Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Siden Sony lancerede top-mobilen Xperia Z i foråret er der skudt den ene afart efter den anden op, som grundlæggende tager udgangspunkt i samme koncept, men hver gang tilføjer nye egenskaber.
Med Xperia Z1 er vi nået hidtil højeste niveau i udviklingen. Den nye mobil, som Sony præsenterede på IFA-messen i går kombinerer det bedste fra samtlige Xperia Z-mobiler med et splinternyt kamera, der er blandt de absolut stærkeste på markedet.
Opløsningen er intet mindre en 20,7” megapixel og kameraet har en billedsensor, som svarer til de store sensorer, som findes i mange af Sonys digitalkameraer. Takket være ”G Lens” og en BIONZ for Mobile-billedprocessor muliggøres en kort lukketid, samt 3 gange zoom med stadig skarpe billeder – både på lang afstand og under dårlige lysforhold. Sony hævder at kombinationen af disse teknologier resulterer i en kvalitet, som er på højde med et almindeligt kompaktkamera.
Xperia Z1 er forsynet med en række apps direkte i kameraets brugergrænseflade. Med Social live kan du dele værdifulde øjeblikke live fra Xperia Z1 på Facebook og få dine venners kommentarer med det samme på din skærm. Info-eye er en y søgefunktion, som foreslår relateret information om seværdigheder og ting som bøger eller vin, når der tages billeder af dem med kameraet. Med Timeshift burst skyder Xperia Z1 61 billeder på 2 sekunder - et sekund før og efter der trykkes på udløseren. På den måde kan du scrolle frem og tilbage for at finde det perfekte billede. AR effect anvender augmented reality teknologi til at skabe et lag af skræddersyede animationer direkte på billederne.
Xperia Z1 bygger videre på det velkendte design fra andre Xperia Z-enheder og er både holdbar, støvafvisende og helt vandtæt.
Processoren er den nye Snapdragon 800 processor med fire kerner og hastighed på 2.2 GHz. Der er desuden 4G-forbindelse og kraftigt batteri på 3000 mAh batteri, som får hjælp af Sonys STAMINA Mode til at holde længere. Hukommelsen er 2 GB RAM, den indbyggede lagerplads 16 GB og der er plads til microSD kort op til 64 GB.
Skærmen er der ikke sket så meget med. Den er mere eller mindre identisk med skærm på den første Xperia Z. Det vil sige at 5”, Full HD og en række Sony teknologier som TRILUMINOS Display for Mobile og X-Reality for Mobile. Lidt ærgerligt at der ikke er sket mere her, får det er fortsat et af de punkter, hvor Xperia-modellerne halter en smule efter konkurrenterne.
Sony Xperia Z1 forventes i de danske butikker fra d. 4. oktober til en pris på 5.000-5.500 kroner uden abonnement.