Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Apple MacBook Pro 15”

MacBook Pro her i en 15”-udgave af nyeste generation ligner stort set
sig selv. Det er en utrolig klassisk fremstående bærbar, stilren og uden
dikkedarer, som vi kender det fra Apples produkter generelt.

Af Carsten Sørensen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Det baggrundsbelyste tastatur af ø-typen er stadig blandt de bedste med dejlig blød vandring. På denne model hælder [Enter]-tasten dog til at være en anelse for smal. Det er selvfølgelig mest vurderet ud fra, når MacBook Pro anvendes med Windows installeret via Bootcamp.

Mac OS er den første grund til valget af denne bærbare, designet og især den stærke tiltrækningskraft, Apple udviser, er de næste. Mac OS sikrer ganske rigtig en hverdag, hvor der ikke er så mange kommandoer eller beslutninger, der skal træffes af brugeren. For dem, der ønsker at bestemme mere over, hvorledes ens computer skal fungere, er en MacBook Pro nok ikke valget.

Mac OS virker langtfra så tungt som Windows i operation og ressourceforbrug. Trods at processoren i denne bærbare er rigtig hurtig, er hverken grafikkort, hukommelse eller harddisk helt det samme. Men den lette betjening, den sublime kvalitet og den skønne skærm opvejer for alt dette.

Andre fordele er den lave vægt, samt at MacBook Pro 15” er lydsvag. Til gengæld har den samme egenskab som Envy, de er kolde at røre ved inden brug.

Denne bærbare bliver endvidere ret varm underneden. Hvis den hovedsagelig bruges til bordbrug, burde det ikke bekymre. Den anvendte touchpad er testens bedste, den er stor og giver ubetinget kontrol. Blot i forbindelse med højreklik i Windows under Bootcamp halter det lidt. Processoren er en hurtig Core i7 620M dual core-processor på 2,66GHz.