7 stærke råd før du køber tablet

7 stærke råd før du køber tablet

En tablet er efterhånden blevet et ret bredt begreb med et utal af variationer og muligheder. Derfor er det ekstra vigtigt at afsøge sine behov, inden der handles

1 Skærmstørrelse: Stor forskel

Skal du have en såkaldt phablet med 6”-skærm, den mere udbredte skærmstørrelse på omkring 10” eller måske en 12”? Der er stor forskel på, hvordan de forskellige skærmstørrelser opleves, og hvad de kan bruges til. 10”-skærmen er den, du skal vælge, hvis du er i tvivl. Men har du brug for en tablet, der også fungerer som pc – med tilkoblet tastatur – så er 12”-model en bedre løsning.

2 Kræfter: Måske en prof-model

En af de nyere tendenser inden for tablets er fremkomsten af professionelle modeller, der også kan fungere som en traditionel bærbar pc. De er kendetegnet ved at kunne købes med et tilpasset tastatur og ved at være udstyret med en kraftig processor – en Intel Core i(X) eller en Intel Core M.

Se også:  Sony Xperia XZ [TEST]: Skiller sig ud fra mængden

Læs også: Stortest: Her er den bedste tablet

3 Tastatur: To vigtige hensyn

Hvis du skal bruge din tablet som pc-alternativ, skal den have et godt tastatur. Her er der to ting, du skal overveje. For det første skal tastaturet være af en god kvalitet, og du skal kunne lide at arbejde med det. Så her er ingen vej udenom: Du må ud i en butik og udføre din egen test. For det andet er det en fordel, hvis du skal have tastatur og tablet med dig på job eller andre steder, at de to dele nemt kan klikkes til og fra. Så hvis du er tilfreds med kvaliteten af det tastatur, som hører til tabletten, er det i de fleste tilfælde en bedre, integreret løsning end at købe et ”fremmed” tastatur.

Se også:  Onkyo E700M [TEST]: Oser af luksus
4 Hårdførhed: Støv- og vandtæt

Hvis du har din tablet med overalt, også på stranden, i naturen eller ude i haven, kan du med fordel vælge en model, som kan tåle lidt vand og støv. Der fås såkaldte ”rugged” tablets, der kan modstå stort set alle strabadser, men de er meget kostbare. I den mere prisvenlige ende fås tablets, som er stænktætte og tåler støv og grus uden at gå ned.

Del denne