Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Betal taxituren med en SMS

Som det første taxiselskab i Danmark tester nordsjællandske 4x48
TaxiNord SMS-betaling for taxituren. Alle med en mobiltelefon kan betale
for egen eller andres taxitur via SMS. SMS-betaling kræver ingen
tilmelding eller registrering - betaling for taxituren trækkes nemlig
over telefonregningen.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

SMS-betaling er den ideelle betalingsform for eksempelvis forældre, som vil sikre, at deres teenagere altid kan betale for en taxa hjem efter en bytur. SMS-betaling er en ekstra betalingssikkerhed, hvis de unge ikke har kreditkort eller kontanter på sig - man skal blot meddele chaufføren, at man ønsker at betale med SMS. Enten med ens egen mobil eller ved at lade far eller mor derhjemme betale via deres mobiltelefon.

Den trygge taxitur

Direktør i 4x48 TaxiNord, Carsten Aastrup, understreger trygheden ved SMS-betaling, ”I dag har stort set alle unge mennesker en mobiltelefon på sig. Derfor er det naturligt, at SMS-betaling nu indgår i vores tryghedsskabende servicetiltag, som bl.a. omfatter app-bestilling og nu SMS-betaling via mobilen samt brugeranmeldelser på sociale medier som fx. Facebook. Og har kunden glemt kreditkortet hjemme eller brugt sine sidste kontanter til en hotdog på Rådhuspladsen, yder er SMS-betaling sikkerhed for, at man altid kan tage en af vores taxier hjem”.

Taxituren betales over mobilregningen

SMS-betaling for taxituren er et samarbejde mellem 4x48 TaxiNord, de fire store teleselskabers (TDC, Telia, 3 og Telenor) fælles mobilbetalingsvirksomhed Paii ApS, betalingsudbyderen Pay4it samt taxameterleverandøren Finn Frogne A/S.

”SMS-taxibetaling er en ægte win-win situation for taxikunden, centralen samt vognmanden/chaufføren”, pointerer Carsten Aastrup, som ser frem til kundernes reaktioner, ”Herefter tager vi stilling til eventuelle tilretninger og er klar til at rulle løsningen ud i alle 600 taxier”.

Mobilbetaling er nem og sikker teknologi

Peter Lykke Rasmussen, grundlægger af Kolding virksomheden Pay4it, ser store muligheder for betaling med mobilen, ”SMS-betaling af taxituren er endnu et eksempel på mulighederne ved såkaldt M-Payment. Inden for det sidste års tid er M-Payment vokset i de nordiske lande. Uanset om der er tale om betaling for sodavand, billvask eller sol, så har det første år vist, at forbrugerne har taget SMS-betaling til sig.

Når M-Payment er så populært, så skyldes det først og fremmest, at SMS er en utrolig stærk kommunikationsform. Stort set alle har en mobil, og de fleste har den lige ved hånden, så en SMS kan sendes hurtigt. Samtidig er betaling over SMS utrolig let. I modsætning til andre teknologier, så kræver M-Payment ingen forud-registrering, og brugerne skal ikke først indbetale penge på en konto. De skal blot skrive en kort besked og sende en SMS - så er købet foretaget. Udviklingen har vist, at det ikke altid er den mest avanceret teknologi, der vinder. Teknik, der er nem at bruge vil have den største brugertilslutning”, understreger Peter Lykke Rasmussen.

Sådan betales taxituren over mobilregningen

Et kredsløb mellem taxikundens mobiltelefon, Pay4it, taxicentralen og chaufførens mobiltelefon sikrer i løbet af sekunder, at taxituren kan gennemføres med SMS. I praksis sender passageren en SMS med taxiselskabets initialer, vognnummer samt beløb til et dedikeret SMS-telefonnummer, en SMS med bekræftelse kommer retur og skal besvares, hvorefter betalingen gennemføres og afsluttes med en SMS til chaufføren, som skal bekræfte, at beløbet stemmer med taxametret.

Mobilbetaling med SMS koster for passageren, udover taxiturens pris, 5 % + kr. 1,75 samt alm. SMS-takst. Teleselskaberne har lagt et forbrugsloft på kr. 225 pr. tur og kr. 750 pr. døgn. Dette loft gælder dog ikke, såfremt taxikunden har tilknyttet et betalingskort til Paii app’en. I så fald er loftet Kr. 7.500.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere