AOC UA3277PWQU [TEST]: Alsidig skærm med høj opløsning

AOC UA3277PWQU [TEST]: Alsidig skærm med høj opløsning

Drømmer du om 4K og stort skærmareal til en fornuftig pris, så kig her!

AOC får en klar anbefaling for denne skærm. For er målet en meget stor skærm og 4K-opløsning er UA3277PWQU testens billigste bud.

Det er dog ikke ordet ”billig”, der står forrest i frontallappen, når du pakker skærmen op. Den samlede vægt er over 11 kilo, og det skyldes ikke mindst den medfølgende fod. Den er særdeles solid og sikrer, at skærmen står godt fast. Både når du hiver den op og ned, drejer den via en anordning under den firkantede fod i bunden, eller du vender hele skærmen på højkant.

Se også:  Acer H277HU [TEST]: Solid ydelse og USB-C-tilslutning
Selve skærmen er da heller ikke så tung og har en ramme af plast.

En kedelig plasttype, der ærligt talt ikke er særlig køn og mest hører til på et offentligt kontor – ikke pæn i en stue. Det trækker et halvt point ned i karakteren og lidt ærgerligt, nu da foden er så flot bygget.
Tilslutningerne omfatter HDMI og DisplayPort, men også VGA og DVI. Så har du behov for ældre tilslutningsmuligheder, kan det altså lade sig gøre her. Du skal dog være opmærksom på, at du ikke kan få fuld opløsning med VGA-tilslutningen.

På højre side af skærmen finder du forskellige USB-stik og ganske rart med en hub-løsning indbygget. En detalje, som mange producenter glemmer i takt med, at skærmene bliver tyndere.

Chassiset er i billig plast, men fronten er nydelig, og kablerne bagpå kan let gemmes væk.

Chassiset er i billig plast, men fronten er nydelig, og kablerne bagpå kan let gemmes væk.

Den høje 4K-opløsning giver ikke kun fine detaljer…

Den giver også flotte overgange i farvenuancerne. UA3277PWQU har ikke den samme korrekte gengivelse som testdeltagerne fra Philips og Samsung, men den er godt med. Det er tydeligt, at standardkalibreringen fra fabrikken er i orden. Skærmen har heller ikke helt samme ro i billeder i bevægelse som de to førnævnte, men til for eksempel billedbehandling er den alligevel et godt bud til prisen. Så drømmer du om 4K, og forlanger du god ergonomi, er AOC UA3277PWQU absolut værd at tjekke ud.

Se også:  HP Pavillion 32 [TEST]: Designskærm til flot pris! 
AOC UA3277PWQU
  • Kvalitetsindtryk
  • Brugervenlighed
  • Funktioner
  • Ydelse
  • Pris

Sammenfatning

Producent: AOC
Navn: UA3277PWQU
Skærmopløsning: 32"
Opløsning: 3840 x 2160 pixel
Betragtningsvinkel: 178/78
Lysstyrke: 350 cd/m2
Responstid: 4 ms
Tilslutning: DisplayPort, HDMI, VGA, DVI
Dimensioner m. fod: 74,14 x 65,9 x 17,12 cm
Vægt m. fod: 11,51 kg.

3.5
Del denne