Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Få bedre lydoptagelser

James Russell og Torben Okholm viser vejen til bedre lyd.

Af Torben Okholm, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Med moderne computere er vi kommet så langt, at et studie til lydoptagelse, der før kostede titusinder af kroner, nu kan fås som ren software. Men selvom moderne gadgets og programmer ville gøre en lydtekniker fra 1960’erne grøn af misundelse, bliver ens optagelser aldrig bedre end det signal, man udsætter dem for, og de forberedelser, man foretager.

Der knytter sig nogle velkendte problemer til eksisterende lydudstyr: huller, kliklyde, pauser og den frygtede baggrundsstøj. I denne guide kan du læse om audio-specifikke justeringer og tricks, og vi forklarer den tekniske jargon, der kræves for at forbedre optagelsernes klarhed og forhindre, at noget går galt.

De sædvanlige tips gælder naturligvis også her – en bedre, hurtigere computer har mindre tilbøjelighed til at svigte, når det gælder lyd (og alt det andet, man i øvrigt bruger den til). Hvis du følger de gode, gamle råd om at øge mængden af ram, cpu-kraft og ledig diskplads, og lukker andre programmer og processer (herunder Systemgendannelse og antivirusprocesser), vil arbejdet uundgåeligt blive nemmere, og du vil få et resultat med en højere opløsning.

Gode råd

Man kan ikke forvente, at bundkortets standard-grafikchip kan håndtere de store krav, som moderne spillere stiller, og tilsvarende gælder det, at computerens indbyggede lydkort måske ikke er egnet til at optage lyd i høj kvalitet. Utilstrækkelige audiokomponenter kan ofte modtage interferens fra forbindelser i nærheden. Hvis dit lydoutput for eksempel giver elektroniske blip, når du bevæger en mus, der er sluttet til en USB-port i nærheden, kan du ikke forvente, at mikrofonstikket klarer sig stort bedre.

Selv når outputlyd i højttalere eller hovedtelefoner virker fornuftig nok, er audioinputs måske ikke gode nok. Der kan være problemer i form af frekvensrespons (dine inputs kan måske ikke opfange høje lyde via et 3,5 mm-jackstik), og kvaliteten af din ADC-chip (analogue-to-digital converter) er måske ikke god nok.

Hvis du vil have optagelser af god kvalitet, er det på høje tid at anskaffe noget specialudstyr. Et internt lydkort er et godt valg for enhver, der ønsker at forbedre audiooutputtet, og kortets komponenter er sandsynligvis af højere kvalitet end dem, der sidder i den indbyggede chip. Lydkort har som regel flere outputs (til surroundsound-signaler for og bag) og flere forskellige inputs.

Men vi har stadig problemet med 3,5 mm-jackstikket. Et eksternt lydkort eller audiointerface leverer en bedre løsning, både når det gælder komponentkvalitet og forbindelser, der lever op til branchens standarder. Audiointerface kan håndtere er række forskellige inputsignaler og kan producere et andet signal end det, der kommer fra pc’ens indbyggede output, og det er ekstremt nyttigt, når man vil følge med i sin optagelse, mens den finder sted.

Latensproblemer

Et af de vigtigste elementer af lydoptagelse gælder latens. Med andre ord: Når man sender et mikrofonsignal ind i en computer, hvor lang tid går der så, før det når frem? Hvis denne periode er for lang, risikerer man en mærkbar latens, og hvis man følger optagelsen på computeren, kan man komme ud for at høre en irriterende gentagelse af inputsignalet.

Desværre fører Apple stadig, når det gælder latens. Windows’ signalarkitektur er ikke ideel til audioinput. Når signalet bliver sendt ind i lydkortet, kan det komme ud på en rejse rundt i kredsløbene, før det omsider når frem til optagelsessoftwaren, hvor det bliver spyttet ud igen, og så bliver odysséen gentaget hele vejen tilbage til outputtet. Med nogle velkendte tilpasninger kan en desktop-pc imidlertid blive mere end velegnet til at klare selv de krævende professionelle audioopgaver.

Hvis du lider under latensproblemer og haltende audiosignaler, er løsningen at bruge ASIO-protokollen (Audio Signal Input/Output) til audioinput og -output. Den giver audiosoftwaren mulighed for at kommunikere direkte med lydkortet, således at mellemleddet bliver afskaffet.

Dit eksisterende lydkort eller dit audiointerfaces driver understøtter måske allerede ASIO, og i så fald kan du simpelthen vælge protokollen i din softwares Indstillinger-vindue. Hvis det ikke er tilfældet, skal du søge en hardwaredriver, der understøtter ASIO. Hvis du ikke kan finde sådan en, installerer du ASIO4ALL (www.asio4all.com) – et gratis værktøj, der kan klare sagerne lige så godt. Audacity (http://audacity.sourceforge.net) er et af de få programmer, der ikke arbejder sammen med ASIO-drivere, men du kan alligevel godt fortsætte med det næste trin.

Når du har fået sagerne til at køre på ASIO, er tiden inde til at vælge en passende bufferstørrelse. Den bestemmer, hvor mange stykker audio (og dermed hvor mange millisekunder) der bevidst bliver holdt tilbage for at give softwaren albuerum nok til at udføre den nødvendige bearbejdelse. Du har sandsynligvis ikke brug for ret mange (om nogen) effekter i din audio, og du kan derfor reducere bufferstørrelsen ved optagelse.

Lad dog være med at stille den for lavt, for så risikerer du at miste nogle data. På dette stade gælder det om at finde balancen – reducer bufferstørrelsen for at kompensere for eventuel latens, men sørg for, at optagekvaliteten ikke lider under det.

Vind og P-lyde

En vindhætte, der omslutter mikrofonen, er god til at reducere vindstøj, når man optager udendørs. Vindhætten er den pelsbeklædning, man kender fra lydoptagelser på tv, men den kan også antage en mindre demonstrativ form såsom et tyndt stykke skum, der er pakket rundt om mikrofonen.

Forskellige vindhætter kan markant forbedre lyden i blæsende omgivelser, men de kan også begrænse lydens klarhed i nogen grad.
Et popfilter foran mikrofonen begrænser de forstyrrende P-lyde og forhindrer, at du lyder som en supermarkedsspeaker. Et af amatørlydmandens ældste tricks består i at lave et interimistisk popfilter ved at spænde stoffet fra et par trusser over en ramme, der er lavet af en renseribøjle. Det virker som regel ganske udmærket.

Pas på baggrundsstøj

Lyd fra omgivelserne spiller en stor rolle for optagekvaliteten. De professionelle bruger lydbokse med høje specifikationer og specialiseret akustisk behandling, men der findes nogle få, enkle trin, som kan give et godt resultat derhjemme.

Et andet hensyn er afstanden fra mikrofonen til kilden. Øger man denne afstand, vil baggrundsstøjen virke stær-kere; hvis man mindsker den, bliver forholdet mellem ønsket lyd og uønsket lyde højere, og man får en mere ren optagelse.

Det er bedre at skulle skrue ned for en mikrofon, fordi den er for tæt på kilden, end at skulle skrue op for den, fordi den er for langt væk. Skruer man op for den, øger man også mængden af uønsket baggrundsstøj.
Summen fra pc-ventilatorer i baggrunden er et sikkert vidnesbyrd om en hjemmeoptagelse. Denne summen er svær at høre i virkelighedens verden, fordi vi har vænnet os til at ignorere den, men en mikrofon skal høre alting, og støjen bliver derfor mere tydelig i en optagelse.

Den nemme løsning består i at flytte optageudstyret længere væk fra pc’en. Det kan i det mindste begrænse mislyden. En barriere af et tykt, absorberende materiale mellem mikrofonen og computeren kan også hjælpe.

På nogle optagelser kan man høre en rungende lyd – det er en ‘hale’, der føjer sig til lydenes slutning, og den svarer til det, man kan høre i et rum uden tæpper og møbler. Virkningen kan være værre, hvis optagelsen finder sted i en særlig tom del af rummet. Derfor kan en simpel løsning være at flytte til en anden placering.

Man kan om nødvendigt dæmpe rummet med absorberende materiale (tekstil), der er i hjemmet i forvejen: madrasser, tæpper og tunge gardiner.
Hvis man vil opnå mere kreative resulter, skal man eksperimentere. Uanset om det drejer sig om musik, lydeffekter eller noget andet, har omgivelserne en kolossal indvirkning på det samlede resultat. Prøv at optage i badeværelser, tapperum, skabe og andre steder, hvis du er ude efter et enestående lydbillede.

Find ud, hvad der er vigtigst, før du åbner tegnebogen

Før du køber dig til en dyr mikrofons overflødige funktioner, bør du overveje, hvad den faktisk skal bruges til.

Producenter af forbrugermikrofoner fremhæver ofte deres models stereofunktioner, men det er sjældent nødvendigt. Medmindre du optager kilder, der kommer fra mange retninger på samme tid (stemmer i et mødelokale, for eksempel), og du gerne vil bevare denne retnings-orientering, skal du satse på mono.

Headset-mikrofoner, der sigter på online-chat, er gode til stemmesignaler, men de kan virke dårligt i forbindelse med andre kilder.

Tjek den forbindelsestype, som mikrofonen bruger. En mikrofon med en USB-forbindelse eliminerer behovet for et audiointerface eller lydkort, men den leverer måske ikke det laveste latenssignal.

Andre forbindelser er XLR (tre-pins i et rundt stik) og ¼”-jackstik, der kræver et eksternt audiointerface. En mikrofon af condenser-typen kræver et audiointerface, der kan levere et 48 V ‘phantom power’-signal.

Gør dig disse overvejelser, før du går i gang med at optage

1 Mic versus line-in

Selv om de (pink) mic- og (blå) line-in-porte på et lydkort begge er fornuftige stik, er de beregnet til at håndtere forskellige signaler. Mic-porten styrer svage monosignaler (en kanal) fra en mikrofon, mens line-in klarer signaler med større spænding fra andet audio-udstyr. Slutter man en musikafspiller til mic-porten, risikerer man at overbelaste den.

Tilslut alt dit udstyr, og start Audacity. Vælg de enheder, som programmet skal bruge til at optage og afspille lyd. Bemærk, at output via højttalere under optagelse med en mikrofon kan forårsage en feedback-løkke. Vælg et monoinput til monokilder såsom mikrofoner. Hvis du vælger stereo, er det kun lyden på venstre side, der bliver optaget.

Under ‘Preferences > Quality’ er standard samplerate sat til 44.100, og bit-dybden til 32-bit flydende komma. Det er lydens ‘opløsning’. Lyd af cd-kvalitet er 44.100, 16-bit, og det er fint. De professionelle skruer gerne sample-raten op til 192.000, men det er kun nødvendigt, hvis du vil bruge masser af bearbejdelse, før du gemmer en endelig version.

Disse stemme-orienterede trin kan også bruges til andre optagematerialer

1 Signaloptimering

Når dit audioudstyr er sluttet til og parat, starter du Audacity og trykker på ‘Record’-knappen. Hold øje med de røde L/R-målere øverst på skærmen. Hvis den højeste lyd, du vil lave, kommer for tæt på 0, skal du skrue ned for mikrofonen eller flytte den væk fra lydkilden. Hvis du kommer over dette niveau, bliver signalets højeste punkter forvrænget.

Nu skal du foretage en prøveoptagelse for at afdække eventuelle latensproblemer og for at vurdere din opsætnings optagekvalitet. Audacity har specifikke latens/buffer-indstillinger, som man kan justere under ‘Preferences’, hvis det er nødvendigt. Når man har opnået en tilfredsstillende optagelse (som regel den første), er tiden inde til at rense og finpudse den.

Du eliminerer svag baggrundsstøj ved at vælge ‘Effect > Equalization’. Klik dernæst på ‘Graphic EQ’. Træk i de første par skydere til venstre for at fjerne de allersvageste lyde. Tryk så ‘Preview’ for at se, om resultatet er en forbedring. Men pas på – hvis du trækker i flere og flere skydere, begynder du at påvirke stemmekvaliteten.

Det er vanskeligt at opnå skarpe og fuldstændig støjfri optagelser, men det kan lade sig gøre, og Audacity kan hjælpe godt til. Vælg et lydområde, der kun er et støjsignal, og vælg så ‘Effects > Noise removal’ og ‘Get noise profile’ i det vindue, der kommer frem. Audacity scanner nu signalet for at finde de data, der skal fjernes i det næste trin.

Når Audacity har identificeret støjen i din optagelse, vælger du al lyden (det kan du gøre hurtigt ved at bruge tastaturgenvejen [Ctrl]+[A]) og går til ‘Effects > Noise removal’ igen. Denne gang bruger du også indstillingerne i Trin 2 sammen med ‘Preview’-knappen til at forbedre støjreduktionen.

Når du er tilfreds med den bearbejdede lyd, kan du med ‘File > Export’ oprette en fil, der kan bruges andre steder. Standard-wav’en (16-bit pcm) er professionel, men stor, mp3 er af lav kvalitet, men meget udbredt, og Ogg Vorbis er et alternativ af højere kvalitet med samme filstørrelse som mp3.

Du har måske ikke mulighed for at opgradere en gammel computer, eller også har du dynget alt for mange numre op. Hvordan vrider man ekstra kilometer ud af en tom tank?

Ved at skrue ned for bit-dybde og samplerate kan man få en lydfil til at fylde mindre, men alt under 44.100 12-bit vil begynde at lyde mærkeligt. Den kommer til at lyde omtrent som et spilsystem fra 90’erne, jo mere man nærmer sig den frygtede 4-bit-audio. Valget må afhænge af dine omstændigheder (og stedet, hvor lyden skal afspilles).

Stereospor fylder dobbelt så meget som monospor, og du kan derfor overveje at konvertere eventuelle stereospor til mono (en proces, der er til rådighed i mange softwareapplikationer) for at halvere cpu-belastningen.
Bouncing er navnet på en teknik, der kan hjælpe folk med for mange samtidige spor.

Den samler alle de aktuelle spor i et og frigiver dermed plads, så man kan optage nye. Den samme teknik blev brugt af 60’ernes firspors-båndoptagere. Nogle former for software har en egentlig bounce-funktion, men man kan også eksportere filen til et nyt projekt og bygge ovenpå med nye spor.

Tænk også over varigheden af det optagne materiale i et projekt. En timelang optagelse bruger flere ressourcer end en optagelse på få sekunder. Hvis man optager i separate bidder, kan man begrænse presset på en gammel maskine.

Identificer flaskehalsen i dine ressourcer, og vælg den rigtige løsning. Hvis du for eksempel har en svag processor med masser af ram, kan det være bedst at bruge længere optagelser med lavere kvalitet.

DAW

Digital audio workstation – et stykke software, der optager, behandler og spiller audiofiler. Audacity, Reaper og Adobe Audition er alle gode eksempler.

ADC

Analogue-to-digital converter. Denne chip bor inden i lydkortet og omdanner lyd fra den virkelige verden til en digital repræsentation. En DAC gør det modsatte med output.

[themepacific_accordion]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Projektets mål

[/themepacific_accordion_section]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Krav

[/themepacific_accordion_section]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Toptip

[/themepacific_accordion_section]
[/themepacific_accordion]