2009 har ikke stået tilbage for tidligere år i forhold til udviklingen af computerteknologi og nye smarte produkter, som den moderne forbruger simpelthen er nødt til at eje. Navnlig på laptop-området er der sket ting og sager. Ikke blot på ydelsesfronten. Faktorer som størrelse og strømforbrug har særligt været i fokus, med indtoget af de små netbooks og ultra-tynde laptops.
Prisbevidst multimediecomputer
(17. aug)Stationær all-rounder
(20. aug)En Dell med det hele, tak
(22. sep)Lille, alsidigt kontorskrin
(22. jul)Det er ikke størrelsen…
(29. jul)Men i denne store uoverskuelighed af tilbud, hvilken var så egentligt den bedste? What Laptop har gjort regnskabet op, og har selv udnævnt Dell Studio 15, som årets bedste laptop.
Derudover har de bedt læserne afgive deres stemmer i forskellige kategorier. Det er der kommet denne liste ud af:
- Bedste familie-laptop: HP Pavilion dv7
- Bedste netbook: Asus Eee PC Seashell 1101 HA
- Beste gaming-laptop: Alienware M17x
- Bedste laptop i forhold til ydelse og egenskaber: Dell Studio XPS 16
- Bedste multimedie-laptop: Sony VAIO VGN-AW31
- Bedste lavpris-laptop: HP Compaq Presario CQ60
- Bedste business-laptop: Sony VAIO VGN-Z31
- Bedste ultra-transportable laptop: Dell Adamo 13
- Bedste smartphone: Apple iPhone 3GS
- Bedste laptop-producent: Asus
- Bedste tilbehørs-producent: Logitech
At dømme fra listen har Dell været den mest populære producent i år (hvis vi altså indregner Alienware-modellen), mens HP og Sony indtager en samlet andenplads. Det falder fint i tråd med redaktionens valg af Studio 15 som årets laptop.

Asus Eee PC Seashell 1101 HA blev kåret af læserne hos What Laptop til bedste netbook, mens Asus blev kåret til bedste laptop-producent.
Blot er det lidt bemærkelsesværdigt, når Asus så er blevet udnævnt til bedste laptop-producent. Men måske deres Eee PC Seashell simpelthen bare var så imponerende en netbook, at det gjorde udslaget. Vi er i hvert fald enige i, at Seashell-serien er god. Læs vores anmeldelse af Eee PC Seashell 1008HA her.
Se What Laptops liste her.





