Husk
Ny bruger: Opret dig her
Glemt adgangskode: Klik her
Køb dit magasin her
Find vej til en bladbutik med det nyeste magasin, skriv din adresse eller postnummer herunder, og se på kortet hvor din nærmeste bladbutik ligger
LEDIGE STILLINGER
SPONSOR
Nyt domæne? Automatisk backup med Cloud Drive

Tagget med: 

Nyhed:

Al underholdningen i én maskine

Asus er klar med nye alt i en-maskiner, som har helt friske Intel Ivy Bridge-processorer, touchskærm op til 27", kraftigt lydsystem og kan bruges som tv

Af Rasmus Elm Rasmussen

Det er snart ikke til at kende forskel på en pc og et tv, efterhånden som de får flere og flere af de samme egenskaber. Asus gør ikke mere for at mindske forvirringen med deres nye alt i en-pc’er, der ganske vist kan en del mere end et flad-tv, når det kommer til almindelige computeropgaver, men også har en række egenskaber, som gør dem velegnede som maskiner til tv-underholdning.

Skærmene er i bredformat, viser fuld hd og går fra 23" til 27". De er udstyret med multitouch-funktionalitet, og der medfølger flere programmer, som udnytter berøringsmulighederne.

Der er også indgang til kabel-tv og enten dvd- eller blu ray-drev. Takket være hdmi kan man også tilslutte spillekonsoller og lignende samt sende signalet videre til et tv eller en anden skærm. Et kraftigt lydsystem med 10 W subwoofer kombineret med SonicMaster- og DTS Surround Sensation-teknologi skal desuden levere en klar og detaljeret lyd med masser af fylde.

Grafikken leveres af Nvidia GT640M, mens Asus ET2411 og ET2701 samtidig er blandt de allerførste pc’er til at gøre brug af Intels nye Ivy Bridge-processorer. Der er mulighed for at vælge mellem en Core i7-3770S (8MB cache, 3,10GHz, Turbo Boost op til 3,9GHz) og en Core i5-3450 (6MB cache, 3,10GHz, Turbo Boost op til 3,5GHz). Du kan desuden få op til 8GB ram og 2TB harddisk.

Asus ET2411 og ET2701 er i butikkerne til sommer, men priserne er endnu ikke offentliggjort.

Læs mere om:  


Er dit domæne ledigt?
Powered by  
Tilmeld dagligt IT-nyhedsbrev
Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Tilmeld dig  her:
 
Gør den bedste handel

Powered by