Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

10 alternative styresystemer

Morgendagens operativsystem i dag: de desktops, som Microsoft burde holde skarpt øje med. Der er trods alt en hel verden uden for Windows ...

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Lige nu sidder der en eller anden og udvikler fremtidens sejrende operativsystem. Det vil ændre vores forhold til computere og få os til at spekulere over, hvordan vi kunne undvære det.

Den ansvarlige sidder imidlertid ikke og koder løs hos Microsoft, Apple eller Red Hat. Han eller hun arbejder snarere i et soveværelse eller på et loft. Store virksomheder kan blive forbeholdne over for forandringer. De er længe om at inddrage nye teknologier.

Funktionerne skal igennem godkendelsesprocedurer, ledere og bogholdere. Hobbyprojekter har ikke dette kommercielle pres og kan eksperimentere frit.

Det kan lyde frækt at påstå, at den næste udgave af Windows bliver udviklet hos en deltidsansat, men det er der ikke noget nyt i. Microsofts operativsystem-imperium begyndte med købet af qdos, der stod for Quick and Dirty Operating System. Apple skabte ikke Mac OS X ud af det blå, men tog en open source-kerne og noget BSD-kode (med udspring i den akademiske verden) for at få gang i grundlaget for firmaets operativsystem.

De største succeser kommer ofte til verden under former, som vi ikke havde forventet, og der kan gå nogen tid, før deres potentiale bliver fuldt udnyttet.

Ind i fremtiden

Vi skal se på den hotteste samling af operativsystemer, der har mulighed for at ændre computerlandskabet i de næste ti år. Der er kun en regel: ingen Microsoft, Apple eller Linux.

Nogle af disse operativsystemer er stadig i den relativt tidlige udviklingsfase, men den teknologi, de præsenterer, kan finde vej til den næste omgang opdateringer til de almindelige operativsystemer, vi bruger.

Heldigvis kan man afprøve disse projekter uden at skulle repartitionere sin harddisk, takket være det fremragende (og gratis) pc-virtualiserings- og emuleringsværktøj fra www.virtualbox.org.

Disse operativsystemer bliver alle leveret som disk-images – som regel cd-iso’er – og man kan derfor installere VirtualBox, hente iso’en og bede VirtualBox boote fra den.

Man kan brænde iso-filerne til cd’er og boote dem på sin pc, hvis man vil se, hvordan de klarer sagerne. Men husk, at versioner, der stadig er under udvikling, kan indeholde programfejl.

www.gnu.org/software/hurd

GNU-projektet begyndte i 1984 at udvikle en helt gratis software, Unix OS. I begyndelsen af 1990’erne var mange værktøjer klar, men der manglede stadig en kerne. Linux kom og udgjorde sammen med GNU det, vi nu kalder Linux (også kendt som GNU/Linux).

GNU-projektet har imidlertid arbejdet på at udvikle en kerne, der hedder HURD. Den bygger på Mach-mikrokernen, der bliver brugt i Mac OS X og består af servere, der kører i deres egne adresserum.

Der er tjenester til hardwaredrivere, filsystemer, verifikation og andet. De er mere isolerede end i et typisk operativsystem, og HURD burde derfor – i teorien – være mere driftssikker. Det bliver også nemmere at opdatere og udskifte operativsystem-komponenter uden genstart.

www.jnode.org

Javas velmagtsdage på desktoppen er for længst forbi. I dag får vi især webbaserede spil og applikationer via flash og html5. Men der er et projekt, der prøver at bevise, at Java stadig kan klare ærterne, når det gælder desktopcomputere – JNode. Bortset fra en meget lille assembly-sprogkerne er langt hovedparten af operativ-systemet JNode skrevet i Java.

JNodes mål er at køre en hvilken som hest Java-applikation, selvom det foreløbig kun er i version 0.2.8. Grænsefladen er enkel, der ligger udmærket dokumentation på nettet, og man arbejder sig hen imod 0.3.

Blandt de planlagte kommende funktioner er lavere hukommelsesforbrug, trådløst net og mere hardware-acceleration til video.

www.freevms.net

Tilbage i 1970’erne og 1980’erne var VMS den førende konkurrent til Unix på store hardwareanlæg. VMS var berømt for sin stabilitet. Det kørte på køleskabsstore kasser, der blev kaldt Vax’er, det omfattede avanceret clustering og sikkerhedsfunktioner og havde et automatisk versioneringsfilsystem.

Dave Cutler, der var en af udviklerne bag operativsystemet VMS, blev chefudvikler af operativsystem NT, men OpenVMS fortsatte og kører nu på Itanium-systemer.

FreeVMS stræber efter at udbygge VMS’ funktionssæt, men i modsætning til mange klonprojekter, hvor udviklerne kan få adgang til det originale operativsystem, er det svært at finde VMS-guruer. FreeVMS er i øjeblikket kun i version 0.4, men det gør stadig fremskridt.

www.dex4u.com

Når det gælder et desktop-operativsystem, forventer vi at se det sædvanlige udvalg af vinduesmøblement, paneler og startvinduer. DexOS er et lille projekt, der har en mere konsolagtig holdning.

Det foregår på to faconer: Den grafiske brugerflade minder mere om et videospil end om et traditionelt operativsystem, og programmørerne kan nemt få adgang til det indre og opnå maksimal ydelse.

Det er en spændende ide, og stramningerne hos Android og iOS de seneste par år har vist, at traditionelle computermetaforer er ved at blive temmelig bedagede. DexOS viser, hvad en flok hobby-kodefolk kan udrette uden masser af midler eller kommerciel støtte.

www.vitanuova.com/inferno/

Inferno har eksisteret i næsten ti år, og i nogle henseender er det stadig langt forud for andre operativsystemer. Inferno er lavet som et distribueret operativsystem – det er beregnet til at dele ressourcer på tværs af maskiner.

Ved hjælp af en protokol ved navn Styx kan systemer, der kører Inferno, ubesværet dele hardware- og netværksenheder med hinanden. For eksempel kan en applikation på Inferno-boks A få adgang til harddisken i Inferno-boks B uden at vide, at der er tale om en anden maskine.

Inferno-applikationer er skrevet i et sprog, der hedder Limbo, som bliver kompileret ned til kode til en virtuel maskine ved navn Dis. Derfor kan de porteres på tværs af de forskellige arkitekturer, som Inferno understøtter.

www.kolibrios.org

OS’er plejede at være skrevet i assembly, men man skal lede længe for at finde meget i kildetræet hos et moderne operativsystem. Det er rigtigt, at assembly-programmering er hårdt arbejde, men det fører ofte til resultater, som en typisk compiler ikke kan konkurrere med.

KolibriOS, der er en udløber af MenuetOS, er udelukkende skrevet i assembly, og det ses. Det er minimalt (iso’en er på 4,9MB) og afsindig hurtigt (det booter på et par sekunder).

Ikke desto mindre omfatter det webbrowser, mail-klient, spil, desktopfunktioner, imponerende demoer og andet. Det hele kører med lynets hast. Der er slet ikke så mange funktioner som hos Windows-modstykkerne, men det viser, hvor meget pral og ødselhed vi har vænnet os til.

www.openbsd.org

Sikkerhed er OpenBSD’s mantra. I modsætning til andre operativsystemer, der opfatter sikkerhed som et aspekt på linje med ydelse eller skønhed, vil holdet bag OpenBSD ikke tilføje kode, medmindre man er sikker på, at den er fuldstændig fri for sikkerhedshuller.

Holdet søger efter sårbarheder i dele af kodebasen og har indført ændringer i standardudgaven af C-biblioteker for et forhindre bufferoverskridelser og andre problemer.

OpenBSD var det første ikke-forskningsbaserede operativsystem, der integrerede mange af de funktioner, som vi nu tager for givet, herunder randomiseret adresseplacering, der lægger biblioteker og hukommelsessektioner på vilkårlige steder i ram, så crackere ikke kan finde deres placering.

http://aros.sourceforge.net

Du husker måske Amiga med glæde. Den flotte grafik og friske lyd (mens pc’erne nussede rundt med tekstskærme og biplyde), den superhurtige multitasking og øh... manglen på beskyttet hukommelse.

Nå, glem det sidstnævnte. Den var en af alle tiders mest elskede computere, og den har stadig mange fans i dag.

AROS – Amiga Research Operating System – er vældig hurtigt. Forrygende hurtigt. Det efteraber Amigas konstruktion, både på overfladen og indeni, og det er udviklet til at være kildekompatibelt med AmigaOS 3.1 (software til det gamle Amiga-operativsystem burde kun kræve rekompilering for at kunne fungere). AROS har et strålende potentiale som et let og hurtigt operativsystem til billige netbooks og tablets.

www.reactos.org

Hvis du har leget med Linux, har du måske hørt om Wine, der er et kompatibilitetslag, som lader visse Windows-programmer køre på Linux. Det opfanger kald til Windows’ api og erstatter dem med tilsvarende Linux-kald.

Det har sine egne dll’er, men det kan også bruge Windows-dll’er og give forbedret softwarekompatibilitet. Wines kompatibilitet spænder fra fremragende til forfærdelig med fokus på solide applikationer som Microsoft Office og Photoshop.

Generelt virker ældre applikationer bedst, og alt, der ikke roder rundt i Windows’ udokumenterede indre, har en chance for at køre.

Enkeltstående projekt

Wine blander imidlertid Windows’ og Unix’ holdning til OS’er, og resultatet er et ret uskønt roderi. Og det kan ikke bruge Windows-drivere. Meningen med ReactOS er at løse disse problemer. I stedet for at være et lag oven på et andet operativsystem er ReactOS et helt enkeltstående projekt, der kan boote fra en installation eller en live-cd.

Det bruger Wine-dll’er, men det har sin egen bootloader, kerne og andre basale egenskaber, der i teorien bør gøre det kompatibelt med Windows-drivere. ReactOS satser på et være en open source-erstatning for Windows.

Det betyder, at det kan ryste markedet markant. ReactOS, der er en Windows-klon, bliver måske en dag det næste Windows – i al fald for mange mennesker.

Det lyder afsindigt, men langt de fleste Windows-maskiner kører et meget lille antal programmer: IE eller Firefox, MS Office og et par spil plus lidt Photoshop eller Dreamweaver. ReactOS behøver ikke at køre 50.000 Windows-applikationer tilstrækkeligt; det skal blot kunne køre de ti vigtigste godt.

Forestil dig, at du er netbookproducent på et trængt marked, og du vil gerne have priserne så langt ned som muligt. I stedet for at betale Microsoft for Windows-licenser kunne du installere React-OS gratis på dine maskiner og sætte en liste på æsken: »Kører Microsoft Office, Internet Explorer, Photoshop og World of Warcraft.« Det ville spare en masse penge.

Eller forestil dig, at du har en virksomhed med 5.000 Windows-pc’er, der skal opgraderes, fordi XP er død. I stedet for at købe 5.000 Windows 7-licenser kunne du lægge ReactOS på alle de pc’er, der kun kører Office og Outlook.

Disse scenarier ligger stadig et stykke ude i fremtiden. ReactOS
er kun i version 0.3.12. Det er blevet udviklet siden slut-1990’erne, og der mangler stadig meget arbejde. Men kompatibiliteten bliver bedre, og man kan følge status for sine yndlingsprogrammer på www.reactos.org/compat.

www.haiku.org

Og nu kommer vi til det førende projekt – det OS, der har størst sandsynlighed for at blive det næste desktophit. Hvorfor vinder Haiku den placering?

For det første har det til formål simpelthen at genskabe et eksisterende OS, BeOS, men som open source. Der er ikke plads til at ændre retning, nye funktioner eller endeløse diskussioner om trivielle beslutninger.

For det andet går udviklerne lidenskabeligt op i deres arbejde. De elsker BeOS.

For det tredje har man lagt stor vægt på præsentation, dokumentation og det, som udviklerne ofte ignorerer, idet de hellere vil hacke kode.

Hvis du var aktiv i pc-verdenen i slutningen af 1990’erne, kan du måske huske BeOS. Det blev lavet til PowerPC, og det blev porteret til x86-pc-arkitekturen. Det gav en enestående oplevelse, der var udviklet fra grunden med henblik på desktopcomputere.

BeOS-demoer omfattede typisk adskillige roterende OpenGL-tepotter, der kørte lydefrit på skærmen, mens flere mp3’er blev spillet i baggrunden. Mens Windows 9x og Mac OS 8/9 regerede, skaffede BeOS’ fremragende ydelse, enkelhed og mangel på historisk bagage operativsystemet et væld af overbeviste fans. Dets filsys-tem understøttede attributter til lagring af metadata med funktioner, der snarest gjorde det til en database.

For lidt og for sent

Set ud fra en kommerciel synsvinkel led BeOS imidlertid mange kvaler. Be Inc, der stod bag OS’et, havde meget vanskeligt ved at trænge ind på det Windows-dominerede marked.

Det endte med, at Be Inc sagsøgte Microsoft for at forhindre pc-producenter i at sælge BeOS-maskiner. Microsoft erklærede sig ikke-skyldig, men indgik et forlig på 23 millioner dollars. Men på det tidspunkt var det for sent at opnå en seriøs position på markedet.

Haiku, der tidligere hed OpenBeOS, så dagens lys i 2001 og kan nu køre mange ældre BeOS-programmer (og nyere som Firefox). Det bevarer BeOS’ rene, moderne arkitektur og desktopkonstruktion, men der er tilføjet understøttelse af nyere hardwareenheder.

Udviklerne elsker BeOS lidenskabeligt – de var trofaste mod operativsystemet i dets modgang, og de er stadig forkæmpere for dets fordele. De har også lagt meget arbejde i at gøre hjemmesiden fiks og i at sikre, at dokumentationen er grundig.

Haiku giver en chance for at genopdage hurtighed, enkelhed og glæde i computerarbejdet. Det er et system, der udelukkende er lavet som et moderne grafisk OS, og det slæber ikke sækkevis af historisk bagage med sig.

Er disse alternative operativsystemer blot kuriosa, eller er de rugemaskiner for store fremtidsudsigter?

Computerverdenen er vanskelig at forudse, og det gælder også de eksperter, der er blevet hyldet som visionære. Hvem var det nu, der i 2004 sagde, at »spam snart hører fortiden til«? Gid det var så vel, hr. Gates.

Og lad os ikke glemme Steve Jobs’ åbenbaring om, at »folk læser ikke mere«, blot et år før han slog på tromme for e-bogs-funktionerne i sin nye tablet. I 1990’erne vidste vi alle, at pc’erne ville blive mindre, og at mobiltelefonerne
ville blive stærkere.

Men hvem kunne have anet, at det mest populære mobile operativsystem ville være en variant af Linux, lavet af – af alle tænkelige foretagender – en søgemaskine?

Da Linus Torvalds gik i gang med at hacke den første version af Linux-kernen i 1991, kunne ingen have forestillet sig, at dette enmandsprojekt, der byggede på et mainframe-operativsystem (Unix), med tiden skulle ligge på enheder i lommerne på millioner af mennesker over hele verden.

Når vi tager denne uforudsigelighed i betragtning, kan ethvert af de operativsystemer, vi her har set på, rumme nøglen til fremtiden. Selv de, der ser ud til at være milevidt fra kommerciel udnyttelse, såsom FreeVMS, kan en dag udklække teknologi og ideer, der forandrer vores forestilling om operativsystemer i langt større målestok.

Der er dog stadig et hønen og ægget-problem for mange af disse operativsystemer. De har ikke det væld af applikationer, der findes på Windows, OS X og Linux/BSD. Derfor har de vanskeligt ved at tiltrække nye brugere, der ellers ville kunne skrive ny software til platformene.

Haiku har en klar fordel på dette område, idet det kan køre en stor del af den eksisterende BeOS-software. Og selvom mange af disse programmer går tilbage til begyndelsen af 2000’erne, fordi BeOS’ api var særlig veldokumenteret, er der stadig udviklere, der er vant til at skrive for det. Der begynder at komme nye programmer til Haiku.

Uanset om vi ender med at bruge Haiku på vores tablet-pc’er i 2020, eller vi bruger AROS på vores 3 mm tykke 52”-fjernsyn, bliver der hældt en enorm mængde lidenskab, fornyelse og arbejde i alle disse projekter. Det har aldrig været mere oplagt at bruge og følge disse operativsys-temer.

AOD: Hvad mangler der at blive gjort før R1?

AD: Der foregår en under-søgelse, som forhåbentlig vil vise, hvad der bør forhindre frigivelsen, og hvad der ikke bør blokere den. Det drejer sig stadig om en masse små ting, men der er også nogle større forhindringer, for eksempel en løsning til pakkestyring.

Undersøgelsen er delt op mellem udviklere og andre interesserede. Den brede undersøgelse er for nylig blevet afsluttet, og dens resultater er blevet inddraget i udviklerundersøgelsen på http://dev.haiku-os.org/wiki/FutureHaikuFeatures.

AOD: Er der noget i BeOS, som I har måttet genimplementere af hensyn til kompatibiliteten, men som I ville ønske, at man oprindelig havde lavet anderledes?

AD: Det er der bestemt. For eksempel stort set hele Interface Kit (widgets til at lave grafiske applikationer). Vi har allerede forbedret situationen markant ved at indføre layout-managers, men selve klassedesignet lader meget tilbage at ønske.

Der er naturligvis også andre ting. Men det vidste vi fra begyndelsen, og vi ser kun R1 som et udgangspunkt for fremtidige forbedringer. Vi har tænkt os at oprette mange nye og forbedrede api’er i kommende versioner.

AOD: Er der nogen konkrete planer for R2’s funktioner?

AD: Ikke egentlig konkrete, og det vil kræve meget arbejde at komme med en konkret plan. Vi går i det store og hele ind for trinvis udvikling, men en af de ting, der står fast, er, at vi vil gå fra det offentlige api til GCC 4 (GNU Compiler Collection).

Samtidig med at vi gør det, introducerer vi nye api’er. I modsætning til api’et GCC 2, der får lov til at blive af hensyn til kompatibiliteten, bevarer vi ikke kompatibilitet med software, der er kompileret med GCC 4 før R2. Det giver os mulighed for at rense api’et, indføre bedre/manglende udgaver og gøre det brugervenligt.

AOD: Hvorfor har Linux ikke slået stort igennem på desktoppen, og hvad kan Haiku gøre bedre?

AD: Der er sket meget med Linux på desktoppen, siden vi begyndte at udvikle Haiku. Men det er nok ikke slået stærkt igennem, fordi der for hovedparten af brugerne som regel ikke er grund til at skifte fra et operativsystem som Windows eller Mac OS X. Jeg tror ikke, at Haiku får meget bedre grunde til et skift – det bliver blot nogle andre grunde.

Et af hovedformålene med Haiku er at tilbyde et brugervenligt og forståeligt operativsystem, der fungerer for alle. Det siger sig selv, at R1 kun er et skridt i den retning. Det formodes ikke at erobre verden, men alle er velkomne til at bruge det.

Jeg bruger mange forskellige OS’er stort set hver dag, og jeg har tilstrækkelig motivation til at lede efter noget bedre. Haiku skal være det, der er bedre, og jeg bruger det allerede til de fleste af mine personlige computerbehov. Det er af en eller anden grund meget lettere at leve med fejl, når man selv er ansvarlig for dem.