Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Alternativt program til screenshots

Indeholder flere interessante kontrolmuligheder.

Af Carsten Sørensen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Et billede siger mere end tusinde ord, siges det ofte. I den forbindelse kan et skærmbillede ofte lette formidlingen betragteligt, når en computerbruger skal formidle et budskab til en anden part.

Siden Windows Vista er der i Windows indbygget et ganske udmærket værktøj til formålet kaldet ”klippeværktøj”, men vi har fundet et alternativ og kigget lidt på det.

Et gratis alternativ

Gadwin PrintScreen 4.7 er et gratis program til at tage et øjebliksbillede af indholdet på en computerskærm, hvilket ofte betegnes via det engelske udtryk ”screenshot”. Programmet kan anvendes sammen med alle udgaver af Windows.

Gadwin PrintScreen har sin største fordel i den kontrol, som brugeren opnår over det tagne screenshot. Programmet lægger sig efter start af programmet i meddelelsesområdet på proceslinjen og er klar til input fra brugeren. Programmet kan ligeledes sættes til at starte, når Windows starter.

Screenshots

Der kan tages et screenshot af det aktuelle vindue, af hele skærmen, af klientområdet på skærmen eller af et rektangulært område efter eget valg. Det er der for så vidt ikke noget usædvanligt i, det kan alle programmer til at tage screenshots med. Det smarte ligger andetsteds, blot en lille påmindelse først om Gadwin PrintScreens virkemåde. Når man vil tage et screenshot af et aktivt vindue, er det ikke nok at vælge det. Musecursoren skal svæve hen over vinduet, for at billedet tages korrekt. Det er dog ikke noget problem, da programmet kan sættes til at ignorere cursoren, så den ikke kommer på billedet.

Programmets fleksibilitet

Fordelene ligger i enkeltheden, hvormed et screenshot kan tages, og fleksibiliteten i destination og formaterne, som skærmbilledet kan have. Gadwin kan sættes til at tage et billede med tryk på en knap efter eget ønske, eller en tastekombination. Som standard er ’PrintScreen’-knappen valgt. Man kan også vælge, om der skal være forsinkelse fra, at screenshot vælges, til der reelt tages et billede.

Næste valg er, om man vil have vist et preview af det tagne screenshot, så resultatet kan godkendes, før man sender det videre eller alternativt annullerer billedet. Ellers tages billedet blot og bearbejdes efter de præmisser, man forinden har sat op i Gadwin PrintScreen.

Det er nemlig således, at man kan vælge, om det tagne screenshot skal sendes til Windows clipboard eller ej. Eller det kan sendes direkte til en printer, som vælges på forhånd. Det er også muligt at sende den via e-mail. Windows Live-mail åbnes så automatisk med det tagne screenshot klar i en ny mail, som du så kan adressere. Den sidste mulighed er nok ofte den mest sandsynlige, nemlig at gemme direkte til en fil.

Smart filhåndtering

Hvis man vælger at gemme til fil, kan man få programmet til at spørge efter, hvilket filnavn det tagne screenshot skal gemmes under. Men det kan også ske med et generisk filnavn, hvor programmet så tilføjer et ciffer til filnavnet for hver taget screenshot. Man fastsætter, i hvilken mappe de tagne screenshoots skal tages, og det smarte er, at man fra proceslinjen får direkte adgang til at åbne mappen og kan gennemse samlingen af screenshoots.

Flere billedformater og effekter

Men ikke kun placeringen af screenshot’et er fleksibelt. Man kan vælge mellem at gemme dem i fem forskellige billedformater: bmp, jpg, gif, png eller tif. Desuden kan man, hvis det ønskes, gemme det tagne screenshot i et andet format, gemme det i monokrom eller tildele det en skygge, hvilket dog ikke virker så godt. Endvidere kan man tilføje billedet et stempel, eksempelvis et datostempel, så det kan ses, hvornår det er taget.