Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Asus VG278HE

3D-skærm leverer hurtige refresh-rates.

Af Carsten Sørensen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Robotterne lægger os alle i lænker, før 3D bliver standard i ethvert hjem. Men hvor forbrugerne og producenterne af indhold stadig står tøvende over for den tredje dimension, har hardwareproducenterne ikke tænkt sig at give op over for det næste store nummer, og så i øvrigt til hest med de iboende logistiske problemer. Her kommer Asus VG278HE, der er næsten mage til VG278H minus den indbyggede ir-sender og 3D-briller, men styrket af en hurtig refresh-rate på 144 Hz.

Hvad er fordelen? For det første betyder det, at skærmen leverer minimal tracing. Se traileren til en actionfilm med masser af klip på en billig skærm: Du vil se slørede spor efter bevægelserne. Men ikke her, Michael Bay-fans. Man får også en klarhed og en 3D-dybde, der for alvor imponerer og ikke udløser morderiske hovedpiner.

Men hvis vi ser bort fra skærmens 3D-funktioner, er det den generelle billedkvalitet hos den baggrundsbelyste skærm, der gør indtryk. Sort og hvid ser ikke kun strålende ud i spektrets ender; der er også fremragende definition mellem beslægtede nuancer og ingen synlig dithe-ring mellem farvegradienter – det er normalt ikke egenskaber, vi lovpriser ved en tn-skærm. Hvide flader var en lille smule overmættede ved standard-indstillingerne på den skærm, vi testede, men det ordnede vi med en smule justering.

På minussiden er, at synsvinklen ikke er bedre end hos VG278H, hvilket betyder, at skærmen som sin bror lider under nogen farveforvrængning ved skærmens kanter. Det kan være en prøvelse at finde den optimale synsvinkel, især hvis der kommer dagslys ind. Foden giver dog gode muligheder for lodret justering, og der er tænkt på inputtet – hdmi, dvi og vga fungerer, som de skal.

Skærmens visuelle ydelse er virkelig stærk og gør en god indsats for at overbevise om, at den er den anselige pris værd. Men den fysiske samlekvalitet halter bagefter for eksempel Dell.

Det ville ikke overraske os at se nogle få fungerende Dell-skærme i Fallout 3’s ellers trøstesløse ødemark, men der er noget ved VG-skærmenes plasticagtige følelse og usikre bevægelser, der får os til at tro, at det ikke kræver meget mere end et solidt puf fra katten, før der sker ulykker. Vi bør dog nævne, at begge skærme overlevede vores testproces, og vi har en forkærlighed for udfor-drende udstyr.

I 2D eller 3D giver VG278HE fremragende billeder. Hvis man imidlertid vil bruge dens 3D-funktioner, er det mere effektivt og problemløst at satse på den indbyggede sender hos VG278H, der koster omkring 4.300 kroner inklusive briller.

Man vil kun finde dens beskedne svagheder irriterende, hvis man bruger skærmen i grupper (surt at sidde yderst til venstre og højre), eller hvis man er Photoshop-typen. Tn-skærme giver ikke bedre billedkvalitet, mere præcise farver eller flydende bevægel-ser end denne skærm. Men hvis man vil droppe 3D og øge billedkvaliteten yderligere, skal man vælge en ips-skærm såsom Hazros HZ27WnG.