Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Asus RoG Maximus VI Impact

RoG har været Asus’ luksusudgave af bundkort i årevis, og man forventer meget af disse kort.

Af Redaktionen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Placeringen af dette Republic of Gamers-kort øverst på vores liste virker næsten profetisk. Det er afgjort det bedste af de fem, vi har testet her. Det ligger i top i alle de test, vi har foretaget. Men det er ikke overraskende – RoG har været Asus’ luksusudgave af bundkort i årevis, og man forventer meget af disse kort.

Man må også forvente en temmelig monstrøs pris. Heldigvis har den taiwanesiske bundkortgigant vendt bøtten med denne generation, og bundkortene er kommet ned på mere rimelige prisniveauer. Både Maximus VI Hero og Maximus VI Gene fra Asus ligger i dag omkring 1400 kroner og billigere. Man skal dog stadig hoste op med en anselig sum, idet dette mini-itx er dyrere end alle de andre kort.

1800 kroner er dog ikke slemt for et diminutivt bundkort, der stiller stort set alle komplette ATX Z87-kort i skyggen, når det gælder ydelse. Man får indiskutabelt mindre for pengene, når man vælger et mini-itx-kort, men der er kun få, der vil savne det, man ikke får. Hvor mange af jer jonglerer med flere grafikkort fra den allerførste computer? Næppe ret mange.

RoG har stadig en ret solid liste over funktioner for eksempel et dedikeret SupremeFX-lydkort bagtil – det hjælper med til at undgå den hørbare elektriske interferens, man ofte får med integrerede lydkort – og et kombineret pci-e-Wi-Fi-kort. En NGFF ssd-forbindelse til superhurtige mini-pci-e-drev.

Lille, men stærk

Det er ydelsen, der giver dette kort dets forspring i forhold til konkurrenterne. Alt andet lige ville det give dette kort førstepladsen i denne test. Det leverer exceptionelle cpu-test-resultater og har også et lille forspring i spiltestene – i forrige generation var det Gigabytes rolle, og det er interessant at se Asus tage føringen igen.

Men helt så enkelt er det ikke. Problemet er prisen. selv-om 1800 kroner ikke er slemt for et RoG-kort, er det stadig meget i forhold til de andre. Og når det fremragende MSI-kort koster mindre, bør Impact levere meget mere. Det har en bedre overclocking-ydelse, men hvor mange ønsker virkelig at overclocke deres mini-pc’er?

Det er rart at have den mulighed, men medmindre man er professionel overclocker med en svaghed for at sniffe flydende kvælstof, når man hurtigere cpu’ens grænse end kortenes grænser. MSI er et enklere kort, men det sparer mange penge, som man kan bruge på andre komponenter i sammenligning med dette RoG. Til samme pris, som man giver for et Impact med en i5-4670K kan man få et MSI med en i7-4770K, og det ville gøre en betydelig forskel.

Konklusionen er, at selvom prisen på Impact er hæderlig for et RoG-kort, er det alt for dyrt i forhold til nogle af de skrappe rivaler.