Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

3’s kunder slog ny datarekord på Roskilde

Der blev streamet musik og film og oploadet uendelige mængder data til
de sociale medier fra dette års Roskilde Festival. Teleselskabet 3’s
kunder slog endnu engang rekord i mobilforbrug på festivalen og brugte
tilsammen, hvad der svarer til én persons streaming af musik i 64 år.
Brugen af sms faldt til gengæld med en del.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Der var fuldt tryk på mobiltrafikken under hele Roskilde Festival 2015. Siden festivalens start 26. juni er der gået 24,2 TB data gennem 3’s netværk. Dermed var forbruget 45% højere end sidste år og svarer til uafbrudt streaming af musik på en tjeneste som Deezer i 64 år eller streaming af Netflix i 448 døgn.

3 var forberedt på, at kunderne ville slå sidste års rekord og havde derfor opgraderet og udbygget netværket på Roskilde Festival ved at etablere 3 nye mobilplatforme, så der var 12 mobilmaster på og omkring festivalområdet.

God forbindelse gav rekordforbrug

Hos 3 er man godt tilfredse med den leverede dækning og kapacitet på festivalen og ser dette som en del af forklaringen på årets rekordforbrug.

”Når folk mærker, at der er godt hul igennem på netværket og de kan oploade og streame, så gør de det også mere end ellers. Vi har fået rigtig mange positive tilbagemeldinger undervejs, hvor folk var overraskede over, hvor god forbindelsen var. Det må skyldes, at de er blevet vant til, at der kan være lidt spidsbelastninger ved de helt store koncerter. Men vi er rigtig godt tilfredse med resultatet i år, og rekorden taler jo næsten for sig selv,” siger Stefan Ring Støhrmann, netværksansvarlig hos 3.

Han forklarer desuden det rekordstore forbrug med, at folk så meget Netflix og streamede store mængder musik ude i campingområderne samt at mange festivalgæster havde en iPhone 6 eller iPhone6 Plus med på festival. Disse telefoner er først kommet på markedet efter festivalen i 2014, og de har større skærme med højere opløsning, som dermed bruger mere data.

Trafik i 3’s netværk på Roskilde Festival i perioden 26. juni – 5. juli 2015
* 24,2TB data hvilket er 45% mere data i forhold til sidste års festival
* Forbruget svarer til én persons
* Uafbrudte streaming af Netflix i 448 døgn eller
* Uafbrudte musikstreaming på fx Deezer i 64 år
* 2.025.650 talekald, hvilket er 5% flere end sidste år
* 1.586.320 taleminutter, hvilket er 11% mere end sidste år
* 1.910.620 sms’er, hvilket er 36% mindre end sidste år
* Den travleste time målt på mængde data nogensinde på Roskilde

Festivalen var 3. juli 2015 mellem kl. 17:00 og 18:00, hvor der gik 207,9GB data genne netværket på festivalen. Marie Key spillede på Orange Scene på dette tidspunkt.

Du kan læse mere om 3 på 3.dk og se billeder fra 3’s aktiviteter på Roskilde Festival via #3rf15.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere