Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

3 tips om tidlig julegaveshopping alle bør kende

Selvom der er to måneder til jul, er julehandlen allerede godt i gang på de danske webshops. For at sikre et problemfri online julegaveshopping har e-mærket samlet tre gode råd, man som forbruger bør huske på.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Ligesom en række supermarkeder allerede har fyldt hylderne op med julelækkerier, har flere webshops taget hul på salget af julegaver. Men når man som forbruger køber gaver, der først skal gives om flere måneder, er der ifølge e-mærket, den danske certificeringsordning for sikker og gennemsigtig e-handel, en række ting, det er værd at huske på, så ikke man ender med en skuffet gavemodtager.

Tjek shoppens byttepolitik

Det er både nemt og bekvemt at foretage sin julegaveshopping på nettet, og du slipper for overfyldte indkøbscentre og gågader. Men når kalenderen stadig siger oktober, er det en god ide at tjekke webshoppens bytteregler, inden du køber gaven. Det er nemlig ikke et krav, at webshoppen tilbyder længere byttetid end sædvanligt.

”Normalt har man 14 dages fortrydelsesret, når man handler på nettet. Men hvis gaven er købt i oktober, hjælper det ikke gavemodtageren, der jo først modtager gaven sidst i december. Derfor er det en god idé at spørge webshoppen, hvilke byttemuligheder der er ved julegaver, hvis man ude i god tid, og få det på skrift” siger Camilla Engel Post, chefjurist hos e-mærket.

Åben pakken

Når gaven er købt og ankommer med posten, råder e-mærket forbrugerne til at åbne pakken med det samme, før den bliver lagt til side indtil juleaften. Både for at se om pakken indeholder den rigtige vare, men også for at stå stærkere i en eventuel reklamationssag, hvis gaven har fejl eller mangler.

”Jo hurtigere man reklamerer over en defekt vare, des nemmere er det at bevise, at gaven var i stykker fra start. Venter man to måneder, har webshoppen bedre mulighed for at hævde, at forbrugeren selv er skyld i skaden,” lyder det fra Camilla Engel Post.
Hun anbefaler desuden, at forbrugerne gemmer emballagen i tilfælde af en reklamationssag. Mærker, stød og ødelagte hjørner kan give en indikation af, om pakken har fået en lidt hårdhændet medfart under transporten.

Tjek udløbsdato på gavekort

Oplevelsesgaver og gavekort er populære pakker under juletræet, men her bør du være opmærksom på en eventuel udløbsdatofortæller Camilla Engel Post.

”Hvis ikke andet fremgår af gavekortet, er det gyldigt i tre år fra udstedelsesdatoen, men det kan godt være kortere. Man plejer dog at sige, at den ikke må være urimelig kort, hvilket som regel bliver tolket som minimum et år. Men hvis man eksempelvis har købt oplevelsesgaven på et dealsite, kan fristen sagtens være kortere endnu.”




IT-JOB

KM Optics Denmark ApS

IT-tekniker til medicinsk udstyr

Optum Computational Engineering ApS

SW developer

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

IAM-medarbejder
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere