Af Torben Okholm, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Pr. kerne-ydelse. Single-threadet styrke. Instruktioner pr. clock. Kald det, hvad du vil, men det arbejde, som en enkelt kerne udfører for hver cyklus, er AMD’s store problem i øjeblikket.
Det er naturligvis blevet lidt sværere at definere, hvad en kerne er, efter at AMD lancerede Bulldozer-arkitekturen i slutningen af 2011. Med delte flydende komma-resurser for hvert par heltal-enheder kan man argumentere for, at denne chip er både quad core og eight core. I virkeligheden er den et sted midtimellem.
Som de andre AMD FX-chips har 8350 de nye Piledriver-kerner. Men de er kun en mindre udgave af Bulldozer, og AMD’s bedste håb for denne generation har altid været clockhastigheder.
AMD har faktisk klaret sig ganske godt her. 8350 har en clockfrekvens 4GHz minimum med en 200MHz i turbotilstand. Basis-clockfrekvensen er altså hurtigere end noget, Intel kan præstere. Og alligevel er det stadig ikke nok.
Det mest knusende vidnesbyrd er muligvis, at denne mægtige otte-kernerschip bliver slået i vores World in Conflict-test af den beskedne dual core Intel Core i3-3225. Når det gælder spil, tæller ydelse pr. kerne stadig.
Man kan hævde, at 8350’s 74 fps i snit og 26 fps som minimum er godt nok. Hvis man har det sådan, bør man bemærke, at 8350 kan konkurrere med den langt dyrere Intel Core i7-3770K ved threadet software såsom videokodning.
Pludselig ser en 8350 til 1600 kroner vældig tiltrækkende ud, hvis man især koder video og spiller en smule. Men sådan er det med AMD-chips. De kræver opbakning.