Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Asus GTX 650ti Boost DirectCU II OC

Herregud, 1200 kroner her og 1200 kroner der. Inden vi ser os om,
begynder vi at tale om rigtige penge. Og så dyrt er Asus DirectCU II OC
650Ti Boost trods alt heller ikke.

Af Torben Okholm, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Men for os er 1200 kroner nok til at udløse forventninger til en ordentlig gaming-ydelse. Det er mange penge at bruge på én komponent.
Umiddelbart kunne man blive bekymret over kortets generationsstatus. En stor del af Nvidia GeForce-familien er blevet opgraderet til serie 700-status i løbet af 2013. Derfor kan GTX 650Ti Boost-chipsættet se lidt bedaget ud.

Men når man ser nærmere på det, der ligger under de seneste 700-kort, forsvinder den bekymring. 650Ti Boost bygger på GK106-chippen, og det udspringer derfor fra den samme Kepler-arkitektur som de nyeste 700-kort.

Der, hvor kortet falder igennem i sammenligning med de nye 700-kort, er i de detaljerede specifikationer. Man får kun 768 CUDA-kerner, sammenlignet med mindst 1152 på det billgste GTX 760-kort.

Naturligvis er GTX 760 en god del dyrere. Det er derfor AMDs Radeon HD 7850 er kortets nærmeste konkurrent.

I sidste ende er der ingen af kortene, der leverer den afgørende knockout. Ydelsen er beskeden, når det gælder om at afvikle spil ved 1080p. Mindre krævende spil som GRID 2 og Bioshock Infinite, glider ubesværet. Company of Heroes 2 halter lidt.

Men man kan få billige 7870 GHz-kort for blot få hundrede kroner mere. Det ville vi satse på, mens vi elegant sprang over debatten om 650Ti Boost versus 7850.