Husk
Ny bruger: Opret dig her
Glemt adgangskode: Klik her
Køb dit magasin her
Find vej til en bladbutik med det nyeste magasin, skriv din adresse eller postnummer herunder, og se på kortet hvor din nærmeste bladbutik ligger
LEDIGE STILLINGER
SPONSOR
Nyt domæne? Automatisk backup med Cloud Drive

Tagget med: 

Nyhed:

Acer lancerer monster-laptop med Sandy Bridge

Aspire AS8950G-9839 har Intels nyeste processor, AMD's nyeste grafikkort, en skærm på 18,4" samt et væld af andre lækre features

Af Rasmus Elm Rasmussen

I kølvandet på lanceringen af Intels Sandy Bridge-processorer står de fleste pc-producenter klar med maskiner, der rummer de nye chip. Acer er ingen undtagelse.

Acer kan nu præsentere Aspire AS8950G-9839, som med sine 18,4" må kategoriseres som en desktop replacement. Maskinen står da heller ikke tilbage for mange stationære, når man kigger på specifikationerne.

Ud over en den splinternye Intel Core i7-2630QM på 2GHz (2,9GHz med Turbo Boost 2.0) er Acer Aspire AS8950G-9839 udstyret med ATI Mobility Radeon 6850-grafikkort på 2GB.

Grundmodellen har desuden 8GB ddr3-ram og en enkelt på hele 750GB, men kan opgraderes til 16GB ram og 1,5TB harddisk. Skærmen er en bagbelyst 1080-pixels LED-model, som giver fuldt udbytte af det indbyggede blu-ray-drev, som suppleres af fem højttalere med subwoofer.

Foruden “de gængse” tilslutninger som hdmi, gigabit-ethernet og 802.11.b/g/n netværk har Acer også tilføjet de knap så almindelige FireWire- og e-sata-porte til hurtige overførsler. Et 1,3MP webkamera, en multi-touch trackpad og fingeraftrykslæser er der også blevet plads til.

Aspire AS8950G-9839 skulle være på markedet på søndag med en pris på 1.600 dollars, hvilket betyder, at vi nok skal regne med at skulle slippe minimum 10.000 kroner herhjemme.

Læs mere om:  


Er dit domæne ledigt?
Powered by  
Tilmeld dagligt IT-nyhedsbrev
Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Tilmeld dig  her:
 
Gør den bedste handel

Powered by