Står du i København og mangler det ideelle sted til dit
frokostmøde, en halv times arbejde i stilhed eller har du brug for en
god kop kaffe, mens du tjekker din mail? Har du en iPhone 3GS, er der
hjælp at hente hos den nye WorkSnug-app, der via augmented
reality kan vise dig vej til den nærmeste cafe, kaffebar og lignende
i København.
Vind Plantronics headset
(11. jun)Her er den mest populære mobil i 2011
(06. jan)De bedste apps lige nu
(08. maj)De bedste apps lige nu
(13. apr) Du skal blot downloade den gratis
WorkSnug-applikation hos iTunes, starte den og holde iPhonen op foran
dig. WorkSnug åbner nu kameraets linse, så du kan se gaden foran dig, og
på skærmen kan du se de nærmeste cafeer i området. Finder du en
interessant cafe, kan du klikke på navnet og læse anmeldelser samt
informationer om stedet. Du kan blandt andet få oplysninger om, om
cafeen har gratis internet, om du kan lade din pc op, støjniveauet og –
vigtigst af alt – om kaffen er god. Vil du gerne besøge cafeen, kan du
blot klikke på vejvisning, og iPhone vil derefter åbne Google Maps og
vise dig vej.
Du kan naturligvis selv
skrive en anmeldelse af cafeen eller tilføje nye cafeer enten via din
iPhone eller på WorkSnugs hjemmeside. Indtil videre dækker WorkSnug 14
storbyer, herunder London, Berlin, New York og nu også København.
Firmaet bag WorkSnug anmelder en del cafeer selv, men
tanken bag app’en er, at den skal være brugerdrevet. Derfor har alle
muligheder for at gå ind og lave en anmeldelse af deres yndlingscafe –
og bare rolig, der er moderator på WorkSnug, så alle indlæg bliver læst
igennem, inden de bliver offentliggjort.
I skrivende stund er der 30
anmeldte cafeer i København, men når dette blad rammer gaden, forventer
vi, at tallet er vokset betragteligt. Richard Leyland fortalte til T3,
at deres erfaring med WorkSnug er, at folk tager godt imod app’en og
hurtigt genererer nye brugeranmeldelser.
Hvis du er hoppet på Twitter-bølgen, har du mulighed direkte fra
WorkSnug-app’en at fortælle om den nye, lækre cafe med god kaffe og
gratis WiFi, du har fundet.
WorkSnug-app’en
er gratis, men sponsoreret af Plantronics der til formålet har udviklet
en støjmåler, så du selv kan måle decibel-niveauet, når du sidder på
cafeen. På den måde kan du være med til at vurdere stedets egnethed til
et mobilt kontor.
Har du ikke iPhone, kan du
glæde dig over, at understøttelse for Blackberry kommer i løbet af kort
tid, og at firmaet bag WorkSnug også arbejder på en Android-applikation, der skulle komme senere på året.
Læs mere om WorkSnug her.




