Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Alle tre nye modeller er WiFi-aktiverede, hvilket gør det muligt at tilslutte sig tjenester via Pixma Cloud Link, som giver adgang til sociale netværkssites, fotodelingssites og cloud-lagertjenester direkte fra printerens TFT-skærm – uden brug for en pc eller nogen anden enhed. Dette sikrer ubesværet print af fotos og dokumenter fra populære tjenester som Picasa, Flickr, DropBox, Evernote og sociale netværkssites som Facebook og Twitter. Pixma Cloud Link giver også direkte adgang til kreative projekter i Canons Creative Park Premium.
Den nye Pixma Printing Solutions-app er kompatibel med alle tre enheder og sætter brugere i stand til at betjene deres printer fra stort set hvilket som helst sted i verden ved hjælp af deres tablet eller smartphone. App'en gengiver de services, som er tilgængelige på printeren, så man kan printe indhold fra online-album, sociale netværkssites og cloud-lagersites, præcis som hvis man brugte printerens egen TFT-skærm. Fjernadgang til Pixma Cloud Link giver brugere desuden muligheden for at tjekke blækniveauer i realtid eller få adgang til printerens online-manual.
Dokumenter kan sendes til print fra iOS-enheder ved hjælpe af Apples AirPrint, og de nye modeller understøtter også Google Cloud Print. Med Canons nye Access Point Mode kan brugere endda printe eller scanne direkte til printeren fra en tilsluttet enhed, uden at man skal være koblet på et Wi-Fi-netværk.
Hver model er udrustet med en TFT LCD-skærm i farver. Pixma MG5550 har en 6,2 cm skærm, Pixma MG6450 en 7,5 cm skærm og Pixma MG7150 en 8,8 cm touchscreen med Intelligent Touch System, som guider brugeren gennem systemet, og som gør printeren endnu lettere at bruge uden pc.
Med Pixma MG6450 og MG7150 kan man let printe fotos direkte fra et hukommelseskort. De har også WiFi PictBridge, som muliggør enkelt fotoprint fra WiFi PictBridge-aktiverede kameraer, uden at man skal bruge kabler. De tre modeller har desuden effektive energibesparingsfunktioner som automatisk dobbeltsidet print og kopiering og Auto Power On, en funktion, der automatisk tænder for printeren, når en printopgave bliver sendt.
Der er tale om single-printere, der bruger patroner, som er særligt udviklet til at blive brugt med Canons Fine-teknologi, så man får print i fotolab-kvalitet samt skarp og tydelig tekst i dokumenter.
Alle nye PIXMA-printere omfatter My Image Garden, en one-stop-platform, som kombinerer al Canon Pixma-software i et nemt, brugervenligt interface og som sikrer ubesværet navigation mellem print- og scanningsfunktionerne. Det omfatter også Canons Full HD Movie Print til at skabe fotoprint fra film, som blev optaget med Canons kompaktkameraer, videokameraer eller digitale spejlreflekskameraer.
Pixma MG5550 og MG6450 er i butikkerne fra oktober, mens Pixma MG7150 kan købes fra september.