Hurra for billige pc’er. Priserne på systemer og komponenter falder stadig støt, men det har en anden pris. Et billigt system kan have forbavsende gode komponenter, men der er tale om masseproduktion. Den mest iøjnefaldende konsekvens af det drejer sig om køling. Den er uden finesse, der er snarere tale om rå magt. Man smider en billig, hurtig ventilator i, og selv om den er ynkeligt ineffektiv, kan dens maniske rotationer holde varmen nede.

Men det er ikke godt nok. Vi ser stadig hyppigere, at pc’en er kernen i hjemmets underholdningsudstyr. Den håndterer hi-fi, dvd-afspillere og lignende. Ingen har lyst til at få film og musik undermineret af en støj, der lyder som en flok humlebier, der holder orgie i en blikspand. Heldigvis er der opstået et enormt tredjepartsmarked.

Der findes flere måder at køle og lyddæmpe pc’en på, end der er chokolade i Belgien. Læg mærke til, at »stilhed« er et vidt begreb, når det gælder pc-køling. Man kan se ventilatorer og strømforsyninger beskrevet som stille til trods for, at de åbenlyst ikke er det, og man kan læse artikler i pc-magasiner om at gøre pc’en »stille«, selv om de faktisk mener »støjsvage«.

At gøre en pc stille er faktisk et enormt og dyrt projekt. Til gengæld er det nemt nok at reducere støjen til et niveau, hvor man ikke kan høre den for lyden af eksplosioner fra spil og film.

Find synderen

Det første skridt består i at finde ud af, hvilke dele af pc’en der laver den værste støj. Processorens ventilator er den første mistænkte, navnlig hvis den er udstyret med en af de standardkølere, som Intel og AMD leverer med deres chips. Prøv udelukkelsesmetoden. Hvis man ikke kan afsløre den skyldige ved at lytte omhyggeligt, kan man prøve at koble systemets forskellige ventilatorer fra bundkortet en efter en (hvor det er muligt). Man kan også lægge en forsigtig finger på cirklen i midten for at stoppe dem et øjeblik. Men lad være med at gøre det ret længe, for så risikerer du at brænde motoren af.

Hvis den mest støjende beboer i pc’en er en kabinetventilator, er den nem nok: De er normalt standardiserede enheder på 80 eller 120mm, som man simpelthen kan erstatte med udstyr af bedre kvalitet. Selv om de ser ens ud, kan konstruktionens kvalitet gøre en enorm forskel.

Skift ventilatorer

Hvis man har købt et billigt system, bør man begynde med at udskifte de ventilatorer, der sidder på kabinettet. Man skal regne med at give 150-200 kroner for en ny. Hvis muligheden er til stede – hvis der er plads i kabinettet, og der er beslag til det – bør man opgradere de små 80mm-ventilatorer til enheder på 92 eller 120mm. Den øgede størrelse betyder, at de ikke behøver at dreje så hurtigt for at flytte luften. Det kan være umagen værd at bore nye huller i kabinettet for at få plads til dem.

For omkring 250 kroner kan man få en fornuftig og stille erstatning for en processorventilator. De fleste gode enheder kræver, at man fjerner bundkortet fra kabinettet, og man skal ofte udskifte cpu’ens bagplade på kortets underside. Det er lidt bøvlet, men når man skruer en cpu-køler fast (i stedet for blot at skubbe den ind, som man ser det med de billige standardtyper), får man langt bedre varmeafledning.

Resultatet er, at ventilatoren ikke behøver at køre så hurtigt og støje så meget.
Hvis din støjsender er mere skræddersyet, såsom ventilatoren på bundkortets northbridge, eller er skruet fast på grafikkortet, bliver opgaven lidt mere kringlet. Man kan få kølere til næsten alting, og man kan nå langt med sådanne udskiftninger – man kan for eksempel reducere et kvabset dualslot-grafikkort til en slank singleslot-model.

Grafikkortet

NVIDIA og ATI’s forkærlighed for at begynde forfra ved hver ny kortgeneration betyder, at der ikke findes en enkelt køler, der passer til alle størrelser. Man er nødt til at lede efter en, der passer til ens specielle kortmodel – og til ens tegnebog. Det er også effektivt at øge kølingens effektivitet.

De fleste ordentlige systemer måler automatisk de temperaturer, som deres komponenter kører ved og kompenserer ved at reducere eller øge ventilatorhastigheden. Hvis man reducerer den varme, der bliver dannet, behøver ventilatorerne ikke arbejde og støje så meget. Undersøg systemets luftstrøm: Idealet er, at kølig luft bliver suget ind i den ene ende, og varm luft bliver blæst ud i den anden. Større blokeringer på bundkortet fører til koncentrerede lommer af varm luft, der øger komponenternes temperatur. Ryd en sti ved at trykke kablerne ned – poselukkere er gode – og flyt rundt på pci-kortene om nødvendigt.

Fokus på CPU

En anden mulighed består i at isolere den varmeste komponent. Det er gerne cpu’en. Nogle kabinetter har udstødning på siden: Et rør, der sidder rundt om cpu-køleren med en ventilator i den anden ende, trækker varmen væk og sender den ud af kabinettet i stedet for at lade den sprede sig inden i det. Hvis dit kabinet ikke har sådan en, og man ikke har vilje/penge/nerver til at bygge om, kan du opnå en tilsvarende virkning med paprør. Sørg blot for, at udgangen vender mod et ventilationshul. Den må ikke være presset mod en fast overflade.

Efterhånden som der samler sig støv i kabinettet – og det gør der – reduceres varmeafledningen på grund af alle de døde hudceller, der sidder på kølerne. Gør rent hver anden måned. En luftspray eller en støvsuger, der er sat til at puste, klarer sagerne.
En anden mulighed er at skifte termopastaen på cpu’en ud med noget saftigere.

Termopasta forbinder cpu’en og dens køler og sikrer, at varmen bliver ført fra den ene til den anden, frem for at blive hængende mellem dem. Det lader til, at alle mærkerne inden for termopasta hævder at have revolutionerende køleegenskaber. Det er rigtigt, at de dyre mærker kan gøre en forskel, men det drejer sig lige så meget om måden, man bruger smørelsen på. For meget kan give lige så store problemer som for lidt, for det ender med at blive en barriere, ikke en køler. Man bør ikke bruge mere, end hvad der svarer til et riskorn. Man skal smække køleren på chippen så hurtigt som muligt, så man ikke får luftbobler i pastaen. Man må aldrig genbruge den. Hvis man er nødt til at fjerne køleren, skal man bruge ny termopasta, når man sætter den på igen.

Andet end blæserlarm

Når man har reduceret ventilatorstøjen, vil man bemærke andre irritationsmomenter fra systemet, såsom den summende lyd fra en travl harddisk. Her drejer det sig om at reducere de vibrationer, der skyldes harddiskens roterende plader og klikkende læsehoveder. Nogle gummipakninger mellem den og kabinettet kan være nok, men hvis man har et virkelig støjende drev, kan man for 450 kroner få et kabinet til harddisken, der effektivt lukker al støjen inde (men som til gengæld får temperaturen til at stige).

Ofte er der tale om en demokratisk kakofoni: Hver komponent insisterer på at blive hørt. Det betyder, at opgaven kan blive svær. Men det kan også være nemt. Hvis den fuldkomne stilhed ikke er dit mål, er opgaven langt nemmere. Et første skridt kunne være at se på bios.

Ind i BIOS

De fleste bundkort har en eller anden form for ventilatorstyring. Nogle få kort har også Windows-applikationer, der gør det muligt at styre ventilatorerne fra skrivebordet, og det er lidt nemmere. Med begge metoder kan man sætte ventilatorerne til at dreje langsommere. Der kan være talt om en forudindstillet »stille« indstilling eller blot en funktion, der reagerer på varme. Bemærk, at varmen stiger, når man sænker rotationen.

Hold øje med systemet ved hjælp af en applikation som CPU-cool, så temperaturen ikke ryger i vejret. Systemet virker stadig, selv om processoren kører ved 80 grader, men risikoen for skader og reduktion af cpu’ens levetid stiger markant.
Hvis software-ventilatorkontrol ikke klarer sagerne – nogle ventilatorer ignorerer simpelthen de signaler, systemer sender til dem – kan en smule ekstra hardware hjælpe.

Få styr på dine blæsere

Man kan få en anordning til ventilatorstyring for ikke mere end omkring 50 kroner, men man skal af med mere, hvis man vil styre flere ventilatorer. Man slutter simpelthen ventilatoren til controlleren og controllerens eget kabel til bundkortets ventilatorstik. Nu kan man indstille sig frem til en passende støjreduktion. Når man skruer ned, reducerer man strømmen til ventilatoren, så den ikke kan dreje så hurtigt. Meget enkelt. Hvis systemet bliver for varmt, skruer man blot lidt op.

Man kan gøre en dyd ud af dette lidt klodsede arrangement ved at købe et frontmonteret panel, der kan sættes ind i et tomt slot til et optisk drev. Hvis der er noget, der får ens pc til at se kraftigere ud, end den er, så er det en række indstillingsknapper og lysdioder på forsiden.

Giv kabinettet frakke på

En anden mulighed er at beklæde kabinettets inderside med skum for at dæmpe støjen. Det er ikke så fikst, men det kan hjælpe gevaldigt. Desuden er løsningen billig. Man kan få et par selvklæbende plader for omkring små 100 kroner. De dyrere kabinetter er allerede isoleret.

En forbavsende fornuftig mulighed, hvis man har et mediecenter, består i at sætte pc’en ind i nabolokalet. Der er ikke noget, der akustisk isolerer så godt som mursten. Netværk, tastatur og mus fås alle i trådløse udgaver. De eneste fysiske forbindelser, man har brug for, er video og audio. Bor et hul i væggen og træk et par kabler igennem fra den anden stue. På den måde kan en enkelt pc fungere som standardsystem i en stue og som filmafspiller i en anden.

Er total stilhed overhovedet muligt?

Ægte stilhed? Det er bestemt muligt, men opgaven er ofte kolossal. Kabinetter, der i realiteten er en gigantisk køler, kan koste fra 2-3.000 kroner og op opefter. Cpu, northbridge og grafikkort er udstyret med passive kølere og varmerør, som fragter varmen ud til kabinettet, der sender den stille ud ved hjælp af ribber. En bivirkning er, at man aldrig behøver at tænde for radiatoren i det lokale. Her kommer vandkøling ind i billedet.

Et lukket system med væskefyldte rør hører stadig til i den mere dunkle ende af pc-byggeriet, men opgaven er ikke nær så frygtindgydende, som den plejede at være. Vandkøling er kommet lidt nærmere standardisering i de seneste par år. Tidligere var man begrænset til et firmas dele, og man skulle bore huller i kabinettet. Nu kan man ofte blande delene og bruge standardbeslag.

De enkleste vandkølere tager sig kun af cpu’en, der som regel laver den værste støj. Et lille reservoir af kølevæske bliver pumpet gennem plasticrør ind i en lille, ventilatorfri blok oven på processoren. Her er den forbundet med en køler inden i eller uden for kabinettet. Kold væske løber over chippen, bliver varmet op af den, bliver så afkølet af køleren og så videre. Installationen er noget nusseri, men når den er overstået, kan man lade systemet være indtil den næste opgradering. Husk dog at fylde kølervæske på.

Man kan have ekstra blokke til grafikkortet, northbridge og ram. Når de er væskekølede, er der næsten ingenting, der pumper varme ud i kabinettet. Derfor kan man slukke for de elendige ventilatorer. Man kan få et sæt, der indeholder alt, hvad man får brug for til cpu-køling, for omkring 600 kroner, men man skal regne med at give det dobbelte for at afkøle et tungt 3D-kort.

Hvis man vil have total stilhed, duer disse billige modeller ikke, for de inddrager stadig en langsom ventilator på køleren. Men slip en mindre formue, og man får et eksternt vandkølingssæt som Zalman Reserator. Det fragter væsken ud til en stor, ekstern, passivt kølet boks. Den fylder meget, og det kommer til at knibe med at tage pc’en med til LAN-fester, men det vil gøre pc’en næsten fuldstændig lydløs. Man kan blive endnu mere vanvittig og bruge kvælstofkøling eller neddykkede systemer, men det drejer sig mere om gal overclocking end om stilhed.

Stilhed og støjdæmpning er to meget forskellige begreber. Der er noget af en besættelse over total stilhed, men det kan ramme selv den mest overlegne systembygger. Så snart man er sluppet af med et problem, bliver man opmærksom på den næste støjende komponent og så videre. Hvis man tvinger sig selv til at tænke praktisk, viser det sig, at det er meget enkelt at reducere støjen til en svag summen i baggrunden. Og så kan man jo drukne den med de blide toner af massemord på zombier eller racerbiler.

Har du gode erfaringer eller tips til folk der vil dæmpe computerstøjen? Så skriv dine gode råd i kommentarfeltet herunder!