Husk
Ny bruger: Opret dig her
Glemt adgangskode: Klik her
Køb dit magasin her
Find vej til en bladbutik med det nyeste magasin, skriv din adresse eller postnummer herunder, og se på kortet hvor din nærmeste bladbutik ligger
LEDIGE STILLINGER
SPONSOR
Nyt domæne? Automatisk backup med Cloud Drive

Tagget med: 

Nyhed:

Bærbare bliver tyndere og skal styres med stemmen

Fjerde generation af Intels Core-processorer gør det muligt at skabe computere, som er hurtigere og tyndere, og som kan styres med dine bevægelser og med stemmen

Af Rasmus Elm Rasmussen

Det årlige Intel Developer Forum er skudt i gang, og på førstedagen beskrev David Perlmutter, hvad firmaets kommende processorer vil betyde for fremtidens ultrabooks, bærbare og tablets.

Perlmutter fortalte, hvordan det er lykkedes Intel at reducere strømforbruget på den nye Intel Core kraftigt i forhold til de tidligere processorer, mens produktet fortsat er i stand til at levere en fantastisk præstations- og reaktionsevne.

Desuden afslørede han, at Intel vil tilføje en ny serie af endnu mindre strømkrævende processorer, som baseres på samme mikroarkitektur.

Læs også: Styr den bærbare med dine bevægelser.

De nye produkter vidner om Intels fokus på at nedbringe strømforbruget og dermed forlænge batterilevetiden. Dette bliver gjort på en måde, der sikrer, at produkterne fortsat vil blive stærkere, hvad angår både præstation, grafik og medieydeevne, og udviklingen vil især være til fordel for nye mobile design.

»Den fjerde generation af Intel Core-processorer og vores nye serie af svagstrømsprocessorer vil sætte standarden i en æra for innovation inden for mobil databehandling,« sagde Perlmutter og fortsatte: »Vores fokus på at levere produkter, som kræver endnu mindre strøm, men som samtidig yder fantastiske præstationer, vil sikre en banebrydende udvikling. På grund af Intels fokus på strømbesparelse vil brugerne få adgang til elegante, innovative og konvertible design og radikale, banebrydende oplevelser med mobile enheder.«

Læs også: Sådan styrer vi computeren i fremtiden.

De nye Intel Core-processorer, som går under navnet Haswell, lanceres næste år, og sammen med dem ønsker Intel også, at der skal ske en udvikling i måden, vi interagerer med vores computere på. Den skal være naturlig og intuitiv, og derfor åbner Intel op for, at udviklere kan skabe software, der gør brug af krop og stemme for at kontrollere maskinerne.

Med udgivelsen det første Intel Perceptual Computing Software Development Kit (SDK), som kommer i slutningen af 2012, vil hardware- og softwareudviklere kunne udnytte gestik, ansigtsgenkendelse og stemmestyring i programmer til såvel eksisterende som kommende computere med Intel Core-processor.

Læs også: Asus giver dig bevægelsesstyring på pc’en.


Er dit domæne ledigt?
Powered by  
Tilmeld dagligt IT-nyhedsbrev
Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Tilmeld dig  her:
 
Gør den bedste handel

Powered by