Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Asus Z87-Pro

Det lader sig ikke nægte, at dette er en fremragende pakke. Der er blot et problem ...

Af Torben Okholm, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Dette var tidligere vores første bekendtskab med Asus’ nye 8 Series-chipsæt, men nu har vi også Sabertooth indenfor, og Z87-Pros fine ekstraudstyr virker langt mindre distraherende

Det er nok lidt unfair, for dette kort er faktisk ret neddroslet. Det er ikke noget, vi kan sige om alle de nye Haswell-kompatible kort. Uanset om det gælder ligegyldigt RFID-udstyr eller bizarre fjernbetjeningsenheder, led vi under nogen desperation i forsøget på at finde på noget, der kunne få det ene kort til at skille sig ud fra de andre. Sagen er, at dette mellem-klassekort og det førnævnte Sabertooth er de mest rele-vante. Men hvad er det så, man får for pengene?

Til at begynde med et almindeligt Intel Z87 chipsæt. Det er godt, fordi det betyder fuld adgang til enhver kompatibel Intel-chip til den nye LGA1150-sokkel – grafik, overclocking, QuickSync, hele baduljen. Så er der seks indbyggede SATA 6 Gbps-porte, og lige så mange USB 3.0-sokler.

Og så er der grafiksupporten, der har dobbelte x16-slots. Det tredje fysiske x16-slot knytter an til PCH-chippen og har derfor kun fire pci-e-spor. Det er fint til det meste ekstraudstyr, men ikke forrygende til grafik. Og nu vi er ved grafik, er der den komplette række af videoudgange: dvi, HDMI og displayport.

Ind med det nye

Men lad os komme til det, der er specifikt for Z87-Pro. Til at begynde med er der en N-specificeret Intel Gigabit ethernetport. Man får også en fysisk strømkontakt, et LED-debugdisplay og en knap, der fører en direkte til BIOS ved start. Alt det er vi ret vilde med. Chipsætkølingen er også solid og betryggende.

Vigtigere er det, at alle de funktioner til overclocking og justeringer, som man vil forvente fra et Asus-kort, er til stede.

Der er også nogle nye funktioner, herunder muligheden for at gemme tekstnoter (for eksempel oplysninger om optimale indstillinger), og en modifikationslog, der holder styr på de ændringer, man laver, så man kan vende tilbage til udgangspunktet, hvis noget går galt.

Så mangler vi kun spørgsmålet om ydelse. Når det gælder standardfrekvensen, er Asus Z87-Pro på samme niveau som flere andre kort i denne test – bortset fra gaming, hvor det mister pusten og halter lidt bagefter. Hvad angår overclocking, er det så godt som alt andet her, og det er typisk for et bundkort fra Asus.

Det lader sig ikke nægte, at dette er en fremragende pakke. Der er blot et problem: MSI Z87-GD65 Gaming er endnu bedre, leverer et smartere sæt funktioner og en mere luksuriøs fornemmelse til omtrent den samme pris. Sådan kan det gå, Asus.