Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Apple TV

Den sidste nye udgave af Apple TV ligner udadtil stadig sig selv. Den
byder også denne gang på den velkendte brugervenlige og meget flotte
brugergrænseflade. Men der er dog sket noget: Det nye Apple TV er i
stand til at vise 1.080p-indhold i modsætning til forgængerne.

Af Carsten Sørensen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Denne opløsning gælder også for AirPlay-forbindelser fra en iPhone eller en iPad. Man kan også ved at hente en app i Apple Store anvende en iPhone eller iPad som fjernbetjening i stedet for den medfølgende fjernbetjening. Den medfølgende slanke fjernbetjening i aluminium var ellers en drøm at bruge – blot to knapper og en navigationsknap, og alt kunne styres med lethed.

Apple TV er kendetegnet ved at være blændende flot lige ud af boksen, hovedskærmen er meget enkel og domineres øverst som standard af covers for nogle af de film, man kan leje. Nedenunder er der tre ikoner: film, computer for netværksindhold og indstillinger for enheden. Neden under disse tre ikoner er der 10 apps, hvor skærmbilledet scroller ned til, der blandt andet inkluderer forfilm, YouTube, podcasts, Vimeo og internet-radiostationer.

Alt virker logisk og enkelt. Det er let at gennemskue de ændringer, man kan lave i indstillingerne. Der er et pænt udvalg af indslag under podcasts opdelt i kategorier.

Eneste anke ved Apple lille sorte eller hvide Apple TV er, at man er bundet af Apples måde at gøre tingene på. Man kan kun streame til Apple TV ved at anvende iTunes i version 10.5 eller nyere, og man skal have oprettet en Apple ID, for at man kan anvende Apple TV.