Solid State drev eller såkaldte SSD’er fik ikke den mest overbevisende start. Ydelsen var ikke helt så høj som ventet og samtidig lå prisen et godt stykke over almindelige harddiske. Nu er børnesygdommene imidlertid ved at være udryddet, og noget tyder på at de rent faktisk kan levere, hvad de lover. Alt om DATA har sat seks styk i testmaskinen og set om der kan være noget om sagen.
Læs også
Computere med regnebesvær
Selvom computere er udformet omkring ren logik, og behandler flere data i sekundet end du kan nå på et år, kandidere de ikke ligefrem til matematikprofessorer. Faktisk er de overraskende dårlige til at arbejde med tal og udføre selv forholdsvis simple regneopgaver. Vi fortæller dig hvorfor.
En rigtig hottie
Ja, det er en virkelig hot notebook fra MSI vi har fået fingrene i. Desværre på den forkerte måde. Selvom X600 gerne vil gøre sig til og se lækker ud, er den noget af et varmeapparat, når man får den i hænderne. Men er dens lækre udseende og fine ydelse nok til at kompensere? Du får svaret i Alt om DATA 17.
Som altid er bladet desuden spækket med spændende nyheder, guides og hardware-tests – vi tester blandt andet to sæt computerhøjttalere, tre mp3-afspillere og et par energibesparende skærme. Derudover giver vi dig hjernevridende udfordringer med LEGO Mindstorm, viser dig hvordan du udprinter professionelle fotos og præsentere de seneste nyheder om elektronik og IT-erhverv.
Det hele samt meget mere finder du i Alt om DATA nummer 17/2009, som er ude nu.
