Husk
Ny bruger: Opret dig her
Glemt adgangskode: Klik her
Køb dit magasin her
Find vej til en bladbutik med det nyeste magasin, skriv din adresse eller postnummer herunder, og se på kortet hvor din nærmeste bladbutik ligger
LEDIGE STILLINGER

Tagget med: 

Nyhed:

Årets største internet-trusler

De cyberkriminelle lå desværre ikke på den lade side i 2009. Mange nye internet-trusler opstod i løbet af året. Cisco har kåret de værste.

Af Rasmus Elm Rasmussen

I 2009 fik cyberkriminelle kronede dage på sociale medier som Facebook og Twitter. Det fremgår af Ciscos årlige sikkerhedsrapport for 2009, som viser, at de kriminelle udnytter, at brugeren gerne løber en sikkerhedsrisiko, da de stoler på andre brugere på sociale netværk og dermed er med til at sprede virus og malware, som får fat i ens fortrolige oplysninger på trods af, at man er beskyttet af forskelligt sikkerhedssoftware.

Ciscos sikkerhedsrapport kårer også de to værste internet-trusler i 2009:

Trojaneren Zeus
I Ciscos lømmelkategori ”Mest modige kriminelle operation” vandt Zeus. Det er en snedig trojaner, der giver pc-brugeren malware på computeren, eksempelvis når man downloader filer fra tilfældige websites.

Zeus kan logge sig ind med ens brugernavn og kodeord og stjæle fortrolige bankoplysninger. Den spredes via et såkaldt botnet, som har spredt den til mere end fire millioner computere over hele verden. Desværre er den svær at stoppe, da cyberkriminelle løbende udvikler nye varianter af Zeus, så det er svært for mange antivirusprogrammer at opdage denne trojaner.

Ormen Koobface
I Ciscos kategori ”Mest bemærkelsesværdige kriminelle innovation” vandt ormen Koobface, som først dukkede op på Facebook i 2008 og på Twitter i 2009. Koobface narrer brugerne til at klikke på et YouTube-link, som starter ormen. Mere end tre millioner computere er blevet inficeret med varianter af denne orm.

Og næste års vindere er…

Cisco har også set på hvilken type cyberkriminalitet, der vil blive mere udbredt til næste år. Her vil trojaneren Zeus og lignende malware, der har nemt ved at sprede sig være blandt de mest udbredte, mens eksempelvis malware over instant messaging vil aftage.

"Sociale medier blander jobliv og privatliv og øger risikoen for problemer med netværkssikkerheden, da mennesker og ikke teknologi som regel er skyld i, at problemerne opstår.

Hvis man ikke forstår sikkerhedstruslerne ordentligt, vil vores naturlige tilbøjelighed til at stole på vores venner ende med, at malware får fat i vores personlige oplysninger og virksomhedens netværk.

Værdien af sociale medier er stor for de fleste typer virksomheder, men det er samtidig vigtigt med ordentlig uddannelse, så medarbejderne undgår at kompromittere sig selv og deres arbejdsplads," siger Henrik Stær, teknisk chef hos Cisco Danmark.

Læs mere om:  


Er dit domæne ledigt?
Powered by  
Tilmeld dagligt IT-nyhedsbrev
Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Tilmeld dig  her:
 
Gør den bedste handel

Powered by  
SPONSOR
SPONSOR