Disse teknologier vil brage igennem i 2016

Disse teknologier vil brage igennem i 2016

I løbet af det kommende år vil vores opfattelse af, hvad en computer er, ændre sig. Men det er kun begyndelsen til det, der er på vej – vi kan se frem til ændringer i grafik, processorer, lager … i mere eller mindre det hele, faktisk

Ny teknologi: VR og AR

En ændring af vores virkelighedsopfattelse

Vi er godt i gang med 2016, og dette bliver året, hvor virtual reality omsider bliver til virkelighed. Først og fremmest er teknologien i optik, skærme og bevægelsessporing blevet udviklet, så vi kan se frem til store oplevelser. Men det er også vigtigt at bemærke, at hardwaren i vores pc’er når dertil, hvor stadig flere af os får råd til at købe en VR-kompatibel gaming-pc. Hvem gør krav på VR-kronen?

Rift omfatter en Xbox One-pad, men de trådløse  betjeningsgreb går et skridt videre.

Rift omfatter en Xbox One-pad, men de trådløse
betjeningsgreb går et skridt videre.


Oculus Rift
Vi må begynde med Facebooks Oculus Rift. Den kickstartede den seneste VR-revolution, og efter at der er blevet hældt Zuckerberg-milliarder i projektet, har Oculus kunnet vente med lanceringen, så den kan stråle i den snarlige fremtid. Vi har stadig ingen lanceringsdato for forbrugerversionen af Rift, men vi regner med at se den i første kvartal af 2016. Der er heller ikke klarhed over den endelige pris, men vi har fået at vide, at vi skal forvente noget i retning af 300-400 dollar.

Hardwaren er noget af det stærkeste, vi kan se for os i øjeblikket. Skærmteknologien er et Samsung OLED-display med en opløsning på 2160 x 1200, der giver 1080 x 1200 til hvert øje. Dens refresh-rate på 90 Hz er også vigtig, når det gælder om at reducere uskarphed og undgå kvalme.

Headsettet er blot én del af oplevelsen – Oculus har også fremstillet nye, trådløse betjeningsgreb, Oculus Touch, der bliver solgt separat. De er halvmåneformede og sidder på håndleddene, og de omfatter en analog aftrækker og et par knapper. Oculus har også oplyst minimumsspecifikationerne for en VR-maskine: et GTX 970 eller et AMD 290 plus mindst en Haswell i5-cpu med 8 GB ram eller mere.

HTC Vive
Den anden tronkræver er HTC’s Vive VR-system. Eller burde det være SteamVR? Vive er udviklet i samarbejde med Valve, og navnet betegner udviklerudgaven, således at Valve kan bruge SteamVR-navnet ved lanceringen.

Specifikationerne svarer meget nøje til Rifts – med en opløsning på 2160 x 1200 og en refresh-rate på 90 Hz. Forskellen er, at den er beregnet til at blive brugt stående. Der er tale om 70 sensorer (accelerometer, gyroskop og så videre) i headsettet. Trådløse kameraer leverer et spillefelt på cirka 5 x 5 meter.

Betjeningsgrebene ligner en Steam Controller, der er skåret midtover. Begge dele har en trackpad under tommelfingeren, en aftrækker og nogle knapper. Der er også en hat med en række sensorer.

1 2 3 4 5 6 7 8 9Næste

Del denne