Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

65-tommers 3D og surroundsound fra B&O

BeoVision 12 er Bang & Olufsens seneste forsøg på at skabe de ideelle rammer for din filmoplevelse.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Synes du internet-tv, tv-apps og alle de andre smarte fiduser, tv-producenterne hitter på, er noget nymodens pjat, og vil du egentlig bare gerne have en rigtig lækker ramme for dine filmoplevelser, uanset hvad det så kommer til at koste dig, er B&O stadig garant for luksusløsninger af den ekstravagante og uhæmmet dyre slags.

Seneste skud på stammen er BeoVision 12, et 65-tommer stort plasma-tv med 3D-teknologi og indbyggede centerhøjttalere, som også kan indgå i surround-opsætninger.

Fjernsynet anvender den nyeste plasmateknologi, og panelet er et såkaldt NeoPDP-panel, der indeholder fosforer med en kortere reaktionstid, hvilket skal give bedre 3D-præstation såvel som en markant bedre bevægelsespræstation i en 2D-situation.

BeoVision 12-65 har også Automatic Colour Management, som kompenserer for de aldringstegn, der er karakteristisk for plasmateknologien, mens Bang & Olufsens Automatic Picture Control-teknologi har sensorer, som overvåger alle ændringer i rummets lysforhold og straks justerer billedet derefter, således at billedkvaliteten er optimal både om dagen og om aftenen.

Højttalerne består af 4× 80 watt-forstærkere til mellemtonerne og 1× 40 watt til diskanten, og for at få det optimale ud af de små enheder har B&O benyttet sig af ICEpower-teknologi.

Som altid er der også kælet for designet, som er udført af David Lewis Designers. Ud over at benytte et ultratyndt NeoPDP-panel med det nyeste og bedste inden for plasmateknologi, skaber to aluminiumsprofiler bøjet indad i en V-form – én i sort og én i naturlig, højglanspoleret aluminium – en optisk illusion, som giver fjernsynet et tyndt, let og særdeles elegant visuelt udtryk.

Den egentlige ramme er en meget tynd sort aluminiumsplade på kun et par millimeters tykkelse, som giver et indtryk af én uafbrudt glasoverflade uden synlige sammenføjninger.

Er BeoVision 12-65 noget for dig, vil det nye tv være tilgængeligt hos Bang & Olufsen-forhandlere i løbet af marts 2012. Vejledende udsalgspris bliver 137.900 kroner, men så får du også videomotoren BeoSystem 3 med i købet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere