Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

ASRock Z97 Extreme6

Kongen af lagersupport bliver slået ud af overclocking.

Af Torben Okholm, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Vi har haft det godt med ASRock i dette nummer af Alt om DATA. I artiklen om overclocking har vi brugt Extreme4-udgaven af bundkortet, lillebroren til dette kort. Vi har også opnået nogle afsindige overclocks på ASRock-kort, nemlig 5 GHz Z77 ITX-bundkortet med en lillebitte Corsair Hydro H60, og derfor har vi store forventninger til dette kort. Men til sagen. Dette kort er Extreme6, det mest funktionsspækkede fra ASRocks professionelle serie.

ASRock har satset på en blå designstil med de seneste chipsæt (Z97 og X99), som vi alle elsker her. Det er godt at se, at der er nogle, der tager handsken op, efter at MSI og Asus tilsyneladende har slappet af efter introduktionen af Sandy Bridge. Men i modsætning til det X99 ITX-kort, vi anmelder her, kan man faktisk se dette kort, når man installerer nogle sager på det.

Når det gælder lagersupport, overtrumfer dette kort konkurrenterne. Det omfatter både en Ultra M.2-sokkel til overførselshastigheder på op til 32 Gbps og en standard-M.2-sokkel, der topper ved 10 Gbps. Der er yderligere otte SATA-porte på 6 Gbps ports og en SATA Express-port.

Hvad angår køling, er situationen ikke så generøs. Der er adgang til seks ventilatorer på kortet (inklusive cpui-ventilatoren), men ideelt set skal man jo ikke bruge dem alle. Vi foretrækker at bruge kølecontrollere for at spare på kabelrodet. Til gpu-support taler vi om Quad Crossfire og SLI med tre pci-e-Gen3-slot. Vi kan ikke forestille os, at mange vil køre fire grafikprocessorer, men muligheden er til stede, hvis man får brug for det.

Kortet bugner af ekstrafunktioner, og det er et godt eksempel på, at bundkortpriserne bliver ved med at stige. HDD save-forbindelser, Thunderbolt AIC-stik, BIOS og intern strøm og reset-knapper er blot nogle få af de funktioner, der er med til at gøre testen af dette Z97 langt smidigere end mange af de andre.

Heldigvis bliver man forkælet af ASRock, når det gælder I/O med to Gigabit Ethernet-forbindelser, DVI-I, DisplayPort, HDMI, seks USB 3.0, en ps/2- port og de sædvanlige 5.1 audio-output og optisk output. Den eneste ulempe ved dette bundkort er, at adgang til USB 3.1 sker via et pci-kort , som dog omfatter både 3.1 Type A og Type C, hvilket betyder, at man er mere end fremtidssikret.

Ringe overclocking

I modsætning til de andre kort i denne stortest lykkedes det ikke Extreme6 at nå op på de 4,8 GHz på vores Core i7-4790K. Uanset hvad vi gjorde, kunne vi simpelthen ikke opnå vores standard-overclock. Det er en skam, når man tager i betragtning, hvor godt ASRocks bundkort har overclocket tidligere. Det højeste, vi kunne komme, var en overclock på 4,6 GHz, hvilket bestemt gav gode resultater, men slet ikke i nærheden af de andre i denne kategori.

Extreme6 er afgjort et fristende bud til prisen. Med funktioner og forbindelsesmulig-heder, som man ville forvente at skulle give mere for hos andre producenter, har vi svært ved at anbefale noget andet kort til folk, der gerne vil ind på USB 3.1-markedet.

For professionelle, der endnu ikke vil med på 2011-soklen, er der ingen diskussion. Kortet har en utrolig mængde af lagersupport og udvidelsesmuligheder, det er et stabilt valg, og selvom det mangler nogle af de andre korts overclocking-potentiale, er det et godt køb.