Så sidder man der til et pressemøde og hører om de nyeste printere og laptops fra Hewlett Packard. Generelt set var det en fin gennemgang af, hvad HP overvejer at gøre med deres produkter, og alt forløb helt som forventet uden de store overraskelser. Det var altså lige til HP skulle præsentere deres nye printere.

Hende, der præsenterede printerne, var meget begejstret, hun fortalte om, hvordan HP’s udviklere var kommet op med noget, der næsten var en revolution indenfor printerbranchen.

Spændt var jeg da – HP er kendt for deres gode printere, så hvad havde giganten nu fundet på? Med slet skjult stolthed i stemmen kundgjorde hun, at det nu var muligt at sende emails til de nye HP-printere. Så send et Word-dokument, et Excel-ark, et jpg-billede eller lignende, og printeren skriver det gladelig ud.

Om hun havde forventet stående ovationer, ved jeg ikke, men tavsheden var næsten til at skære i. Personligt kunne jeg kun tænke på, at HP lige var kommet Steve Jobs til undsætning. Med et trylleslag er det nemlig blevet muligt at skrive ud fra den stærkt hypede iPad. Du sender bare dit dokument som en email til en HP-printer.

For alle os andre skulle den store fordel være, at det nu ikke længere er nødvendigt, at gæster i firmaer eller hjemmet skal bokse med at installere printerdrivere, så de kan udskrive de dokumenter, de nødvendigvis skal have skrevet ud, mens de er på besøg.

I alle de år jeg har haft computer i mit hjem eller arbejdet med it, har jeg aldrig været ude for, at mine gæster, hjemme som i virksomheden, har haft til nøde at skulle låne min printer. Det samme gælder alle, jeg har snakket med i min omgangskreds. Jeg nægter simpelthen at tro, at det er et issue.

Hvad skal ikke være online?

Men det er muligvis kun et udtryk for, hvorhen samfundet bevæger sig. Vi er længe blevet mere og mere et samfund af folk, der altid er »online«, og hvor internettet aldrig er længere væk end mobiltelefonen.

Vi er blevet en generation af folk, der har et foruroligende behov for altid at være i kontakt med alle. Når jeg er til pressemøder, har familie/venner på besøg eller måske er en tur i byen med min kæreste, oplever jeg altid og uden undtagelse en stor del af de folk, jeg er i selskab med, griber deres mobiltelefon for lige at sende en sms eller opdatere deres Facebook-profil.

Faktisk er det kommet så vidt, at jeg ofte oplever, at mobiltelefonen bliver vigtigere end den person eller de selskaber, de er i. Et par eksempler er på sin plads:

Til familiemiddagen sidder vi omkring 12 personer og hygger os med god mad og dejlig vin. Mens snakken går, ser jeg et af de yngre familiemedlemmer få et fjernt udtryk i øjnene, mens hans hånd flyver ned til bukselommen og fisker mobilen frem.

Han skal have points for at forsøge tappert på at se ud, som om han stadig er med i samtalen, men det var tydeligt, at tankerne var ved mobiltelefonen, der mindre diskret blev åbnet under bordet, og selvom hovedet var løftet, så kiggede øjnene ned og med stor erfaring blev sms-beskeden besvaret.

Her kunne jeg ikke lade være med at tænke, hvad der dog var så vigtigt, at det ikke kunne vente til middagen var slut? Jeg vidste helt sikkert, at der ikke var nogen i hans familie, der var syge (vi sad jo alle rundt om bordet), og da det er sjældent, at en håndværker bliver kaldt ud i weekenden, regnede jeg heller ikke med, at det var en arbejdsmæssig nødsituation.

Et andet eksempel er, da jeg var til møde, hvor vi var ganske få deltagere, og pludselig undskyldte den ene deltager sig og tager sin mobil frem og siger, at han bare må foretage en telefonopringning. Den var vigtig, den var om hans næste møde. Min tanke var, om det møde, han sad i, ikke var vigtigt? Pludselig spildte han alle de fremmødtes tid, alt imens han sikkert følte sig mægtig vigtig.

Hvad er der sket, siden vi alle er blevet så vigtige, at vi ikke kan undvære at være online eller i kontakt med omverdenen i mere end et par minutter ad gangen?

Personligt har jeg lært altid at slukke min mobil, når jeg er i møde, når jeg har gæster eller er på besøg, ligger min mobil altid i min jakke. Den bliver ikke tjekket, før jeg er på vej hjem, eller gæsterne er gået – for selvom jeg har høje tanker om mig selv, så er jeg altså ikke så vigtig, at jeg ikke kan undværes af verdenen i et par timer.

Hvad mener du? Er det blevet for meget med folk, der har tankerne i cyberspace frem for at følge med i hvad der skal her og nu, eller må vi bare følge med udviklingen, og se det som en naturlig del af det sociale liv i 2010? Skriv din mening i kommentarfeltet herunder.

Chefredaktør, Lars Bennetzen