Selvom du skal langt væk på sommerferie, betyder det ikke, at du skal afskære dig helt fra de moderne teknologiske goder og leve fuldstændig offline som en anden neandertaler. Du kan nemt opretholde et almindeligt online-liv og nyde godt af de mange digitale mediemuligheder, hvis du forbereder dig ordentligt og medbringer de rigtige gadgets. Alt om DATA kigger nærmere på det mobile ferieliv og fortæller dig, hvordan du opretholder din digitale tilværelse, når du er langt hjemmefra.
Alt om DATA gennem 27 år
(04. nov)Nyhedsbrevet drillede – vi beklager
(03. maj)Byg din egen mini-pc
(10. jan)Alt om DATA tester store bærbare
(19. jul)Alt om DATA tester Windows 8
(18. maj)Alt om DATA tester store skærme
(11. aug) Billig videoredigering
Når du så kommer hjem fra ferie, har du sandsynligvis 40 timers hjemmevideo med i bagagen. Det er mere, end man kan byde familie og bekendte. Hvis du vil præsentere højdepunkterne på flot og indbydende vis, skal du have gang i computeren og redigere lidt i sagerne. Men hvilken software klarer så videoredigeringen bedst, hvis man skal holde sig i et overkommeligt prisleje, der egner sig til en ferieramt økonomi? Vi har testet otte programmer, der alle koster under 1.000 kroner og giver dig svaret.
Tidsbesparende Windows-genveje
Arbejder du med Windows i det daglige, tror du måske, at du har alle rutinerne på plads og arbejder så effektivt, som du kan. Men der kan faktisk spares meget tid, hvis man lærer sig nogle simple genveje. Vi har samlet 15, som med stor sandsynlighed kan spare tid nok til en ekstra kaffepause på daglig basis.
Som altid er der også masser af andre spændende artikler, guider, test og nyheder. Vi tester blandt andet en supertynd skærm fra Philips, en stærk, men budgetvenlig spillecomputer fra Inter-Data samt den nyeste smartphone fra HTC. Vi fortæller desuden, hvordan du får din hjemmeside højere op i Googles søgeresultater, går tæt på tidens største digitale sikkerhedstrusler og giver dig et væld af artikler og nyheder om den nyeste teknologi.
Det hele finder du i Alt om DATA 09/2011, som er på gaden nu.





