| X600-024NE Producent: MSI Vejledende pris: 5.299 kroner Alt om DATA siger:»MSI X600 har så mange kvaliteter, at den burde være en fantastisk notebook for dem der først og fremmest søger mobilitet. Varmeudstålingen fra helvede gør, at den trods gode egenskaber ikke kan anbefales.« |
|
X600-024NE
Klæder skaber folk, og de skaber sig så siden hen. Omskrevet
og forvansket så betyder udseendet meget, også når der skal vælges
computerhardware. Mange gange er udseendet, udformningen og andre designpåhit
funktionaliteten fuldstændigt uvedkommende. Hvis man ser det hele lidt fra oven
af, er mennesket et mærkeligt dyr.
Læs også
Udseende tæller med andre ord, design samt konstruktion kan dog medvirke til at forbedre brugeroplevelsen. MSI X600 er i denne sammenhæng en speciel størrelse. Den har mange kvaliteter, der vil kunne få kendere af notebooks til at segne af fryd. Den har desværre også specielt en egenskab, der vil få folk til at segne af gru.
Designet af X600 er svøbt om en stilistisk elegance af fornemme proportioner. Man aner en vis skelen til Apples MacBook Air. Undertiden skal man dog være varsom, ellers kan man ende med at brænde nallerne - og dét bogstaveligt. Men først vil vi indføre Jer læsere i, hvad den slanke MSI X600-024NE er gjort af.
Det er en notebook med en glimrende LED baggrundsbelyst Glareskærm
på 15,6”, skærmopløsningen er på 1366x768 pixel. Skærmrammen er holdt i blank
sort, hvilket skaber en rigtig flot helhed. Det sølvfarvede plastchassis er
let, og vægten er holdt nede på 2,1kg.
X600-024NE
Der er heller ikke tale om det mest afstivede kabinet, vi har mødt. Stilen er enkel, hvor især touchpad fremstår som en integreret del af selve chassiet. Tastaturet er fornuftigt stort, og der er blevet plads til numerisk tastatur. Tastaturet er for øvrigt glimrende med kort vandring, helt oppe i tiden, hvem gider i øvrigt også gå så langt?
Læs også
Cpu’en en Intel Core 2 Solo SU3500 ULV på 1,4GHz, ram er der 4GB af i varianten ddr2, og harddisken er på solide 500GB. Der sidder et dedikeret grafikkort i X600, den hedder ATI Mobility Radeon HD 4330 og har 512MB ram til rådighed. Selv om X600 er tynd, har den masser af tilslutningsmuligheder. Der er blandt andet 2x usb 2.0, hdmi samt e-sata stik og kortlæser. 802.11b/g/n samt 1Gbit LAN har X600 også.
Hot stuff
Som mor eller et andet forstandigt individ altid sagde: ”Pas på de hotte piger, du kan brænde dig noget så læsterligt”. Den X600 vi kiggede på var ikke anderledes - måske blev vores eksemplar støbt på en vulkanø. Den udstrålede en sådan varme, at såvel fingre, håndled som skød var i fare for at blive svitset af. Lidt nonchalant målte vi overfladen på touchpad med et stuetermometer. Den viste intet mindre end 47 grader celsius. Den ville fungere glimrende som en varmedunk i fodenden af sengen.
Hvad den kunne
Vi udsatte som sædvanligt X600-024NE for målinger,
der supplerede vores hands-on brugererfaringer med kolde facts. Først jog vi
den stakkels notebook gennem den krævende Klassisk
Batteritest i Battery Eater 2.70.
Det blev som vanligt foretaget ved balanceret strømstyringsindstilling og to
tredjedele lysstyrke på skærmen. Her klarede X600 sig rimeligt med 2 timer og
59 minutter, hvilket man også skal forlange af en model, der slår på mobilitet.
X600-024NE
Vi foretog også enkelte målinger i SiSoftware
Sandra 2009, der gav en indikation af, hvor mange kræfter denne notebook
rådede over. Resultatet på 5,46GIPS samt 3GFLOPS i den aritmetiske test viser,
at den hører hjemme lige omkring eller lidt over netbook segmentet
ydelsesmæssigt.
Læs også
Selvfølgelig giver det dedikerede grafikkort X600 en fordel i grafiske applikationer i forhold til netbooks. Endelig testede vi harddiskens ydelse med HD Tune 3.50 Pro. Her målte vi den gennemsnitlige læsehastighed til 56,5MB/s, det er ganske fornuftigt.

Alt om DATA siger: