Husk
Ny bruger: Opret dig her
Glemt adgangskode: Klik her
Køb dit magasin her
Find vej til en bladbutik med det nyeste magasin, skriv din adresse eller postnummer herunder, og se på kortet hvor din nærmeste bladbutik ligger
LEDIGE STILLINGER

Tagget med: 

Nyhed:

Android 4.0: Her er de nye funktioner

Google har præsenteret nyeste version af mobilstyresystemet Android, som har fået masser af nye features og en række visuelle forbedringer

Af Rasmus Elm Rasmussen

Android har været en kæmpe succes, og på blot få år har styresystemet vokset sig til det største for mobiltelefoner, foran Apples iOS og Windows Phone 7. Nu er Google klar med den næste version, der får sin debut i den nye Galaxy Nexus, som er udviklet i et samarbejde mellem Samsung og Google.

Android 4.0, som har fået tilnavnet Ice Cream Sandwich, byder både på en lang række nye egenskaber og visuelle forbedringer i brugergrænsefladen.

Generelt har brugergrænsefladen nu et mørkere look, der minder om det, vi kender fra tablet-versionen 3.0, og så er apps er tilgængelige direkte fra låseskærmen, mens der er rykket rundt, så widgets nu har deres egen skærm og kan justeres i størrelse.

Sikkerheden er desuden styrket med ny mulighed for at kryptere data og en Face Unlook-egenskab, som gør det muligt at låse telefonen op ved hjælp af ansigtsgenkendelse. Det er også blevet meget nemmere at skabe foldere ved hjælp af drag and drop, og så kan du tage screenshots af skærmen ved at klikke på knappen til at tænde og til at skrue ned for mobilen samtidig.

En ny browser er der også blevet plads til, som giver mulighed for at have 16 tabs åbne og synkronisere bookmarks fra Chrome. Fotogalleriet er også forbedret med indbygget billedredigering samt nemmere organisering af billeder, og så er de sociale medier også bedre integreret.

Kameraet har ligeledes fået en overhaling, så der nu ingen forsinkelse er mellem, at du klikker på udløseren, og billedet tages, og der nu er mulighed for at zoome, mens du optager video.

NFC-teknologien får også for alvor sit indtog på mobilen med Ice Cream Sandwich, som ved hjælp den nye Android Beam giver dig mulighed for at dele hjemmesider, kontaktinformationer, rutevejledninger og YouTube-klip med dine venner (hvis de altså også har en mobil med samme funktionalitet).

Gmail og kalenderen har også fået et løft, og der er masser af andre nye funktioner i Android 4.0, som du kan læse om på Googles blog.

Systemet er designet til både tablets og mobiler og får som nævnt sin debut på Samsung Galaxy Nexus, som forventes på markedet allerede i næste måned.

Læs mere om:  


Er dit domæne ledigt?
Powered by  
Tilmeld dagligt IT-nyhedsbrev
Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Tilmeld dig  her:
 
Gør den bedste handel

Powered by  
SPONSOR
SPONSOR