Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Kølesystemer til under 1.000 kroner

Cpu-kølere betyder mere for et computersystem, end hvad du
umiddelbart går og tror. Læs testen her og bliv lidt klogere på forskellen
mellem cpu-kølere.

Af Carsten Sørensen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Nogle stykker computerhardware er sværere at forholde sig til som forbruger i en købssituation end andre. Tanken om at en hurtig processor eller et ditto grafikkort, der øger hastigheden, er let at sælge.

Store harddiske giver plads til data, mange har også en klar fornemmelse af, at det er vigtigt at have tilstrækkeligt med ram i computeren. Når det går på typen af ram eller valget af bundkort, bliver tvivlsspørgsmålet en anelse større. Her er det ofte ikke lige så let at udpege en utvetydig sammenhæng mellem valg af hardware og en målbar kvalitetsstempling.

Helt galt går det, når talen falder på to meget vigtige komponenter i computeren. Vigtigheden af disse undervurderes ofte, og de negligeres ofte i en købssituation. Her er der selvfølgelig tale om strømforsyningen og cpu-køleren; selvfølgelig fordi det som skribent er lettere at se, hvor teksten fører en hen.

Men seriøst er det svært for mange at forholde sig til hardware, der ikke synligt og direkte påvirker computerens ydelse i opadgående retning. Det rådes der hermed bod på vegne af cpu-kølerne, følg med ind i en fascinerende og for mange ukendt verden af varme, ingeniørkunst og rå ydelse. Alt om DATA kigger i denne test på otte voldsomme cpu-kølere til en pris af under 1000 kr, og vi tager denne gang såvel luftkølere som vandkølingssystemer med i testen.

Vigtigheden af en cpu-køler

Ofte følger der en standardkøler med fra producentens side. Hvis processoren er bundlet med tilhørende cpu-køler, betegnes denne som en ”boxed” udgave. Den løsning er også ganske fin. Køleren er, i dette tilfælde, proportioneret til at kunne køle pågældende processor tilstrækkeligt ned til, at en stabil drift burde være sikret. Du skal blot ikke forvente ekstremt lave temperaturer eller meget stille drift og slet ikke under hård belastning.

Derfor er der i mange tilfælde ingen vej uden om at anskaffe en specielfremstillet køler til dit computersystem. Det gælder specielt, hvis du vil arbejde med lave temperaturer, vil have et højere loft til overclockning eller blot vil opnå så lavt et støjniveau som muligt.

Valg af cpu-køler kan have betydning for din processors levetid, og hardwarens levetid vil i det mindste til en vis grad være betinget af de temperaturer, de arbejder under. Jo lavere cpu-temperatur jo større er chancerne for, at dit system kan leve i flere år. Hvis du mener, det ikke er nødvendigt at skifte computer, er det værd at tage med i betragtning. Hvis du skifter computer jævnligt, er det måske ikke så vigtigt. Men så kan du til gengæld flytte grænserne for dit systems ydeevne.

Alt efter konstruktionen af den køleprofil du vælger og hvilke blæsere, der monteres på denne, vil cpu-køleren aktivt kunne være med til at køle bundkortet rundt om køleren. Her tænkes især på ram samt diverse passive chipkølere, hvis’ køleevne kan forbedres af den eventuelle luftstrøm, der måtte være.

Der er ligeledes forskel på, hvor gode diverse cpu-kølere er til at fjerne varmen fra kabinettets indre. Det sidste er dog i højeste grad præget af det anvendte kabinets konstruktion, hvorledes luftgennemstrømningen er i selv samme, strømforsyningens blæser samt antallet og kapaciteten af kabinetblæsere.

Cpu-køleres mange ansigter

Groft sagt kan cpu-kølere opdeles i luftkølere og vandkølere. Næ hør! Vil kendere sige, der findes også peltier-kølere og andre former for phase-kølingssystemer. Ja, det gør der, men de er ikke så udbredte, og de er oftest dyrere, end budgettet lyder på til denne test.

Luftkølere er indledningsvis billigere end vandkølingssystemer, i hvert fald indtil du ser på high-end luftkølere med mere end en blæser monteret. Så er billedet lidt mere nuanceret. Luftkølere kan typisk også køle omgivelserne men kan til gengæld ikke køle grafikkort og chipsæt, som de mere dyre vandkølingssæt kan eller kan udvides til. Vandkøling leder til gengæld sædvanligvis varmen helt ud af kabinettet, hvilket ikke altid er tilfældet ved luftkølere.

Kølerprofiler kan også anvendes som passive kølere uden monterede blæsere, flere af testens deltagere kommer således som standard uden medfølgende blæsere. Det kan betyde et lydløst system men sætte naturlige begrænsninger for de processorer, der kan anvendes.

Luftkølerne i denne test er typisk også voldsomme i omfang, så du skal tænke mere end en gang over hvilket, kabinet du skal montere dem i. Det samme kan siges for vandkølingssystemer, der typisk kræver, at der er monteringshuller til kabinetblæsere med en bestemt diameter i kabinettet. Der findes dog også luftkølere, som er beregnede til kabinetter, hvor pladsen er mere trang - dette gælder blandt andet for SilverStones deltager her i testen.

Trods brugen af heatpipes er standard i dagens luftkølere, findes der mange varianter for, hvor mange der anvendes, montering af disse samt deres proportioner. Materialerne og hvorledes de anvendes veksler også en del, selv om kobberbase og aluminiumsfinner er kendetegnende for lagt de fleste kølere i dag.

Der er stor forskel på materialetykkelse, overfladeareal samt overfladebeskaffenhed. Det giver blandt andet forskel i luftgennemstrømningen igennem kølerfinnerne, hvilket fører til, at enkelte kølerprofiler specielt er designet til lav eller høj luftgennemstrømning.

Thermalrights Ultra 120 eXtreme rev. C er en revideret udgave af en allerede yderst veletableret køleprofil. Det skulle dog vise sig, at kongen af luftkølere som Thermalright ofte refereres til at være skulle få modtand i denne test. Som standard understøtter denne køler Intel LGA775 og LGA1366, men du kan købe kit til LGA1156. Desuden understøttes AMD AM2/AM2+ og AM3, her kan du ligeledes tilkøbe kit til socket 754, 939 og 940.

Køleren rager højt op i landskabet og vejer ikke mindst godt til med sine 790 gram. Fastgørelsen til bundkortet bliver da ekstra vigtig. Monteringen af Ultra 120 eXtreme rev. C er ganske let, selv om der indgår flere elementer i processen. Dog virkede det som om, det ikke rigtigt var sikkert, om køleren nu også sad så godt, den kunne.

Køleren sidder på en monteringsbøjle, der igen er skruet fat til bagpladen bag bundkortet. Bunden af kølens base består af forniklet kobber, der her er glatpoleret og helt blank. Kølefinnerne sidder med samme afstand op mellem køleprofilen, men i hver deres hjørne er der nogle ”vinger”. Disse vinger går parvis op og ned og skal være med til at danne turbulens om køleren, der skal sikre højere køleevne.

Installationsvejledningen er i orden, om end den ikke er overvældende udførlig i sin beskrivelse. Der er tale om en af testens tungeste køleprofiler, og den yder da også glimrende i vores tests. Dog fejer den ikke konkurrenterne af banen, hvad du måske kunne forvente med profilens store renommé.

Ultra 120 eXtreme rev. C ligger godt til med 31 til 33 grader celsius i ”idle” og med 52 grader celsius ved 1800rpm til 56 grader celsius ved 1200rpm, ligger den godt til og tæt på det bedste du kan få i denne test. Køleevnen stiger også ganske jævnt jo højere omdrejningstal, der kommer på blæserne. Det er en fremragende køleprofil, men andre er lige så gode og måske en anelse bedre og dét til en lavere pris.

Navnet Xigmatek klinger ikke ubekendt hos kendere af højt-ydende luftkøling. Thor’s Hammer er altså medlem af en berømt familie. Køleren fremstår heller ikke som en, der prøver at gemme sig, det er en meget imposant køleprofil, der med sine sort forniklede kølefinner bestemt forstår at føre sig frem. Køleren kan anvendes på mange platforme, herunder er AMD meget flotdækket med socket 754/939/940/AM2/AM2+ samt AM3. Af Intels processorer dækkes LGA775 samt LGA1366 platformene.

Køleprofilen anvender den såkaldte HDT teknologi, der i sin enkelthed går ud på, at heatpipes er blotlagt på monteringssiden af kølerbasen. Køleren glimrer desuden ved at have en noget avanceret heatpipe bestykning. Der er i alt syv heatpipes, 4x8mm samt 3x6mm heatpipes. De store heatpipes udgør en del af basen, og de tre små heatpipes ligger ovenpå. Desuden stikker der to massive stykker metal op fra basen, og der er tre mindre kølefinner under alle de egentlige kølefinner, så denne køler har helt sit eget look.

Basen på køleprofilen er ikke helt blankpoleret. Monteringen er ganske ligetil, dog involverer det brug af en lille skruenøgle, der godt kan virke en anelse drilagtig, når der skal arbejdes under den store køler. Du skal også huske på, at denne køler tager lidt ekstra plads i bredden, da den er noget dybere end de andre kølerprofiler. Heldigvis er installationsvejledningen, i øvrigt holdt i stregtegning, en stor hjælp. Udover at være prismæssigt i den billige ende her i testen, er der ligeledes tale om en køler med et fornuftigt protentiale.

Temperaturen på 31 til 33 grader celcius i ”idle” ligger på niveau med den andre kølere her i testen. I ”load” viser det sig, at denne køler virkeligt blomstrer op i takt med, at omdrejningstallet på blæserne stiger. Fra 57 grader celcius ved 1200rpm falder temperaturen til 52 grader celsius ved 1800rpm.

Koreanske Thermolab har ikke en så lang tradition for at levere cpu-kølere til det danske marked. Men som de viser med denne BARAM køler, er det et navn, der vil blive lagt mærke til i fremtiden. Køleren var ellers testens billigste deltager, når der skønsomt tages hensyn til, at der ingen blæsere fulgte med. Men det ændrer ikke på, at du her får meget køleprofil for pengene, og du kan frit vælge hvilken eller hvilke to 120mm blæsere, du ønsker at anvende.

BARAM kan anvendes til næsten alle moderne platforme, AMD/AM2/AM2+/AM3 samt LGA775 og LGA1366. Køleprofilen er høj, bred og råder ifølge producenten over et fordampningsareal på 7580cm2, vi tager producentens ord for gode varer, ellers skulle integralerne jo have været støvet af. Monteringen af køleren kan virke en anelse besværlig, indtil man får styr på de lange skruer, der skal jages gennem bundkortet. Til gengæld var manualen lige i øjet med god beskrivelse af processen. Ellers kan man sige, at finishen på denne køleprofil er glimrende, blandt andet er den forniklede kobberbase helt plan, poleret og faktisk spejlblank.

Køleprofilen er bygget op om 5 heatpipes, der er arrangeret i, hvad der kan betegnes som værende, to stjerneformede grupperinger. De står med andre ord ikke på linje, hvilket skulle bevirke, at blæserens effekt udnyttes bedre. Noget kunne tyde på, de har ret, for køleprofilen yder glimrende. Afstanden mellem de enkelte kølefinner er konstant, men hvert andet lag finner har forskellig udformning.

I ”idle” starter temperaturen på 34 grader celsius ved 1200rpm, når hastigheden øges til 1800rpm ligger den næstbedst med 30 grader. I ”load”, hvor det virkeligt tæller, er historien endnu flottere. Her lægger den sig ubeskedent med de bedste temperaturer for såvel 1200rpm og 1500rpm i testen og ved 1800rpm, deler den æren med en af de andre køleprofiler.

Testens eneste luftkøler der fra fabrikken side var udstyret med blæsere. I æsken medfulgte således ikke mindre end to Noctua NF-P12 blæsere. Det gør, at NH-U12P allerede fra start aspirerer til at være lidt af et prishit, når der sammenlignes med testens øvrige deltagere. Det skulle også vise sig, at denne køleprofil ikke kun kunne slå til på prisen. Ydelsen er også glimrende, som vi får se.

Men tilbage til begyndelsen, her kan det nævnes, at alle moderne platforme dækkes. Det være sig Intel LGA775/1366/1156 samt AMD AM2/AM2+/AM3. Et kendetegn ved Noctuas køleprofil er, at den er i stand til at køle effektivt selv ved lave omdrejningstal på blæserne. Blæserne kører som standard ved 1300rpm, men ved hjælp af to adaptere er det muligt at køre med henholdsvis 900rpm og 1100rpm. I det hele taget er blæseren meget stille i drift, men flytter, takket være de 9 vinger på blæseren, i stedet for de normale 7, stadig godt med luft.

Basen på køleprofilen er glat men ikke helt spejlblank. Finnerne på køleprofilen er symmetriske og med lige stor afstand mellem hver finne. Specielt for denne køler er, at endestykkerne er lukkede i hver ende. De seks heatpipes på Noctus NH-U12P SE2 er arrangeret i to rækker for bedre udnyttelse af luftgennemstrømningen.

Monteringen af køleren er meget enkel ved hjælp af skruer, der skrues gennem en bagplade. Processen involverer flere trin end ved de simpleste monteringer, men alt er lige at gå til og processen er godt beskrevet.

Når det kommer til køleevnen, er denne køleprofil en af de bedste i testen. NH-U12P SE er også specielt god til at køle ved meget lave omdrejningstal på blæserne, 59b grader celsius ved 900rpm er intet mindre end imponerende. Med Sharkoon-blæserne monteret viser køleprofilen, at den også mestrer at udnytte høje omdrejningstal på blæserne. Ved højeste rpm på 1800rpm ligger denne køler på 51 grader.

Testens andet vandkølesæt er ligeledes totalt vedligeholdelsesfrit, her skal du heller ikke påfylde vand, tilslutte slanger eller noget som helst. NQ-3590 er storebroderen til vandkølingsættetet NQ-3580 Siberian Tiger. Forskellen ligger i, at der i NQ-3590 anvendes en noget større Black Delta radiator, hvorpå der kan monteres to 120mm blæsere. Ja, faktisk nævnes det i manualen, at der kan monteres to på hver side af radiatoren, altså fire 120mm blæsere i alt. Der følger dog blot to blæsere med, og det ville nok også være besværligt at få plads til meget mere i de fleste computerkabinetter.

Men hvorom alt er, skal computerkabinettet have to 120mm pladser til kabinetblæsere ved siden af eller over hinanden for at udnytte sættet optimalt. Pumpe og reservoir befinder sig i et den lille top, der skyder ud fra kølehovedet. Monteringen af kølerløsningen er ganske ligetil og baserer sig på Intels standard monteringsbeslag til LGA platformen. Umiddelbart har sættet med de to 120mm 1500rpm blæsere stort potentiale. Men efter at testen var slut, virkede det som om, at vandkølingssættets vandkapacitet var for lille til at blæse modstanderne af banen, som man ellers kunne have troet.

Har du en AMD platform dækkes alt fra socket 939 til AM3 platformen. Har du et Intel system dækkes LGA775, hvorimod understøttelse af socket LGA1366 kræver tilkøb af kit dertil. Et af de største fordele ved sættet her er, at køleren virker forholdsvis stille, og at du selv kan justere blæsernes omdrejningshastighed efter behov.

Når det er sagt, klarer den ikke at vinde testen ydelsesmæssigt. I ”idle” ligger den på 33 grader celsius ved 900rpm og ned til 31 grader celsius. Under ”load” som er noget vigtigere ligger temperaturen fra 59 grader ved 900rpm og ned til 55 grader celsius, her hjælper Sharkoon en enkelt grad ved 1800rpm.

Trofaste læsere vil have stødt på vores lille test af denne cpu-køler i et tidligere nummer. Vi synes, det kunne være spændende at se hvordan, den klarede sig, når den kom op mod hård modstand. Desuden testedes den denne gang på en noget voldsommere processor, og det ville være spændende at se, hvorledes den klarede det.

Fordelen ved et vandkølingssæt som CoolIT Domino A.L.C. er, at det er fuldstændigt vedligeholdelsesfrit. Det skal blot pakkes ud og installeres, faktisk er dette sæt en af de allenemmeste kølere i testen at installere. Det eneste, du skal tage sig i vagt for, er, om dit computerkabinet er forberedt til at rumme en 120mm kabinetblæser. Er den det, er det blot at montere kølehovede via en bagplade, hvor i de fastmonterede fjederbestykkede blot skal skues i. Så skal køleren sluttes til cpu-blæseren, og det er det.

Domino kan anvendes til Intels LGA 775 og 1366 platform, samt til AMD bundkort med sockets AM2/AM2+. Det er således ikke det mest universelle sæt. Indbygget i kølesættet er en blæserstyring, som er meget simpel og findes tre trin.

På ”lav” og ”middel” arbejder blæseren fra 1100rpm og op til 2500rpm, forskellen består i, hvor hurtigt blæseren går op i tempo under belastning. I ”høj” arbejder blæseren op til 2900rpm, og lydniveauet er meget markant. At støjniveauet stiger automatisk under belastning er værd at tage med i betragtningen. Specielt når der anvendes cpu’er i systemet, der afgiver så meget varme som Intel QX6850.

For selv om det er en god køler, kan den ikke helt klare en 130 watt cpu, der belastes voldsomt. I ”idle” klarer den sig i sagen natur meget fornuftigt, men når der åbnes for sluserne, falder den hurtigt bagud. Temperaturer på 69 grader ved laveste indstilling er noget pauvert. Køleren elsker dog omdrejninger på blæseren, men selv i højeste og larmende niveau når den ikke i nærheden af de bedste luftkølere.

Det tredje og sidste vandkølingssæt er ikke, som de første var det, to klar til brug, men kræver, at brugeren først monterer de enkelte bestanddele og selv tilsætter kølevæske. Heldigvis ledsages X20 Delta 450 af en tydelig og klar installationsvejledning i farver og med gode illustrationer. Installationen involverer flere trin, end hvad der kræves for en typisk luftkøler, men hvis du følger instruktionerne, vil det være muligt at samle systemet på en god times tid. Sættet, der består af en radiator, et reservoir med indbygget pumpe samt et kølehoved skal forbindes med den medfølgende slange, og blæseren monteres på radiatoren.

Sættet er, med andre ord, ikke helt så tilgængeligt, som de andre vandkølingssæt, men til gengæld er det ret fleksibelt. Blandt andet medfølger der en adapter, så du kan montere radiatoren og den medfølgende 120mm blæser, selv om dit kabinet kun har plads til kabinetblæsere på 80 mm. Desuden kan X20 monteres på Intels socket 478, LGA775 samt LGA1366, og på AMD’s socket 939, 940 samt AM2. Blæseren, der medfølger, kører ved godt og vel 1600rpm.

Basen på kølehovedet er ikke glatpoleret, men ydelsen fejler bestemt ikke noget, selv om den ikke vælter de bedste luftkølere her i testen omkuld. Det var den køler her i testen, der klarede ”idle” temperaturerne bedst, helt ned til 28 grader celsius kunne denne køleløsning klare. Det er også det vandkølingssæt, der klarer sig bedst, og som er den eneste reelle udfordrer til de bedste luftkølere i denne test. En fordel ved denne køler er, at den køler godt ved 1200rpm, hvilket gør det til en lydsvag kølerløsning. Ved fuld damp for 1800rpm ligger X20 på 52 grader celsius helt oppe blandt de bedste luftkølere. Da radiatoren kun tager en 120mm kabinetblæsers plads, er den også forholdsvis let at installere.

Denne cpu-køler er lidt speciel ved at være testens eneste luftkøler, hvor køleprofilen ikke er af tower-typen. Profilen er som skabt til kabinetter, hvor der ikke er så langt fra bundkortet til kabinetsiden ovenover. Det er nemlig ikke i alle kabinetter, der er plads til de voldsomste tower-kølere. Køleren vil blandt andet være egnet til en htpc, også kendt som en Home Theater pc. Til gengæld må den siges at falde en smule udenfor, når de ”tunge drenge” her i testen folder sig ud med deres evne til at holde tingene kølige.

Dog skal det siges, at køleren er nomineret til at køle cpu’er med 130 watt tdp ved anvendelse af 1200rpm blæser. Monteringen af køleprofilen hører heller ikke til de letteste at tumle. Du skal skrue fingerskruer på skruer, der stikkes i fra bagsiden. Det er meget fint, men det kan være svært at komme til, grundet at køleprofilen rager så meget ud over bundkortet som en anden ufo. Monteringsvejledningen var også testens mest uoverskuelige med små gnidrede illustrationer.

Selve basen på køleprofilen er i ren kobber, der ikke er poleret glat. Ud fra basen udgår i øvrigt 5 kobber heatpipes, der ikke er forniklede. SST-NT06E er nok en af testens mest alsidige køler, hvad angår de platforme, der understøttes. Der understøttes alt lige fra AMD socket 754 til socket AM3 og på Intel fronten Socket LGA775/LGA1366 samt LGA 1156.

Den ender heller ikke med at blive alt for dyr, da du maksimalt kan montere en køler på køleprofilen. Hvis du ønsker at presse din processor til det yderste med overclockning, er dette ikke cpu-køleren, du skal vælge. Allerede i ”idle” ligger temperaturen tre til fire grader højere end konkurrenterne. Under hård ”load” som i Prime95 stiger temperaturen til mellem 62 og 66 grader celsius. Det er noget højere temperaturer, end gennemsnittet holder her i testen.

Farvede og spraglede overflader er sjældent gråtonede og ensfarvede. Resultatet af denne cpu-kølertest viser da også, at der, med enkelte undtagelser, er meget tæt løb mellem de deltagende kølerprofiler. Testen viser også at i prislejdet under 1000 kroner, er det stadig luftkølingen, der regerer.

Dog kom XSPC's X20 Delta 450 ned på samme temperaturer som de bedste luftkølere, dog til lidt flere penge end hvad du kan få en luftkøler med tilhørende gode blæsere til. Det bliver dog stadig til en ”anbefaler” for dette gode sæt.

De andre to vandkølesæt er bestemt ikke dårlige, de er blandt de letteste kølere at installere i denne test overhovedet. CoolIT Domino A.L.C. er en god og ukompliceret køleløsning, den kunne dog ikke holde trit med de andre kølere ved de store belastninger, som kølerne blev udsat for.

NorthQ NQ-3590 er en glimrende kølerløsning, der især er egnet til systemer, hvor lydniveauet er sat i højsædet. Den kan ikke helt følge med de bedste luftkølere, når det rigtigt gås løs, dog skal du huske på, at der stadig kun er tale om to til tre graders forskel.

Testens positive overraskelse Thermolabs BARAM løb med det hele, ikke nok at der er tale om den billigste kølerløsning, men den yder også helt i top. Her får du simpelthen meget for pengene. Det samme kan man sige om Noctua NH-U12P SE. Den køler glimrende ved såvel lave som høje blæserhastigheder, og da blæserne følger med, er det en rigtig god og ukompliceret handel.

Xigmateks Thors Hammer er den sidste køler, der løber med den anbefaling, at den er billig, køler godt og tager sig godt ud. Thermalrights Ultra eXtreme 120 rev C. er en rigtig god køler og at sige, at den skuffede, er at tage munden for fuld. Den ligger i omegnen af, hvad de bedste kølere her i testen kan præstere, men grundet dens rygte havde vi måske forventet os lidt mere. Selv om monteringen virkede klippefast, kunne anelsen om at denne køler burde kunne yde bedre ikke helt slås ned.

Summa summarum sagde facts dog, at den ikke helt var på højde med de to bedste i testen. SilverStones SST-NT06E er ligeledes en fornuftig køler, dog er den ikke i samme liga som de andre kølere her i testen, når der skal bortledes varme.

Før testen kunne begynde, skulle testplatformen vælges. Intels socket LGA 1366 platform og socket LGA 1156 platform er lanceret, og mange vil søge cpu-kølere til disse platforme. Men Core 2 processorerne på socket LGA775 platformen er endnu ikke død og borte. Valget faldt på et MSI Neo 3 bundkort, der baserer på socket LGA775.

Valget af platform var delvis inspireret af de mange eksisterende Core 2 brugere, og delvis for at kunne være sikker på en hurtig levering af kølere til testen. Nu kommer de fleste kølere i dag, så de kan anvendes til de nye LGA1366 og LGA1156, som er endnu nyere på markedet. Ellers er der oftest muligt at købe ekstra monteringssæt til disse platforme, hvis ikke cpu-køleren kommer med mulighed for montering på disse to platforme som standard.

Processoren, som blev anvendt til testen, var en Intel Core 2 Extreme QX6850 Quad Core processor på 3.0GHz og en FSB på 1333MHz. Den er konstrueret ved hjælp af 65nm teknologi og har en max TDP på 130 watt. Det gør, at den er designet til at kunne udvikle lige så meget varme, som selv de hurtigste Core i7 processorer til dags dato. Så selv om det ikke er en ny processor, er den sammenlignelig med de nyeste og hurtigste Core i7 og Core i5 processorer, hvad angår maksimal varmeudledning.

De systemer, der kom inklusive blæsere, testede vi ved de hastigheder, som blæseren var beregnet til at virke ved. Ved de medfølgende blæsere der ikke var tilsluttet blæserstyring, kørte vi dem ved deres standardhastighed, og samtidig testede vi blæserne ved faste hastigheder på 1200rpm, 1500rpm samt 1800rpm, såfremt de medfølgende blæsere kunne gå så højt. Vi anvendte Sharkoon Silent Eagle 2000 til de kølere, hvor der ikke medfulgte blæsere. Samt som udskiftningsblæsere på alle andre kølerprofiler for at opnå et så ensartet sammenligningsgrundlag som muligt for de enkelte kølerprofilers grundlæggende køleevne.

Til at justere blæserne anvendtes en fankontrol, og som kølepasta anvendtes altid Arctic Cooling MX-2. Vi kontrollerede blæserne hastighed med SpeedFan 4.39 og målte temperaturen på hver af de fire kerner med CoreTemp 0.99.5.

Temperaturerne blev målt i ”idle” såvel som under ”load” ved de forskellige blæserhastigheder. ”Load” måltes ved hjælp af Prime95 in-place larg FFT testen, der belastede alle fire kerner på processoren 100 procent i 20 minutter, hvorefter temperaturen blev aflæst. Under ”load”-målingerne blev det tilstræbt, at temperaturen lå i omegnen af ”idle”-temperaturen for pågældende køler og blæser.