Husk
Ny bruger: Opret dig her
Glemt adgangskode: Klik her

Tagget med: 

Alt om DATA

Alt om DATA tester budgetvenlige grafikkort

Der er efterhånden rigtig god grafik at hente for få penge. I det nye nummer af Alt om DATA har vi taget et nærmere kig på markedet og tester os frem til de bedste af de billige grafikkort. Derudover præsenterer vi ti styresystemer, som du aldrig har hørt om og giver dig som sædvanlig masser af spændende guides, nyheder, test og artikler

Af Redaktionen

Man skal ikke langt tilbage før gode grafikkort var et privilegium for de velhavende. Især hvis kortene også havde 3D-egenskaber. Sådan ser situationen ikke ud længere. Faktisk mener vi, at det er spild af penge at kaste mere end 1.600 kroner efter et grafikkort. Ofte kan du endda komme rigtig langt for meget mindre. Alt om DATA har testet 11 af de mest interessante budgetkort på markedet.

10 OS’er du aldrig har hørt om

Du kender Windows, Mac OS og Linux. Men hvilke styresystemer har du egentligt ellers hørt om? Det er ikke så underligt, hvis du ikke har hørt om andre, for mange små styresystemer lever en ret anonym tilværelse uden for de fleste computerbrugeres kendskab. Det betyder dog ikke, at de ikke kan være interessante. Alt om DATA har kigget nærmere på ti af de mest bemærkelsesværdige af slagsen og giver dig en introduktion.

Den ultimative gamer-pc?

Ja, til 34.995 kroner har den jo sådan set bare at være det. Men kan Fujitsus Celsius Ultra rent faktisk leve om til de store løfter og det mindst ligeså store prismærke? Alt om DATA giver den en nådesløs tur igennem testmaskinen og giver dig svaret.

Omdan XP eller Vista til Windows 7

Windows 7 har fået megen ros og der er ingen tvivl om, at Microsoft har strammet sig gevaldigt an med deres nye styresystem. Det koster imidlertid nogle knaster at opgradere fra de ældre versioner. Men hvad hvis du simpelthen bare kunne modificere dit nuværende Windows-system, så det fik det samme udseende og en lang række af de samme features som Windows 7? Det er faktisk muligt. Læs med i vores workshop og find ud af, hvordan du gør.

Som altid er der også masser af andre spændende artikler, guides, test og nyheder. Vi tester blandt andet harddiske af to vidt forskellige typer, headsets til såvel privatlivet som arbejde samt en skærm med smarte funktioner og en brugervenlig printer, der giver liv til dine digitale fotos. Desuden får du en guide til Javascript samt tips til at optimere batteritiden og spændende nyheder om den nyeste teknologi.

Det hele finder du i Alt om DATA 02, som er på gaden nu.

Der er 1 kommentar til denne artikel

Af: morten Ham 23. januar 2010 21:11

Hej jeg har lige læst jeres blad.. og jeg vil gerne spørge hvor kan man købe; Sapphire hd 4850gt 512 mb som er tested i Grafikkort delen

Log ind for at deltage i debatten.

Tilmeld dagligt IT-nyhedsbrev
Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Tilmeld dig  her:
Sponsor
Køb harddisk og grafikkort til din PC her!
Sponsor
Sammenlign Windows 7 og Playstation 3 priser
Sponsor
Brug for nyt Webhotel eller VPS?