Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Asus DirectCU II Top

Dette GeForce GTX680-grafikkort fra Asus er et kraftcenter på alle
tænkelige måder. Der er også tale om et skræmmende stort grafikkort.

Af Carsten Sørensen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Her skal man virkelig tjekke, om det overhovedet er muligt at presse dette monster ind i dit computerkabinet, før du overvejer at købe det.

Det er et 2,5-slots grafikkort, så det blokerer for de næste to slots, hvis de sidder tæt på bundkortet. Det er ikke, fordi dybden er større end Point of View-kortet, men dybden er den samme hele vejen. Det største problem kan dog blive længden, for kortet er hele 299,7 mm langt og bredt hele vejen hen.
GTX680-DC2T-2GD5 er et kraftigt overclocket grafikkort med 2GB gddr5-ram på 6.008 MHz.

Når det er sagt, er køleløsningen virkelig effektiv og gør det sandsynligt, at kortet kan presses yderligere, end det er i forvejen. Der er kun to blæsere, men de har en større diameter end hos konkurrenterne. Det har dybere fanblade, så der køles ikke blot godt, men først og fremmest ret stille.

Skulle man ønske at lege med ydelsen, har Asus et GPU-tweek-overclockingværktøj, men mon ikke de fleste synes, dette kraftværk har ydelse nok med en grafikkerne, der i boost når op på 1.201 MHz.

Det afspejlede sig i hvert fald i 3DMark 11, hvor kortet scorede 9.644 3DMark i performanceindstillingerne og 3.709 3DMark i extreme indstillinger. Sammen med Point of View-kortet dominerede dette kort feltet.

Det samme kan siges om Stone Giant, hvor kortet her klarer opgaven med tessalation bedst i 1.920×1.080 pixels og lægger sig lige op ad det bedste kort i 2.560×1.440-pix-els opløsning. Her hvor råstyrke kommer til sit rette, lægger kortet 3-5 fps foran det tredje overclockede grafikkort fra Gigabyte.

I Unigine Heaven 3.0 lå grafikkortet i en evig duel med kortet fra Point of View. Det skiftede lidt mellem de to kort, hvem der var bedst, selvom Point of View-kortet måske var et mulehår stærkere overordnet. Det ser specielt sådan ud, når man betragter resultaterne for 2.560×1.400-pixels-testene. Her lå Asus-kortet ikke forrest en eneste gang.

I Skyrim slog Asus-kortet sin ærkerival heri ved et par målinger i 1.920×1.080 pixels. Til gengæld blomstrede de andre to kort op her og udfordrede de to topkort, hvad angik specifikationer. Men alt i alt er dette grafikkort noget af det vildeste, man kan købe, og der vil være meget langt mellem de opgaver, det ikke kan klare, om nogen.

Foruden udfordringen med størrelsen viste grafikkortet sig at være en lille smule
mere grådigt i idle end de andre kort. Ikke konstant, men målingerne flukturerede lidt mere end hos de andre, uden der tilsyneladende foregik mere på computeren. Under hård belastning ramte den det forventede.

[themepacific_accordion]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Læs indledningen her:

[/themepacific_accordion_section]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Læs testene her:

[/themepacific_accordion_section]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Læs konklusionen her:

[/themepacific_accordion_section]
[/themepacific_accordion]