Jeg får ofte mails fra læserne, og mange tak for det. Jeg har også fået mails om dette projekt, blandt andet fra en læser, der bemærker følgende:

»Det er da noget af en maskine, I er ved at få stykket sammen. Men I har altså begået en fejl. I bruger dual channel-ram, men jeres processor understøtter tripple channel- …«

Avs – det var da helt rigtigt. I forvirringen med udskiftning af cpu og bundkort havde jeg helt glemt, at den ram, jeg først havde baseret mit system på, var beregnet til amd-processoren. Men med min nye Core i7 Extreme Edition kunne, og burde, jeg bruge en helt anden type hukommelse. Fat i Kingston igen og klage min nød, jeg skulle have byttet hukommelsen.

Jeg fik nu fat i 12GB HyperX KHX2000C9AD3T1FK3/6GX tripple-channel ram, og nu skulle den så lige skiftes ud. Her opstod endnu et problem – ram-modulerne var højere end den gamle ram, for de var udstyret med køleribber. Normalt ville det ikke være noget problem, men i denne computer går cpu-køleren ud over de slots, hvor hukommelsesmodulerne skal sidde.

Jeg boksede nu længe med computeren, men der var intet at gøre. Jeg kunne bare ikke få et hukommelsesmodul ned i den første slot. Så selvom jeg stod med 12GB hukommelse, måtte jeg nøjes med at udstyre min computer med 10GB.

Jeg måtte så også konstatere, at hukommelsesmodulerne skal sættes ordentligt ned i maskinen, ellers vil den ikke starte. Men bortset fra det så var det ikke noget problem at skifte hukommelse i maskinen.

Her den så – den nye og den gamle hukommelse. Nederst de hukommelsesmoduler, der snildt kan være i computeren, og øverst dem, der giver problemer.

Kingston har udstyret sin tripple channel-hukommelsesmoduler med køleribber, og det gør dem markant højere, end den dual channel-ram vi først havde.

På med OS’et

Jeg var nu klar til at installere operativsystem på computeren, og det skulle være Windows 7 Ultimate 64bit. Jeg kunne godt have installeret Linux, men da jeg er mere hjemme i Windows, valgte jeg dette operativsystem.

Maskinen blev bootet på installationsskiven, og jeg kunne uden problemer se mit ssd-raid. Det undrede mig, at jeg ikke kunne se sata-raid’et, men tænkte, det ville dukke op efter installationen.

Men da Windows 7 var installeret, var der stadig ikke noget sata-raid at se. Under enhedshåndtering kunne jeg se, at drevet var der, men det var ikke listet med et drevbogstav.

Jeg måtte nu en tur i tænkeboksen, og så slog det mig – drevet var ikke formateret. Så jeg startede diskhåndteringsprogrammet, og her kunne jeg så formatere drevet.

Herefter måtte jeg så lige bytte om på drevbogstavet på mit blu-ray-drev og på mit sata-raid, så mine harddiske hed c og d, mens det optiske drev hed e. Det tog lidt, men det blev da klaret, så langt så godt.

Med Windows 7 på maskinen fik jeg så installeret alle de nødvendige drivere til grafikkort, lydkort og så videre, så min maskine var klar til at blive målt og vejet. Endnu en lille udfordring skulle dog klares, nemlig min sli-opsætning.

For jeg kunne nemlig ikke indstille mine grafikkort til at køre sli. Jeg kunne se begge kort, men jeg fik ikke den menuboks frem, der gjorde, at jeg kunne sætte sli til.

Jeg prøvede meget, og Google blev flittigt brugt – uden hjælp. I min desperation opdaterede jeg driverne, og vupti, så virkede sli. Tip: Start med en driveropdatering, inden du går i panik.

Endelig klar til at overclocke

Inden jeg begyndte at rode med at overclocke, så ville jeg lige have en reference, jeg kunne måle ud fra. Derfor installerede jeg såvel Need For Speed: Hot Pursuit som Battlefield: Bad Company 2 for at se, hvor meget overclocking gav mig.

Uden at have gjort noget som helst ved computeren leverede NFS 53fps, målt med fraps. Jeg havde naturligvis sat de grafiske indstillinger til maks., så min computer skulle arbejde mest muligt. Det samme gjorde jeg så med Battlefield, og her fik jeg lige omkring 120fps, også med de maksimale indstillinger.

Nu fyrede jeg så op under MSI Afterburner, det medfølgende program, der kan overclocke grafikkortet. Core Clock stod til 1.848, og den ændrede jeg så langsomt opad. Da jeg på et tidspunkt nåede 2.200 på Core Clock, gik det dog ikke længere. Grafikdriveren blev ustabil, og jeg fik gentagne gange sort skærm, og computeren svarede ikke i op til 10 sekunder.

Altså gearede jeg lidt ned igen, og da jeg nåede 2.100 i Core Clock, var grafikdriveren atter stabil – mente jeg altså.

Men intet skal tages for gode varer, før det er afprøvet i praksis. Så inden de store jubelscener brød ud, og jeg benchmarkede med mine to spil, valgte jeg at bruge et andet af de programmer, som MSI leverede med, nemlig Kombustor. Dette lille program kan både benchmarke grafikkortet, og det kan lave en stabilitetstest, og det var sidstnævnte, jeg var specielt interesseret i.

Hold da ellers lige op, hvor der skete noget nu. De to gpu’er på mine grafikkort blev belastet, og på Kombustor kunne jeg se, hvordan temperaturen på grafikkortene steg og steg og steg, og, nå ja, den steg til tæt på det termisk kritiske niveau.

Men ved 96 grader stoppede stigningen, og temperaturen faldt lidt igen og stabiliserede sig på omkring 87 grader. Stadig varmt, men dog ikke så varmt, at det var et reelt problem for gpu’erne.

Der er dog lige en anden ting, der er værd at være opmærksom på, nemlig støjen. For med den meget kraftige belastning af grafikkortene kom de indbyggede blæsere på grafikkortene også til at arbejde på overtid. De kørte for fuld fart, og det larmede faktisk en hel del, så det er lige noget, der skal tages med i betragtningerne.

Vandkøling var et ord, der sneg sig ind forbi min bevidsthed, og som måske var noget, jeg skal overveje, når maskinen engang står for en opdatering.

Efter en lille halv times tid dømte jeg maskinen for stabil og sluttede stabilitetstesten. Normalt bør den køre noget længere, men jeg var rimelig sikker på, at det var stabilt nok. Jeg havde valgt kun at stille på Core Clock og lade Afterburner stå for resten af indstillingerne. Det skulle gerne give indstillinger, der var stabile for kortet.

En klar forbedring

Allerede nu så jeg en klar forbedring. NFS ramte 60fps rent (svingede indimellem op på 61), hvilket faktisk er det bedste, programmet kan yde, og i Battlefield nåede jeg op på 200fps som maks. og med et gennemsnit på omkring 180fps. Det var jeg meget begejstret for og lod så indstillingerne for grafikkortet stå der.

Derefter kørte jeg benchmarkprogrammet NovaBench igennem, og der scorede computeren 1.737 point, hvor hukommelsen stod på 198 point, cpu’en for 717, grafikkortene for 786 og harddisken for 36.

Nu gik jeg så i gang med at overclocke cpu’en – en ting, der blev gjort vildt meget nemmere af, at processoren fra Intel var beregnet til overclocking, og af at bundkortet ligeledes var rettet direkte mod overclocking.

Så jeg kiggede først i Bios for at se, hvad jeg kunne der, og derefter kiggede jeg efter, hvad den software, som Asus leverer med bundkortet, rent faktisk kunne.

I Bios er der rigtig mange indstillinger at pille ved, men jeg kunne hurtigt konstatere, at jeg faktisk kunne stille på langt de fleste direkte i den software, der fulgte med bundkortet. Derfor valgte jeg at starte med at overclocke cpu’en i AI Suite, den software, der følger med Asus-bundkortet.

Hvis du skal være forsigtig med overclocking af grafikkortet, så skal du være dobbelt så forsigtig, når du overclocker cpu’en. Jeg valgte at bruge ’cpu level up’-funktionen, og her kunne jeg smække cpu’en op fra de nominerede 3,3GHz til 3,8 og 4,2GHz.

Jeg startede med at lade cpu’en køre 3,8GHz og benchmarkede så igen. Ikke overraskende opnåede jeg ikke hurtigere tal i min fps-test, for grafikkortene var i forvejen dem, der gav mest spark der. Men NovaBench kunne godt mærke en forskel, 1760 var scoren nu, hvor det naturlivis var cpu’en, der scorede bedre.

Efter en stabilitets- og stresstest besluttede jeg mig til at give cpu’en det sidste spark og få den op til de 4,2GHz, og igen så jeg en stigning i NovaBench, faktisk en markant stigning. Nu nåede jeg helt op på 1.863 point, hvor det igen klart var cpu’en, der gav boostet.

Jeg takkede i mit stille sind såvel Intel for dets fremragende stabile processor som Asus for et genialt bundkort med de gode muligheder for overclocking.

Derefter gik jeg så i gang med at over-clocke hukommelsen. En øvelse, jeg var mest tryg ved at gøre i Bios. Her var det vigtigt lige at holde for øje, at det ikke er nok at sætte clockfrekvensen op på hukommelsen. Der er lige et par andre clockfrekvenser, der skal følge med.

Her de så, 10GB ram i computeren, og ja – den går op over kanten på cpu-køleren.

Her et nærbillede af ram-klodserne, der markant går op over blæserens kant, hvorfor det sidste modul ikke kunne være i maskinen.

Og der er kun en måde at finde ud af, om det virker, nemlig: Skift clockfrekvens, og genstart maskinen. Hvis den starter – fint. Hvis ikke – på den igen. Jeg var rigtig mange gange ude i, at maskinen ikke kunne starte, så jeg måtte ind og ændre på indstillingerne for hukommelsen i bios. Men endelig nåede jeg en frekvens, der virkede, og som gav mig en stabil maskine.

Indtil nu havde jeg kun overclocket på et ”light” plan. De garvede overclockere vil nok mene, at jeg ikke engang har skrabet bunden. Men nu virker maskinen, den er lynhurtig og stabil. Over de næste par uger vil jeg forsøge at overclocke maskinen endnu mere. Men indtil videre er det, hvad jeg har opnået.

Hvis der er læsere, der har gode råd til indstillinger, som kan gøre maskinen endnu hurtigere, overclockingråd og måske rigtig gode benchmarkprogrammer, jeg med fordel kan måle maskinen med, så skriv endelig en kommentar herunder.

Gode råd til hukommelse i computeren

Det kan være svært at vælge den rigtige hukommelse til computeren. Fra Kingston har vi fået fem gode råd til, hvordan du vælger den rigtige hukommelse til din computer.

1. Overvej dit behov og vær realistisk. En pc til surf og e-mail kræver ikke samme motorrum som en gamer- eller billedredigeringscomputer. Til en surfcomputer kan du nøjes med 2-3GB, hvor en computer til tunge spil, billedbehandling og brug af flere programmer på samme tid kræver mere ram. Så kend dine behov.

2. Find den rigtige hukommelse til bundkortet. Hvis du bruger Kingston-ram, så kan du finde den rigtige ram på Kingstons Ram-konfigurator (www.kingston.com). Her kan du også læse, hvor meget ram du kan bruge på dit bundkort. Det vigtige er, at du vælger den ram, der passer til dit bundkort.

3. Installer ram, så du har plads til mere i fremtiden. Du kan hurtigt få brug for mere. Hellere 2 styk 2GB-moduler end 4 styk 1GB-moduler.

Gode råd til hukommelse i computeren

4. Tjek dit styresystem. Et almindeligt styresystem er oftest 32bit og kan ikke udnytte mere end 4GB. Men 64bit-versioner kan klare langt mere.

5 Løft overlæggeren til over-clocking. Hvis du overvejer at overclocke dit system, så køb ram, der ”kan følge med”. Hvis dit system benytter 1333MHz ddr3, så invester for eksempel i 1600MHz ddr3 i stedet.

Inkøbslisten

Priserne herunder er dagspriser og taget fra nettet. Det er ikke nødvendigvis de laveste priser, du selv kan finde. Men en rimelig pris som vi fandt dem under vores projekt.

Processor:
Core i7 Xtreme Edition I/-980C: 7.000 kroner

Bundkort:
Rampage III Formula: 2.500 kroner

Kabinet:
Raven II: 1.800 kroner

Strømforsyning:
Cooler Master Silent Pro Gold 1000W: 1.500 kroner

Cpu-køler:
Cooler Master V6GT: 500 kroner

Boot-diske:
2 stk. SSDNow V+Series: 4.500 kroner

Datadiske:
2 stk. WD Caviar Balck 1TB: 1.400 kroner

Ram:
4 stk. KHX1600C7D3K2/4GX: 1.300 kroner

Ramkøler:
Kingston HyperX Fan: 200 kroner

Optisk drev:
Lite-On 12× : 1.000 kroner

Grafikkort:
2 stk. MSI N480GTX-M2D15: 6.400 kroner

Samlet pris: 28.100 kroner

Den alternative hardware

Hvis vi i stedet havde kunnet bruge AMD-processoren og det første bundkort, samt fundet HD5870 grafikkort fra XFX, ville regnestykket have set lidt anderledes ud. Her lister vi kun de ændrede priser samt den ændrede samlede sum:

Processor:
AMD Phenom II 1910: 2.000 kroner

Bundkort:
GA-790FXTA-UD5: 2.000 kroner

Grafikkort:
2 stk. XFX Radeon HD 5870: 5.200 kroner

Samlet pris: 21.400 kroner