Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Asrock Z87 Extreme3

Billige, men hurtige og interessante bundkort. Det plejede at være
Asrocks rolle. Nu om dage er producenten imidlertid blevet lidt
mainstream. Fordelen er, at vi får en række mere almindelige modeller, herunder nogle i den høje ende af skalaen.

Af Torben Okholm, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Gammel kærlighed ruster ikke, og vi er lidt tryggere ved dette billige kort med Asrock-mærke på end med en af dets nærmeste konkurrenter, det ret skuffende kort fra Gigabyte, Z87-D3HP (der ikke er med i denne test).

Fysisk ligner de to tvillinger. De bygger begge på meget tynde kredsløb med en trist farve og et skrøbeligt udseende, der giver mindelser om genbrugte spilkassetter fra 1980’erne eller noget, man har fejet sammen på fabriksgulvet. Nå, det er lidt af en overdrivelse, men du forstår meningen. Tænk på noget billigt. Tænk på elektronik, der bliver kværnet ud i stort tal fra tarvelige fabrikker.

Ingen luksus

I denne ende af markedet må man forvente at gå glip af nogle detaljer, og det er bestemt også tilfældet her. LED debug-display, integreret strømforsyning og rest-switches, smarte dual-BIOS-kontakter, V-check-points? Nej, nej, nej og nej. Og det er i det i det store og hele fint med os. Det er rart at have den slags udstyr, men det er ikke afgørende for at få den bedste ydelse ud af kortet.

Der er imidlertid nogle manglende funktioner, som vil genere nogle. Det afhænger af, hvad man forventer. Der er for eksempel ingen displayport til det integrerede grafik-output, og bagpaneler er begrænset til blot fire USB 3.0-porte. Det er ret usselt, men til den pris gælder det om at barbere alle de kroner man kan af produktionsomkostningerne.

Der er dog ikke lutter dårlige nyheder. En funktion, som man måske ikke ville vente at se, er support for Nvidias SLI-multi-gpu-teknologi. Det får man ikke med Gigabyte Z87-D3HP, men det gør man med dette Asrock. Det lyder som noget, der ikke sætter barrierer for maksimal ydelse. Kan det virkelig passe?

I nogen grad. I vores test drøner kortet ikke netop om hjørnerne, men det klarer sig flot i Cinebench og slår halvdelen af kortene her i x264 HD videokodning.

Hvis der er en hage, gælder den spilydelse, men selv her taler vi kun om enkelt frame pr. sekund. Med andre ord vil man ikke kunne mærke forskellen.

Hvad overclocking angår, er der godt nyt. Kortets auto-overclockingfunktion booter ved meget høje hastigheder, men frekvenserne falder under belastning. Men hvis man presser multiplikatorindstillingerne, bliver man belønnet med et markant overclock.

Vi vred hele 4,7 GHz og over 10 point i Cinebench ud af en 4770K. Det slagter Gigabyte Z87-D3HP. Kortet er så godt som noget andet i denne test. Det tager en lille føring foran det kort, der er dets nærmeste rival, MSI’s Z87-GD43.

[themepacific_accordion]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Specifikationer:

[/themepacific_accordion_section]
[/themepacific_accordion]