Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

4G har lang vej endnu

Trådløse netværk er populære, og der er store forventninger til det nye 4G-, eller lte-, netværk. Men en stor test, som Alt om DATA og vores søsterblad T3 har lavet, viser, at hastighederne lader meget tilbage at ønske.

Af Lars Bennetzen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

I reklamens verden er 4G/lte-netværket så hurtigt, at det nærmest flår tøjet af de forbipasserende. I virkelighedens verden er der ingen grund til at frygte for tekstilet. Selvom 4G er markant hurtigere end 3G, så kommer hastighederne på intet tidspunkt i nærheden af det teoretiske maksimum, som teleselskaberne lover os i reklamerne.

Testen af 4G/lte-netværk blev udført på de to netværk, der her og nu er mulige at få i Danmark, nemlig 4G fra Telia og TDC. Tes-ten viste dog ikke entydigt, hvilket netværk der var det bedste. Flere forskellige parametre spillede ind, og de to netværk havde hver deres styrker og svagheder, hvilket var med til at give et noget diffust billede af de danske 4G-netværk.

Det bedste netværk, trods alt

Men tallene viste alligevel en klar tendens, nemlig at Telias netværk er det hurtigste, overordnet set. Der er få steder i Danmark, hvor TDC har bedre forbindelser, men generelt set fik vi de bedste hastighedsmålinger på Telias netværk.

TDC er punktvist hurtigere end Telia, men som bruger skal du være heldig at finde ”the sweet spot”. TDC har derimod en fordel på farten frem for Telia. Det viste sig hurtigt, at når vi forsøgte at streame film fra YouTube, mens vi kørte, så var TDC langt bedre til at holde forbindelsen end Telia, så her fik TDC point, og det på trods af at kvaliteten af dets dækning faktisk var dårligere end Telias.

Alt i alt var der dog ingen tvivl om, at Telia kom bedst ud af tes-ten og er da derfor også vores vinder, når det handler om at kåre det bedste 4G-netværk i Danmark.

Når det er sagt, viser vores målinger, at der er meget langt fra de 80Mbps, som er den teoretiske maksimale båndbredde, og som Telia lover i sine annoncer, og op til de båndbredder, som vi kunne opnå.

Overraskende lave hastigheder

I København klarede TDC sig bedre end Telia, og det var her, at det leverede sin bedste ydelse i hele vores test. Men ikke desto mindre fik vi kun 38,5Mbps i download og 35,8 i upload. Den vigtige pingtid lå på 36 ms, hvilket er en acceptabel pingtid, men dog langtfra imponerende, og lidt ventetid på at få serveret hjemmesider må forventes.

Telia klarede sig bedst i Dragør, hvor det kunne levere en download på 45,1Mbps, en upload på 14,3Mbps og en pingtid på 22 ms, og det var næsten lige så godt i Amager Strandpark, hvor tallene hed 44,9Mbps i download, 14,6Mbps i upload og en ping på 22 ms. I begge tilfælde er det værd at bemærke, at vi kun lige kommer over halvdelen af den teoretiske maksimale båndbredde, og det kun i download. Uploaden ligger lavt og bliver i Amager Strandpark slået med længder af TDC, der her klarer 35,9Mbps i upload.

For Telia var det, at uploadhastigheden lå markant under downloadhastigheden, noget, der gik igen i alle målingerne og kom aldrig over 15Mbps.

Samtidig viste vores test også tydeligt, at uanset om du er Telia- eller TDC-kunde, skal du ikke langt uden for byerne, før dækningen falder til et niveau, som de eksisterende 3G-netværk klarer næsten lige så godt.

Eksempelvis var 3’s 3G-netværk lige så godt som Telias i Karlslunde og bedre end TDC’s. I Slangerup var 3G-netværket lige så hurtigt som de to 4G-netværk, og det var faktisk hurtigere end Telias 4G-netværk på Østerbro.

Stadigvæk kun få på netværket

Det er væsentligt at forstå, at båndbredden på et mobilt netværk er en delt kapacitet. Så jo flere der bruger netværket samtidig, desto flere skal deles om båndbredden. Det betyder, at alle, der er inden for sendeafstanden af en mobilmast, deler den samlede kapacitet.

Endnu er der ikke mange, der har købt 4G, hvilket betyder, at masterne ikke er specielt belas-tede. Ikke desto mindre kan du i vores tabel se, hvor relativt dårlige båndbredder vi fik. Hvad vil der ikke ske, når rigtig mange investerer i 4G og dermed fylder kapaciteten på masterne op?

Samtidig er det også værd at overveje, hvor god dækningen er i resten af landet. Vi testede kun i udvalgte steder på Sjælland, hvor dækningen må forventes at være bedst. Men hvad med steder som den sydlige del af Sjælland og i Jylland? Det kan frygtes, at dækningen og båndbredden er endnu dårligere end dem, vi fandt på Sjælland.

Vores anbefaling

Der er ikke tvivl om, at 4G er et hurtigt mobilt bredbånd, men det er stadigvæk en teknologi, der er på vej frem, og en, der slet ikke lever op til løfter eller forventninger. Det betyder også, at det endnu ikke kan betale sig at købe 4G-netværk – dækningen og båndbredden er ikke god nok og ikke så meget bedre end det eksisterende og godt udbyggede 3G-netværk, at det kan anbefales.

Teleselskaberne forventer selv, at 4G-netværket på sigt kan overtage fastnettets rolle, men det tvivler vi alvorligt på. Hvorfor bytte en fin og billig 25/3Mbps-fastnetforbindelse ud med en forbindelse, der svinger mellem 2Mbps og 45Mbps?

Forhåbentlig bliver 4G-teknologien bedre på sigt. Ikke mindst folk på landet kan forvente en bedre dækning, når 800MHz-auktionen er overstået, og denne båndbredde bliver taget i brug fra starten af 2013. Men hvor 800MHz godt nok giver en bedre dækning i udkantsområderne, så falder den teoretiske båndbredde også, hvilket ikke lover godt for den faktiske båndbredde.

Bedre ser det ud i byerne, hvor sendefrekvensen er på 2.600MHz. Det giver den bedste teoretiske båndredde, men det giver samtidig problemer med at få signalet gennem husmuren, så her gælder det om at have det bedste udsyn.

Her og nu anbefaler Alt om DATA og T3, at du venter med at investere i 4G, og hvis du har brug for et mobilt bredbånd, så invester i et 3G-netværk.

Til nytår bliver der åbnet for endnu et trin i lte-netværket, når der bliver tændt for 800MHz-frekvensbåndet. Det kommer primært landområder til gode, for lave frekvenser er – groft forenklet – ensbetydende med længere rækkevidde. Det betyder, at de eksisterende master vil få længere rækkevidde, samt at teleselskaberne kan sætte færre master op for at dække et større geografisk område. I byområder vil det stadig være de kortere rækkende – men hurtigere – 1.800MHz- og 2.600MHz-bånd, der hersker.

800MHz-frekvensbåndet har tidligere været allokeret til digitalt fjernsyn (UHF-kanal 61-69, red.), og det frygtes, at mobilsignalerne vil kunne forstyrre de digitale fjernsynsudsendelser. Årsagen, mener skeptikerne, er, at hele radiomodtagelses-fødekæden i digitalt udstyr er følsomt for signalerne på de gamle UHF-kanaler. Erhvervsstyrelsen mener, at der højst er 10.000 hustande, der risikerer at blive berørt af tv-forstyrrelser.

DR’s seniorkonsulent Carsten Corneliussen og Boxer TV mener derimod, at det er betydeligt flere end 10.000 husstande, der kan blive ramt. Under alle omstændigheder kan problemet i de fleste tilfælde løses ved at installere et filter til 150 kroner foran fjernsynet. Værre er det, hvis man bor inden for en radius af 700 meter fra en bredbåndsmast – i så fald skal der udstyr til flere tusinde kroner til at sikre tv-signalet. Hvis det altså bliver et problem, som nogle frygter.

Hvilke teleselskaber der vil betale for at købe sig ind på 800MHz-frekvensbåndet, afgøres af en auktion, der løber af stablen i løbet af juni.

Apple kom gruelig galt af sted, da giganten påstod, at den nye iPad kunne koble sig på lte-netværket. Det kan den ikke. I hvert fald ikke herhjemme. Danmark er et af de lande i verden, hvor udbredelsen af lte-netværket er længst, men de frekvenser, vi benytter herhjemme og i resten af Europa (1.800MHz, 2.600MHz og snart 800MHz), er ikke magen til dem, de bruger i USA (700MHz og 2.100MHz).

Den nye iPad er indstillet til at bruge de amerikanske frekvenser, og det står ikke til at ændre. Derfor må du til USA, hvis du vil udnytte lte-antennen i den nye iPad. Eller du kan vælge en tablet, der rent faktisk virker herhjemme. Samsung har lanceret sin Android-baserede Galaxy Tab 8.9, der er den første lte-kompatible tablet, og snart er LG klar med Optimus Vu, en 5 tommer stor hybrid mellem en tablet og en smartphone, der også kan koble sig på lte-netværket.

I et forsøg på at afdække, hvor godt lte-netværket dækker, udvalgte vi ti steder på Sjælland, hvor vi foretog hastighedsmålinger. Vi målte i byerne, hvor begge selskaber oplyser, at de har bedst dækning. Men vi målte også forbindelserne uden for byerne – langs motorvejen, på landet og i sommerhusområder – for at få det bedst mulige vurderingsgrundlag. Du kan se, præcis hvor vi har været, på kortet til højre.

Til målingerne benyttede vi teleselskabernes egne usb-dongles og tilslutningssoftware på en bærbar Windows-computer. For sammenligningens skyld testede vi sideløbende teleselskabet 3’s 3G-netværk. Det gjorde vi ved hjælp af den nye iPad, der understøtter HSPA+ med en teoretisk overførselshastighed på op til 32 megabits pr. sekund (Mbit/s).

Vi målte download- og uploadhastigheden via speedtest.net samt ping-tid, pakketab og jitter via pingtest.net. Pakketab og jitter var ikke noget problem overhovedet, hvorfor vi valgte helt at fjerne disse tal fra ligningen. Alle målinger blev foretaget tre gange, og værdierne i skemaet er altid de bedste af de tre.
Vi lavede også en helt uvidenskabelig vurdering af netværkenes evne til at springe fra antenne til antenne, den såkaldte handover, ved at streame en hd-film, mens vi kørte af sted på motor- og landeveje.