Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

802.11ac-router med intelligent trafikkontrol

D-Links bud på en tri-band router præsenterer sig med enkel brugergrænseflade.

Af Carsten Sørensen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Det er ikke så svært at identificere en tri-band 802.11ac router, kig efter en stor router med seks eksterne  antenner, og du har næsten med garanti fat i en tri-band router.
D-Link DIR-890L er en typisk tri-band router, hvad det angår, selvom designet må siges at være noget ekstraordinært.

Routeren er udstyret med tre Wi-Fi-radioer, hvilket betyder, at Wi-Fi-trafikken kan deles op i selvstændige kanaler. Der er to separate 802.11ac frekvensbånd på 5 GHz frekvensbåndet med hver 1300 Mbit/s teoretisk båndbredde samt et 2,4 GHz frekvensbånd til 802.11n trafik med en teoretisk båndbredde på 600 Mbit/s. Alt dette giver en samlet båndbredde på 3200 Mbit/s.

Hurtig og smart
D-Link DIR-890L er udstyret med en 1 GHz dual core-processor, der er hjernen bag alle de indbyggede teknologier, der skal sikre en bedre brugeroplevelse.
En del af hemmeligheden bag routerens formåen er de tre

Wi-Fi-radioer og de seks antenner, men der skjuler sig mere bag overfladen. For det første understøtter routeren SmartBeam teknologien, der fokuserer Wi-Fi-signalet i retning af tilsluttede enheder og følger dem, hvis deres position ændres.

Det skal give den bedst mulige forbindelse, hvor end man befinder sig i hjemmet. Routeren understøtter også SmartConnect, der – hvis teknologien er slået til – automatisk fordeler Wi-Fi-trafikken efter enhedens type og belastning på den enkelte Wi-Fi-radio.

For brugeren vil der kun være et SSID at tilslutte sig til, routeren fordeler så trafikken mellem de enkelte Wi-Fi-bånd. Det skulle også betyde, at langsommere enheder ikke vil trække den samlede Wi-Fi-hastighed ned. SmartConnect kan deaktiveres, hvis man hellere vil styre processen selv.

DIR-890L understøtter også  QoS, hvor man kan prioritere  netværkstrafikken ved at tildele de tilsluttede enheder forskellige prioriteringer som: højest, høj og mellem. Det foregår ved træk og slip. Det er, som det ser ud nu, ikke muligt manuelt at prioritere forskellige trafiktyper, det hele går på klienten.

Routere har indbygget firewall med statefull inspection og webfilter, der filtrerer, hvilken trafik der skal tillades, og hvilke websider der skal tillades eller blokeres. Routeren understøtter også virtuel server og VPN-servere.

Der er selvfølgelig implementeret WPA/WPA2 sikkerhed, og man kan oprette gæstenetværk.

Det kan sikkert ikke overraske helt, at denne router går under tilnavnet krabben i vide kredse. Der er helt sikkert tale om et iøjnefaldende design. Det kan sikkert ikke overraske helt, at denne router går under tilnavnet krabben i vide kredse. Der er helt sikkert tale om et iøjnefaldende design.



Hastighed og betjening
D-Link DIR-890L har en brugergrænseflade, der virker luftig og i høj grad tilstræber simplicitet. De avancerede funktioner skal tilvælges. Brugergrænsefladen er lys og venlig med relativt få illustrationer, mange indstillinger foretages ved at aktivere en skyder.

Mens brugergrænsefladen er meget overskuelig, gemmer den dog ikke på så mange features som hos visse andre high end-routere. Desuden kunne hjælpeteksten godt være lidt mere omfattende. QRSmobile- appen lader dig ændre routerens indstillinger, og SharePort lader brugeren få adgang til indhold på et eksternt USB-drev tilsluttet routeren via browser eller app.

Hastigheden er virkelig god over 5 GHz, her er målt 401,8 Mbit/s på et 5 GHz bånd over fire meter gennem et skillerum. Gennem en skillevæg 18 meter væk måltes hastigheden til at være 252,4 Mbit/s over samme frekvensbånd. 31,9 MBit/s blev målt over 2,4 GHz over fire meter.