med sin RISC Cell også nå 21 MH/s.
En række producenter tilbyder specialiserede hardwareløsninger, der enten bruger de langsommere Field Programmable Gate Array-chips – programmerbar hardware – eller en Application Specific Integrated Circuit, som er en specielt udviklet chip. Se på ModMiner Quad (www.modminerquad.com), der med fire FPGA-kort når i alt 800 MH/s. Denne hjemmestrikkede løsning bliver drevet af ZTEX (www.ztex.de/btcminer), der tilbyder FPGA-moduler, som kan klare 860 MH/s, til omkring 400 euro.
Mange foretagender har planer om mere avanceret og kompleks ASIC-teknologi, men endnu er der ingen produkter på markedet. Det første er et 65 GH/s-system ved navn Avalon fra www.avalon-asics.com. Den erfarne Bitcoin-engine-designer www.butterflylabs.com har også planer om et antal 50 Ghash/s-bokse foruden det temmelig imponerende 1.5 TH/s BitForce Mini Rig SC, men der er endnu ikke offentliggjort nogen lanceringsdatoer.
Man kan sagtens lave et system, der kommer tæt på 1 GH/s ved hjælp af en hjemme-pc og et AMD-grafikkort. Problemet er blot, at den næste generation af ASIC Bitcoin-mineenheder, der skulle komme senere i år, vil gøre pc-baseret minedrift forældet. Mange minearbejdere vil indløse eksisterende Bitcoins for at investere i næste generations udstyr.
Ned i minen
Hvis du vil kaste dig ned i mineskakten for at finde rigdomme, skal du først over nogle forhindringer. Noget skyldes blot måden, Bitcoin-systemet virker på, andet knytter sig til udveksling af eksisterende valuta. De fleste Bitcoin-systemer kan kun konvertere dine Bitcoins til dollars i en amerikansk bank. Derfor er det nødvendigt med en mellemliggende omveksling for at konvertere til euro og derefter til din lokale valuta - i vores tilfælde kroner. Det koster naturligvis noget hver gang.
Før du bekymrer dig om det, skal du først oprette en virtuel Bitcoin-tegnebog. Den er udgangspunktet for Bitcoin-transaktioner, og den vrker som en almindelig e-mailadresse – man kan sende Bitcoins til og fra tegnebogen.
For at kunne arbejde med tegnebogen lokalt skal du også downloade Bitcoin-blokkædefilen, der rummer alle de Bitcoin-transaktioner, der er blevet udført. Denne omfattende liste fylder i øjeblikket lige under 7 GB, og den synes at stige med omkring 800 MB om måneden.
Der er flere oplysninger i denne graf: http://blockchain.info/charts/blocks-size.
En lokal softwaretegnebog giver dig mest kontrol over tingene, men det er kun dig, der er ansvarlig for at holde den sikker og tage backup.
Alternativet er at bruge en onlinetegnebog som den, der kan fås hos www.blockchain.info, www.bips.me eller www.coinbase.com. Disse tjenester giver dig en tegnebog, der er krypteret og sikkerhedskopieret. Pengeoverførsler til banker koster som regel en procentafgift, men du skal vide, hvordan du får penge ud af og ind i Bitcoin-tjenesten, og du skal kende afgifterne.
Oprindelig ville vi have anbefalet Mt.Gox, men den kan i øjeblikket ikke tage overførsler fra alle lande, fordi tjenestens bank, Barclays, har indefrosset dens konto.
Det bedste alternativ er www.bitstamp.net, der kan omveksle euro til Bitcoin via dets EU Bank SEPA-tjeneste.
Når det gælder veksling af euro, vil vi anbefale transferwise.com som den billigste måde at få sine kroner på. Som du kan se, er det ikke helt ligetil.
Minepuljen
Du skal sandsynligvis tilslutte dig en minepulje – ikke blot for at dele anstrengelserne og komme først frem til hashet, men også fordi puljer får de seneste blokke. En af de mest populære muligheder er Slush’s Pool (nu kendt som BitcoinCZ), og du finder den på http://mining.bitcoin.cz. Du kan finde en komplet liste over puljer her.
Den største forskel er afgifterne og måden, puljen bliver delt på. Normalt opretter man en “arbejder” for hver Bitcoin-minemaskine, man har kørende, og tilføjer ens Bitcoin-tegnebog, således at betalingerne kan finde sted.
Det andet aspekt er selve minedriften. Den bliver kørt af en mineklient, der minder meget om SETI@Home, der bruger ledige cpu-cykler til at håndtere beregningerne.
Til Windows er de mest oplagte valg www.guiminer.org og www.50miner.org – de understøtter begge de fleste grafikkort og de mest udbredte minepuljer.
Når alt det er på plads, er du klar til at grave dig frem til nogle ægte rigdomme. Eller også er du det ikke. Kast et blik på beregneren www.bitcoinx.com/profit.
Som det ser ud i øjeblikket, kan solominearbejdere se frem til usle 6000 kroner om året for et 750 MH/s-system. Det er blot 22 kroner om dagen, når strømmen er betalt. I mange henseender ville et simpelt website indbringe flere penge end jagten på Bitcoins.
Det kan måske betale sig at komme foran i feltet, så man er parat, når den næste virtuelle valuta dukker op. Det er nemmere at skrabe virtuelle mønter ind, når minedriften er lettere. De er måske næsten værdiløse til at begynde med, men hvis den valuta letter, kan de med tiden være det hele værd.
Tag en håndgribelig valuta som den danske krone. Dens værdi bygger på den danske økonomi, og den har Nationalbanken i ryggen. Hvert år skaber den danske økonomi værdi. Hvis den stiger mere end andre økonomier, stiger kronens værdi. Hvis økonomien bliver svækket, bliver kronen det også.
I takt med at der bliver skabt større værdi, trykker Nationalbanken flere pengesedler. Noget lignende gælder for værdier som for eksempel guld. Guld er sjældent – man falder ikke uden videre over det på Valby Langgade – og det kræver en indsats at udvinde det.
Det bliver solgt til en pris, der bygger på en aktuel pirssætning, og prisen afhænger af efterspørgsel og udbud. Hvis mange mennesker prøver at købe, stiger prisen, men hvis markedet bliver oversvømmet – hvis Grækenland for eksempel solgte sine guldreserver – falder prisen. Et andet eksempel på en handelsvare er firmaaktier. Også her stiger og falder værdien i takt med, at firmaets indtjening og anslåede værdi går op og ned.
Den vigtigste forskel mellem disse systemer og Bitcoin-systemet er ikke så meget, hvordan de bliver behandlet, eller hvad man kan gøre med dem, men snarere hvor den anslåede værdi ligger i en Bitcoin. Med traditionelle valutaer, aktiver og aktier er det nemt at pege på noget håndgribeligt, måle det, spore det og handle det.
Det er ikke så nemt, når det gælder Bitcoins. Bitcoin-systemets begrænsede natur og de stadig mere komplicerede beregninger, man skal foretage for at høste dem har udløst seriøs kritik. Nogle siger, at Bitcoin-minedrift minder mere om firmærkesamleri end om en ægte valuta. Det vil sige, at når kompleksiteten og den tid, det kræver at øge værdien, stiger, er man tilbøjelig til at gemme sine Bitcoins som værdisager, og det kan føre til, at valutaen til sidst stagnerer.
I løbet af Bitcoins korte historie er der kun indtruffet ét vellykket direkte hack. I august 2010 fandt en gruppe hackere ud af tilføje uverificerede transaktioner til Bitcoins blokkæde, hvorefter de kunne oprette så mange Bitcoins, de ville. Tåbeligt nok oprettede de en enkelt transaktion med 184 milliarder Bitcoins og sendte den til to adresser. Blokkæden blev rettet, og angrebet blev afværget på få timer.
I marts 2013 førte en versionsbrist til, at to forskellige versioner af Bitcoin-blokkæden kom i omløb. En Bitcoin-server, der kørte en nyere v0.8 af softwaren, genererede en inkompatibel blokkæde. Der var mulighed for, at de samme beløb kunne bruges to gange. Bitcoins hovedudbyder, Mt.Gox, stoppede handlen, og prisen faldt med 23 procent. Problemet blev løst med et forslag om, at alle gik tilbage til v0.7 af softwaren.
Bitcoin-teknologien er nok relativt robust, men der er stadig svagheder i den handelsinfrastruktur, der er bygget omkring den. Foruden at sigte på ens eget system ellers ens tegnebog kan disse angreb blive rettet direkte mod tegnebog- og handelstjenester. Bitfloor lukkede i april i år efter tyveriet af 24.000 Bitcoins fra en ukrypteret backup i september 2012. Mt.Gox, der hidtil ikke havde været ramt, har lidt under gentagne DDoS-angreb, og Instawallet blev permanent taget offline efter et hackerangreb.
Bitcoins handelsaspekt har fået mest opmærsomhed. Man kan handle valutaen ligesom andre valutaer på sites som Mt.Gox. 10. april toppede værdien af en Bitcoin ved 250 dollar, men to dage senere styrtdykkede den til blot 54 dollar. Kursen ligger i øjeblikket omkring 200 dollar. Denne flygtighed påvirker ikke kun handlen, men også det, man kan købe med den.
Bitcoin er ikke uden problemer. Det har afgjort et par fejl; mønterne er sjældne, og systemet bruger megen strøm. Det bliver naturligt draget mod den stærkeste hardware uanset strømforbruget. I øjeblikket bruger Bitcoin-netværket omkring 1200 megawatt-timer. Det er nok til at forsyne en million hjem i USA eller fem millioner i UK, og det er lidt ødselt.
Bitcoins open source-væsen betyder, at enhver kan prøve at lave sin egen version. Det er naturligvis en helt anden sag at få den til at lette, men det har ikke forhindret folk i at prøve. Der ligger en liste på Bitcoins wiki, herunder fire større virtuelle valutaer, syv mindre og 12, der allerede er afgået ved døden.
Tag for eksempel www.ppcoin.org. Det er en variation af Bitcoins kildekode. Den største forskel er, at det bruger tid, snarere end computerkraft. Det fjerner ethvert låg over møntudstedelsen, men udbredelsen er lige så spredt.
De to andre større virtuelle valutaer er Litecoin og Namecoin. Litecoin er i øjeblikket førende indenfor alternative virtuelle valutaer, idet det har en målbar markeds-kapitalisering. Namecoin er interessant, fordi det bruger blandet minedrift med Bitcoin, men tilføjer et andet navnesystem til lagring og overførsel af valuta.
De virtuelle valutaers endelige skæbne vil afhænge af, hvordan verdens regeringer vælger at behandle de nye systemer. På trods af Bitcoins ønske om at undgå styring fra nogen regering har US Financial Crimes Enforcement Network formuleret retningslinjer for disse virtuelle valutaer.