Acer gør dit dumme ur smart

Acer gør dit dumme ur smart

EmailFacebookLinkedInTwitterDeliciousGoogle+PinterestDel

Med Cybertool har Acer skabt en udvidelse til de velkendte Swiss Army ure, som giver smarte funktioner på håndleddet

Smart-urene er stadig i færd med at finde en form, der fungerer. Problemet med mange af de dem er at de smarte funktioner går udover urfunktionen og designet. Acer er gået sammen med schweiziske Victorinox om en ny løsning, som gør det muligt at bevare uret i sin klassiske analoge form, samtidig med at du kan drage nytte af smarte funktioner, når du har brug for det.

Der er tale om et lille udvidelsesmodul som klikkes fast på ydersiden af urskiven. Indtil videre fungerer det til I.N.O.X.-serien af ure.

Cybertool, som modulet hedder, byder på funktioner, der især retter sig mod sport og fitness. IPx7-certificering sikrer, at det tåler moderate mængder vand og med indbygget pedometer og accelerometer er det muligt at måle skridt og kalorieforbrænding, mens uret også er i stand til at udnytte din smartphones GPS til tracking af løbeture m.m. Der er desuden funktioner som stopur og hjælpelys.

Som de fleste andre smarture er Cybertool koblet på din smartphone og kan vise beskeder, opkald, notifikationer og kalender-info fra mobilen. 

Cybertool har et rundt LED-display, beklædt med slidstærkt Gorilla-glas. Det styres med knapper og har batterilevetid på cirka en uge.

Hvornår Cybertool kommer på markedet, og hvad det kommer til at koste, er endnu ikke annonceret, men en pris på omkring 1500-2000 kroner er sandsynligt.

Victorinox I.N.O.X. Cybertool.

Victorinox I.N.O.X. Cybertool.

Del denne